Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdifastsættelse og beregning af afgift for brugte personbiler og motorcykler.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsberegning
• Kilometerstand
• Ekstraudstyr
• Vedligeholdelsesstand
• Skatteforvaltningens besigtigelse
• Skiftende chauffører
• Leveringsomkostninger
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsberegning

Ved beregning af afgift for brugte personbiler og motorcykler skal der tages udgangspunkt i den oprindelige nypris inklusive alt udstyr og inklusive afgift sammenholdt med den nuværende handelspris/markedspris inklusive afgift. Se REGAL § 4 og afsnit I.A.1.4.1 "Regel", afsnit I.A.1.4.2 "Personbiler og motorcykler" og afsnit I.A.1.4.3 "Last- og varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons".

Oprindelig nypris

Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift.

Nuværende markedspris/handelspris

Den gældende handelspris/markedspris bliver fastsat med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser. Se REGAL § 10.

Handelspriser/markedspriser inklusive registreringsafgift kan hentes fra alt tilgængeligt materiale, herunder særligt annoncer fra online salgsportaler og lignende, hvor erhvervsdrivende bil- og motorcykelforhandlere annoncerer og sælger køretøjer. Som altovervejende hovedregel skal der i værdifastsættelsen anvendes forhandlerannoncer. Annoncer, hvor køretøjet sælges "engros", indgår normalvis ikke i værdifastsættelsen. Private annoncer indgår også i værdiansættelsen i det omfang, der er annoncerede priser fra såvel private og erhvervsdrivende på markedet. Se SKM2021.90.LSR

►Retningslinjer for annonceudvælgelse 

Det gælder generelt, at der så vidt muligt skal anvendes annoncekøretøjer, der har en kilometerstand, der svarer til sagens køretøj, og som ikke adskiller sig væsentligt fra det konkrete køretøj. 

Identiske køretøjer
Ved værdifastsættelse af et brugt køretøj er det overordnet Motorstyrelsens opfattelse, at det bedste udgangspunkt er at vælge de annoncer, hvor der er behov for færrest mulige reguleringer i forhold til det konkrete køretøj. Derfor er udgangspunktet i Motorstyrelsens udsøgningskriterier først og fremmest at finde identiske køretøjer til sammenligningsgrundlaget.

Som hovedregel medtages der ikke annoncerede køretøjer, der har en liggetid på mere end 3 måneder uden en justering af annonceprisen i nedadgående retning. 

Identiske køretøjer skal forstås som køretøjer, der opfylder alle nedenstående punkter:

• er samme mærke og model som køretøjet, der skal værdifastsættes.
• er samme årgang og er indregistreret første gang samme år.
• har samme motor/ydelse.
• er samme karosserivariant.
• har samme udstyrsniveau.

Udsøgningskriterier- og prioriteringsrækkefølge, når der ikke findes identiske køretøjer
Udgangspunktet er, at der ved en værdifastsættelse skal anvendes mindst 3 annoncer til at understøtte handelsprisen og gerne 5 eller flere.

Er det ikke muligt at finde et tilstrækkeligt annoncemateriale ved udsøgning af identiske køretøjer, kan følgende prioritering af udsøgningskriterier i de fleste tilfælde bruges til at finde annoncekøretøjer, som kan anvendes i værdifastsættelsen.  

1. Udstyrsniveau udvides til andre niveauer/udstyrsvarianter.
2. Første registreringsår udvides, men med samme udstyrsniveau. (Først +/- 1 år og derefter +/- 2 år, medmindre der er sket facelift eller introduceret ny model).
3. Udstyrsniveau og første registreringsår udvides.
4. Samme første registreringsår, men med anden ydelse samt udstyrsniveau.
5. Samme første registreringsår, men med anden motor samt udstyrsniveau.
6. Pkt. 3-5 gentages, men hvor første registreringsår udvides efter pkt. 2.

