Indhold

Afsnittet handler om opgørelsen af sikkerhedens størrelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Se OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt. Se også SKM2018.340.LSR.

Bemærk

I henhold til § 9, stk. 4, i lov nr. 288 af 7. marts 2022 vil regler fastsat i medfør af § 11, stk. 14, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 13.

Opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter (og gebyrer) kan indgå i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen. Se SKM2015.319.BR.

For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter mv. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Se OPKL § 11, stk. 5, 2. pkt.

Når Skatteforvaltningen skal skønne over det fremtidige virksomhedstilsvar, kan brancheoplysninger og budgetoplysninger indgå i vurderingen sammen med størrelsen af tilsvar fra tidligere tilsvarende virksomhed. Skatteforvaltningen kan ikke forlange, at virksomheden udarbejder et budget til brug for beregning af sikkerhedens størrelse. Sikkerhedens størrelse skal fastsættes ud fra forventningerne til den fremtidige virksomhed.

Hvis der er opstået restancer i virksomheden forud for registreringen, skal disse indgå i beregningen af sikkerhedens størrelse. Denne situation kan fx opstå, hvis virksomheden i et stykke tid har været drevet uregistreret, eller der kan være tale om en udvidelse af registreringsforholdene. Virksomheden kan være momsregistreret og have oparbejdet en momsrestance. Nu ønsker virksomheden at blive registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I denne situation skal momsrestancen indgå i beregningsgrundlaget for sikkerhedsstillelsen.

Sikkerhedens størrelse kan ikke ændres i perioden. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke kan kræve, at sikkerheden bliver genopfyldt, hvis beløbet helt eller delvist er blevet anvendt til betaling, hvis virksomheden ikke har betalt sine forpligtelser.

Skatteforvaltningen bør dog give virksomheden en kort frist til at betale restancen, inden sikkerheden anvendes. Dette er for at imødegå de situationer, hvor den manglende betaling skyldes en fejl eller misforståelse fra virksomhedens side.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Byretsdomme
SKM2015.319.BR	Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om inddragelse af sagsøgers registreringsforhold, jf. OPKL § 11, stk. 9, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed for sine restancer, jf. OPKL § 11, stk. 5. Sagsøgeren nedlagde i sagen principal påstand om, at SKATs afgørelse om inddragelse af sagsøgerens registreringsforhold skulle fremdateres, og subsidiært om, at afgørelsen var ugyldig. Til støtte for den subsidiære påstand gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at SKAT havde begået en fejl ved opgørelsen af den krævede sikkerhedsstillelse, idet SKAT havde medtaget renter i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen, hvilket ifølge sagsøgeren var i strid med OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt., der ifølge bestemmelsens ordlyd giver adgang til at kræve sikkerhed for en virksomheds "restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov". Retten fandt hverken, at der var grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Vedrørende grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen fandt retten, at opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter kan indgå i beregningen heraf, jf. OPKL § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1.
Landsskatteretskendelser
►SKM2024.485.LSR◄	►Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 4, kunne Told- og skatteforvaltningen pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når "virksomheden leverede" varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstod "i forbindelse med virksomhedens levering" af varerne eller ydelserne, antoges forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Told- og skatteforvaltningen. Efter bestemmelsens stk. 3 skulle der dog kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderedes, at virksomhedens drift indebar en nærliggende risiko for tab for staten. Det fulgte af bestemmelsens stk. 5, at sikkerhed skulle stilles for et beløb, der svarede til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v. og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnedes efter bestemmelsen for igangværende virksomheder på baggrund af "det senest afleverede årsregnskab". Virksomheden videresolgte biler, som var indkøbt i andre EU-lande med omvendt betalingspligt for moms. Bl.a. med henvisning til, at det af forarbejderne til § 11, stk. 4, fremgik, at bestemmelsen bl.a. var tiltænkt situationer som den foreliggende, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens krav om sikkerhedsstillelse var berettiget. Videre fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at betingelsen om tabsrisiko i stk. 3 var opfyldt. Skattestyrelsen havde beregnet sikkerhedens størrelse efter § 11, stk. 5, som summen af virksomhedens restance og - henset til, at Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af bilagsmateriale til at kontrollere regnskabet - 25 % af virksomhedens erhvervelser i 4. kvartal 2022. Landsskatteretten anførte, at det hverken af lovens ordlyd ved indførelsen af bestemmelsen i 1999, der ikke efterfølgende var ændret, eller af bestemmelsens forarbejder, fremgik, hvad der nærmere skulle forstås ved "det senest afleverede årsregnskab". Landsskatteretten fandt imidlertid, at der herved i hvert fald ikke kunne forstås en sådan beregning på grundlag af 4. kvartal 2022, som Skattestyrelsen havde foretaget. Som følge heraf hjemviste Landsskatteretten beregningen af sikkerhedens størrelse til Skattestyrelsen.◄
SKM2018.340.LSR	Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering af selskabet, men hjemviste sagen til SKAT vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af sikkerhedsstillelsen. Landsskatteretten begrundede dette med, at der ved beregning af sikkerheden for selskabsskatten må være konsekvens i de oplysninger, der lægges til grund. Ved beregning af sikkerheden for selskabsskatten bør indgå den beregnede forventede omsætning i selskabet, der modsvares af størrelsessvarende forventede udgifter til arbejdskraft. Dette uanset at selskabet ikke søgte om registrering for A-skat og AM-bidrag ved ansøgningen om registrering for moms.