Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af indtægter i form af renter for foreninger, ►der er omfattet af fondsbeskatningsloven, der er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 2◄.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Rentefri lån
  • Renteperiodisering.

Regel

Foreninger er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Som anden indkomst medregnes kun de renter, som ikke kan anses at være tilknyttet en erhvervsmæssig indkomst.

Renter skal opdeles i

  • erhvervsmæssig og
  • ikke-erhvervsmæssig indkomst.

Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst sker efter praksis, der gælder for almindelige foreninger. Se afsnit C.D.8.9.1 om praksis efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Rentefri lån

Foreninger kan eventuelt yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille andre ydelser til rådighed.

Ydes et rentefrit lån, skal foreningen beskattes af den manglende renteindtægt, når der er tale om en kontrolleret transaktion. Se LL § 2. Der kan fx være tale om et udlån til et helejet selskab, som foreningen ejer. Hvis betingelserne i LL § 2 ikke er opfyldt, kan en manglende renteindtægt, som udgangspunkt ikke beskattes hos foreningen, medmindre der er tale om omgåelse.

►Se afsnit C.D.11.1.2 om hvem og hvad, der er omfattet af armslængdeprincippet efter LL § 2.

Hvis rentefritagelsen kan anses at være et led i foreningens formål, skal et beløb dog medregnes som indkomst og et tilsvarende beløb medtages som en uddeling. Denne måde at behandle fx rentefriheden på skyldes reglerne om fremførsel af underskud, idet en uddeling ikke kan medføre et fremførselsberettiget underskud henholdsvis et større fremførselsberettiget underskud. Se C.D.9.6.5 om fremførsel af underskud.

Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2. Se afsnit C.D.9.9 om fradrag for uddelinger.◄

Renteperiodisering

Foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage renteperiodisering, men er ikke forpligtet til det. Se LL § 5, stk. 5.