Hvis der findes et tilstrækkeligt annoncegrundlag blandt både køretøjer, der er annonceret til salg, og køretøjer, der er solgt, skal solgte køretøjer prioriteres. Det understreges, at det ved brug af annoncer, hvor køretøjet er angivet som solgt, er annonceprisen der skal anvendes, og ikke en evt. angivet salgspris. Er annonceprisen blevet justeret, er det den seneste annoncepris, som skal anvendes. Salgspriser kan ikke anvendes, da det ikke er muligt at kontrollere, om salgsprisen fx er blevet påvirket af en byttebil eller lignende.  

Det skal endelig bemærkes, at der efter en konkret vurdering kan anvendes såkaldte historiske annoncer, dvs. tidligere aktive annoncer, der har været tilgængelige inden for de seneste 12 måneder. Ved en kontrol af en selvanmelders værdifastsættelse vil Motorstyrelsen kunne anvende annoncer, der har været tilgængelige op til 12 måneder før og 3 måneder efter datoen for værdifastsættelsen, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal annoncer i annoncegrundlaget.  

Ovenstående er generelle retningslinjer, som ikke nødvendigvis vil være dækkende for alle typer af køretøjer. Det er derfor vigtigt at forholde sig til det konkrete køretøj, der skal værdifastsættes, herunder hvordan sammenligningsgrundlaget adskiller sig fra det konkrete køretøj, og at der reguleres i forhold til sådanne afvigelser.

Specielle køretøjer
Med specielle køretøjer menes i denne sammenhæng køretøjer, hvor der ikke kan findes et tilstrækkeligt annoncegrundlag efter kriterierne i afsnit 2 og 3. 

Ved specielle køretøjer, hvor det ikke er muligt at finde hverken identiske eller tilsvarende køretøjer annonceret til salg, kan udsøgningen udvides til også at omfatte:

• køretøjer, der er annonceret til salg uden afgift.
• køretøjer, der i øvrigt vurderes sammenlignelige, uden at de falder ind under de ovennævnte kriterier nævnt i afsnit 2 og 3.

Annoncekøretøjer annonceret til salg uden afgift kan benyttes til at understøtte værditabet på det konkrete køretøj ud fra dettes nypris uden afgift. Det er også muligt at omregne annonceprisen ekskl. afgift til en pris inkl. afgift og så anvende denne annoncepris inkl. afgift i værdifastsættelsen. Denne omregning kan ske via Motorregistret beregningsmaskine, hvor der på baggrund af annonceprisen inkl. moms, men ekskl. afgift, kan beregnes en registreringsafgift. Denne afgift tillægges annonceprisen inkl. moms, men ekskl. afgift, hvorefter annonceprisen inkl. afgift kan anvendes i værdifastsættelsen. 

Benyttes der andre mærker eller modeller, er det væsentligt, at det understøttes og begrundes, hvorfor disse vurderes sammenlignelige. Der kan for eksempel lægges vægt på, om køretøjet er sammenligneligt med hensyn til nypris, årgang, ydelse/motor, karrosseritype, anvendelse, målgruppe og/eller sjældenhed.

Hvis der ikke kan fremsøges sammenlignelige annoncekøretøjer ud fra ovenstående kriterier, uden at liggetiderne overstiger 3 måneder, er det en mulighed at udvide denne periode, så der medtages annoncekøretøjer med en liggetid på mere end 3 måneder. Det skyldes, at omsætningshastigheden ofte vil være relativ lav for mere specielle køretøjer, og derfor er det også forventeligt, at liggetiden kan være længere end normalt. En lang liggetid for disse mere specielle køretøjer er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at annonceprisen ikke afspejler markedsprisen. 

Når der anvendes sammenlignelige køretøjer, er det Motorstyrelsens opfattelse, at der skal korrigeres for afvigelserne. Det kan typisk ske med afsæt i forskellen i nyprisen på det konkrete køretøj, der skal værdifastsættes, og det udsøgte køretøj, som vurderes at være sammenligneligt. Er der fx anvendt en annonce for et køretøj, der på grund af anden motor har en højere nypris end sagens køretøj, kan den procentuelle forskel mellem nypriserne for de to modeller danne grundlag for en regulering af annonceprisen. Er nyprisen for annoncekøretøjet fx 10 % højere end nyprisen for sagens køretøj, kan annonceprisen reguleres med 10 %.

