Indhold

►Dette afsnit handler om fondes mv. beskatning af udbytter fra andre selskaber end datterselskaber og koncernselskaber. 

Fonde mv. beskattes af udbytte af skattepligtige porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er datterselskabsaktier omfattet af ABL § 4 A, koncernselskabsaktier omfattet af ABL § 4 B, eller skattefri porteføljeaktier omfattet af ABL § 4 C.

Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier er nærmere defineret i ABL §§ 4 A4 B og 4C.

For udbytter af skattefri porteføljeaktier omfattet af ABL § 4 C, skal der alene medregnes 70 pct. af udbytterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se FBL § 10, der bl.a. henviser til SEL § 13, stk. 2.   

Med virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, er fonde mv. skattefri af udbytter fra skattefri porteføljeaktier omfattet af ABL § 4 C. Se FBL § 10, der bl.a. henviser til SEL § 13, stk. 1, nr. 3. Se Lov nr. 1691 af 30. december 2024.  ◄

Se afsnit C.D.9.5.3.1 om udbytter fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Udbytte er alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer mv. Se LL § 16 A. Desuden medregnes afståelsessum mv. ved afståelse af aktier mv. til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 1. Se også LL § 16 A, stk. 3-4 og LL § 16 B, stk. 2-5 om beløb, der er skattefrie eller beskattes som afståelse af aktier mv.

Se også

Se også afsnit C.B.3.1 om det skattemæssige udbyttebegreb.