Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke pligter, ansvar mv. den indeholdelsespligtige har i forbindelse med, at restanceinddrivelsesmyndigheden foretager lønindeholdelse hos en skyldner. I praksis vil den indeholdelsespligtige typisk være skyldnerens arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Indberetning til eIndkomst
• Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt
• Den indeholdelsespligtiges ansvar ved lønindeholdelse
• ►Dækningsrækkefølge ved indeholdelse i skyldners indkomst◄
• Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Indberetning til eIndkomst

Indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, som har pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag og ansættelsesforhold m.v.

Se mere herom A.B.1.3.4.1.

Det vil i praksis være skyldners arbejdsgiver, der har indberetningspligten.

Anvendelse af beskæftigelseskoder

I forbindelse med indberetning af A-indkomst til eIndkomst, skal den indeholdelsespligtige meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, hvori der kun kan foretages begrænset lønindeholdelse. Se skatteindberetningsbekendtgørelsens § 7, stk. 5 (bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023) og  gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1-2. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

Rekvirering af skattekort

Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvori der kun kan ske begrænset lønindeholdelse, skal rekvirere et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten for A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 er angivet separat. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Eksempel

• Skyldner A har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i hos indeholdelsespligtige Ø.
• Skyldner A får endvidere udbetalt erstatning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 6, fra indeholdelsespligtige Å. Denne erstatning er en A-indkomst, der kun kan foretages begrænset lønindeholdelse i.

Træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om lønindeholdelse vil lønindeholdelsen i A-indkomsten, som ikke er omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 17, alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, vil være registreret som en "§ 17- udbetaler". Indeholdelsespligtige vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.

Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt

Når restanceinddrivelsesmyndigheden anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om

• Skyldnerens arbejdsforhold og
• Økonomiske forhold

af betydning for lønindeholdelsen.

Den indeholdelsespligtige skal besvare restanceinddrivelsesmyndighedens anmodning inden 14 dage efter modtagelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 16.

Selv om skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele restanceinddrivelsesmyndigheden de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når restanceinddrivelsesmyndigheden anmoder om det.

Den indeholdelsespligtiges ansvar ved lønindeholdelse

Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 11.

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at reglerne i kildeskattelovens §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70 og 73 A, afsnit VIII og i §§ 83 - 86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder anvendelse på lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10.

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den

• Som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller
• Som indeholder skat med for lavt beløb

umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb over for det offentlige, medmindre vedkommende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra vedkommende side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Se kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for restanceinddrivelsesmyndigheden for

• Såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet
• Som for beløb, der burde være indeholdt.

Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter kildeskattelovens § 69:

• Gældsinddrivelseslovens § 11 giver mulighed for inddrivelse ved udlæg
• Gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter
• Kildeskattelovens § 84, stk. 2, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb
• Kildeskattelovens § 86 indeholder bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.

Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Indeholdelse er sket

Skyldner er i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden frigjort for betaling af beløb, der er indeholdt i vedkommende indkomst.

Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, - uanset at der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved lønindeholdelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.

Indeholdelse er ikke sket

Er der ikke sket indeholdelse, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal skyldner -erhververen af den indkomst, der skulle være sket indeholdelse i - straks indbetale det manglende beløb. Skyldner er således i forhold til restanceinddrivelsesmyndigheden ikke frigjort for betaling af det manglende beløb, idet vedkommende efter kildeskattelovens § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 11.

►Dækningsrækkefølge ved indeholdelse i skyldners indkomst◄