Som anført ovenfor er udgangspunktet, at der ved en værdifastsættelse skal anvendes mindst 3 annoncer til at understøtte handelsprisen og gerne 5 eller flere. Der kan undtagelsesvist være tilfælde, hvor det kan accepteres, at der medtages mindre end 3 annoncer. Det gælder særligt ved helt specielle køretøjer, hvor sammenligningsgrundlaget er meget sparsomt, selv om udsøgningskriterierne udvides som beskrevet ovenfor.◄

Niveaulister/værdilister

På baggrund af foretagne værdifastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejdede Motorstyrelsen frem til 13. august 2020 niveaulister. Listerne angav en oprindelig nypris samt handelspris/markedspris for en række gængse køretøjer i normal vedligeholdt stand, typisk inklusive normalt ekstraudstyr og typisk med normalt kilometertal.

Ved lov nr. 2222 af 29. december 2020 med ikrafttræden 1. januar 2021 blev der givet bemyndigelse til Skatteministeren til at pålægge erhvervsdrivende, der sælger brugte køretøjer, at indberette udbuds- og salgspriser og prisdannende oplysninger. Andre prisdannende oplysninger omfatter øvrige oplysninger om køretøjet, der har betydning for køretøjets værdi, fx mærke, model, variant, årgang, motorvariant, kilometerstand og udstyr. Loven trådte i kraft 1. januar 2021. Der er endnu ikke fastsat nærmere regler om indberetningspligten.

Niveaulister/værdilister er suspenderet af Motorstyrelsen , men kan fortsat bruges til fastsættelse af nypris

Motorstyrelsen suspenderede den 13. august 2020 brugen af niveaulisterne. Det betyder, at der indtil videre ikke offentliggøres niveaulister, og at de seneste niveaulister, offentliggjort 13. maj 2020, ikke længere er gældende. Niveaulisterne fra maj 2020 kan dog stadig anvendes til at se nypriser og udstyrsoplysninger på køretøjerne, men listerne kan ikke anvendes til at dokumentere en værdifastsættelse, dvs. en fastsættelse af handelsprisen, af et brugt køretøj.

Se Motorstyrelsens nyhedsbrev af 28. august 2020. 

Handelspris/markedspris kan ikke findes

For personbiler, hvor der ikke findes handelspriser/markedspriser, bliver køretøjets handelspris/markedspris som hovedregel beregnet ud fra den oprindelige nypris, der bliver nedskrevet efter nedenstående nedskrivningsskala.

Alder	nypris u/350.000 kr.	nypris 350.000-670.000 kr.	nypris over 670.000 kr.
over 1 år	15 %	20 %	20 % 1 årg. - 25 % 2 årg.
over 2 år	20 %	30 %	30 % 2 årg. - 35 % 3 årg.
over 3 år	25 %	35 %	40 % 3 årg. - 45 % 4 årg.
over 4 år	30 %	40 %	50 %
over 5 år	35 %	45 %	55 %
over 6 år	40 %	50 %
over 7 år	45 %	55 %
over 8 år	50 %
over 9 år	55 %

Eksempel 1: En bil registreres første gang i februar 2021. Nyprisen var 700.000 kr. Handelsprisen skal fastsættes i marts 2022 og skal fastsættes til 700.000 kr. med fradrag af 20 pct., dvs. 560.000 kr., fordi bilens alder er over 1 år, men under 2 år. Bilen afviger på værdifastsættelsestidspunktet med én årgang, da den er registreret første gang i 2021 og værdifastsættes i 2022.

Eksempel 2: En bil registreres første gang i december 2020. Nyprisen var 700.000 kr. Handelsprisen skal fastsættes i marts 2022 og skal fastsættes til 700.000 kr. med fradrag af 25 pct., dvs. 525.000 kr., fordi bilens alder er over 1 år, men under 2 år. Bilen afviger på værdifastsættelsestidspunktet med to årgange, da den er registreret første gang i 2020 og værdifastsættes i 2022.

For motorcykler, hvor der ikke kan konstateres handelspris/markedspriser, bliver motorcyklens handelspris/markedspris/niveau som hovedregel beregnet ud fra følgende nedskrivningsskala. Skalaen kan dog ikke anvendes for Harley Davidson motorcykler, idet markedsprisen for disse ikke falder i samme takt som for øvrige motorcykler.

Køretøjets alder	Nedskrives med
over 1 år	20 %
over 2 år	25 %
over 3 år	30 %
over 4 år	35 %
over 5 år	40 %
over 6 år	45 %
over 7 år	50 %
over 8 år	54 %
over 9 år	58 %
over 10 år	62 %
over 11 år	66 %
over 12 år	70 %

Kilometerstand

Motorstyrelsens praksis omkring regulering for kilometerstand er ændret ved styresignalet SKM2023.89.MOTORST, og er fastsat med hjemmel i REGAL § 10, registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26 og registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 1. De tidligere regler om regulering for kilometerstand i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29 blev ophævet med bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023. 

Ved regulering for kilometerstand tages der udgangspunkt i annoncepriser for tilsvarende køretøjer og den gennemsnitlige kilometerstand for disse køretøjer. Gennemsnittet af handelspriserne for de annoncerede køretøjer - efter evt. annoncefradrag og andre mindre reguleringer - kaldes handelsprisniveauet og udgør sammenligningsgrundlaget ved værdifastsættelsen.

Der foretages en regulering af handelsprisniveauet ud fra afvigelsen mellem kilometerstanden for det køretøj, der skal værdifastsættes, og den gennemsnitlige kilometerstand for de annoncerede køretøjer. Reguleringen sker med de satser, som fremgår nedenfor.

Et tillæg eller fradrag som følge af kilometerregulering må som udgangspunkt ikke medføre, at handelsprisniveauet bliver lavere eller højere end handelsprisniveauet for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre. For personbiler med en kilometerstand, som afviger i meget betydeligt omfang fra annoncerede køretøjer i øvrigt, kan dog gives et tillæg eller fradrag, der overstiger dette niveau.

Kilometerreguleringen må derudover som udgangspunkt ikke medføre en ændring på over 10 pct. af handelsprisniveauet. Hvis reguleringen medfører en ændring på over 10 pct., tillægges eller fradrages derfor alene halvdelen af den del af reguleringsbeløbet, der overstiger 10 pct. Grænsen på 10 pct. er fastsat skønsmæssigt ud fra samme betragtning som ovenfor om, at handelsprisniveauet som følge af kilometerreguleringen ikke bør kunne være hhv. højere eller lavere end handelsprisen for et tilsvarende køretøj, der er et år ældre eller yngre.

Satser for kilometerregulering

Regulering for afvigende kilometerstand bliver foretaget med udgangspunkt i følgende satser, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at satserne retvisende afspejler kilometerstandens påvirkning af handelsprisniveauet. Satserne kan opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer af Den juridiske vejledning, hvis det vurderes, at satserne som følge af udviklingen i markedet ikke længere er retvisende.

Køretøjets alder	Satser
Under 1 år	31 øre pr km pr 100.000 kr. i handelsprisniveau
Over 1 år	22 øre pr km pr 100.000 kr. i handelsprisniveau
Over 2 år	20 øre pr km pr 100.000 kr. i handelsprisniveau
Over 3 år	17 øre pr km pr 100.000 kr. i handelsprisniveau

Ved fastsættelsen af køretøjets alder skal der regnes i hele år med udgangspunkt i køretøjets første registreringsdato. Der rundes således ned, så forløbne måneder ud over hele år ikke medtages. For et køretøj, der fx er 2 år og 3 måneder gammelt regnet fra 1. registreringsdato, er satsen 20 øre pr km pr 100.000 kr.

Formel til beregning af kilometerregulering

Der kan opstilles følgende formel til beregning af tillæg eller fradrag for kilometerstand:´

Der skal ske afrunding af resultatet til nærmeste hele 100 kr.  Positive beløb er tillæg og negative beløb er fradrag.

Handelsprisniveauet indgår med sin fulde værdi og afrundes ikke, uanset at trinnene for satserne er pr. 100.000 kr. handelsprisniveau.

Eksempel:

Handelsprisniveau = 520.000 kr.
Gennemsnitskilometerstanden = 150.000 km
Køretøjets kilometerstand = 171.000 km
Køretøjets alder = 2 år og 5 mdr.

Kilometerreguleringen beregnes på følgende måde (i kr.):

520.000 x 0,2 x (150.000 - 171.000) / 100.000 = -21.840 kr.

Undtagelser

Der foretages ikke en regulering for kilometerstand, hvis afvigelsen i kilometerstanden mellem det køretøj, der skal værdifastsættes, og gennemsnittet af kilometerstanden for de annoncerede køretøjer er under 10 pct. Det skyldes, at kilometerstanden ligger så tæt på hinanden, at en mindre afvigelse ikke vurderes at påvirke værdiansættelsen nævneværdigt. Der vil dermed være en betydelig risiko for, at en regulering i disse tilfælde vil give en mindre retvisende værdiansættelse.

Der reguleres som udgangspunkt ikke for en afvigende kilometerstand for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Ved særlige forhold forstås bl.a. personbiler, hvor kilometerstanden afviger mere end 1/3 fra gennemsnitskilometerstanden for de annoncerede køretøjer.

For motorcykler reguleres normalt ikke for afvigende kilometerstand.

Ekstraudstyr

Udgangspunktet er, at fradrag og tillæg for ekstraudstyr mv. nedskrives med bilens værditab i procent, dvs. at ekstraudstyr bliver nedsat med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Hvis udstyret ikke umiddelbart indgår i et køretøjs markedspris og derfor skal værdifastsættes separat, gælder det, at der for køretøjer til og med 4. år bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato.

Når nyværdien for ekstraudstyret er fastsat, bliver værdien nedskrevet til følgende procenter:

Køretøjets alder	Nedskrives til
over 1 år	70 %
over 2 år	57 %
over 3 år	45 %
over 4 år	33 %
over 5 år	20 %
over 6 år	15 %
over 7 år	10 %
over 8 år	0

Når en personbil fx er 1 år og 4 måneder er nedskrivningsprocenten 70 pct. minus 1 pct. for hver af de måneder, bilen er på vej til at blive to år, altså 70 pct. minus 4 pct. = 66 pct.

For motorcykler bliver der normalt ikke reguleret for udstyr.

For personbiler, der er over 1 år, ses bort fra værdien af følgende udstyrsgenstande:

• Genstande med en nyværdi under 10.000 kr. inklusive afgift
• Aluminiums-fælge 
• Almindeligt radio- og HI-FI udstyr, navigation mv. (kun værdien over 30.000 kr. pr. udstyrsdel medregnes)
• Trækkrog 
• Mobiltelefonudstyr
• Diverse sikkerhedsudstyr.  

Afmontering af udstyr

Værdien af ekstraudstyrsgenstande, som har været monteret på personbilen, men som er fuldstændig afmonteret, skal ikke medregnes til personbilens handelspris/markedspris.

Hvis ekstraudstyrsgenstanden kun er delvist afmonteret, skal genstandens værdi som udgangspunkt indgå i personbilens handelspris/markedspris.

Vognkort

For at fastslå omfanget af udstyr på det enkelte køretøj indhenter Motorstyrelsen som hovedregel vognkort, medmindre Motorstyrelsen i den konkrete situation rent undtagelsesvist ikke finder det nødvendigt.

Eftermonteret udstyr - eksportkøretøjer

Ved eksport bliver der ikke udbetalt godtgørelse af registreringsafgift af eftermonteret udstyr mv., som der ikke oprindeligt er betalt registreringsafgift af.

Vedligeholdelsesstand

Ved værdifastsættelsen af et køretøj bliver der taget hensyn til køretøjets stand, dvs. middel, over middel eller under middel, samt eventuel tidligere anvendelse. Køretøjets vedligeholdelsesstand vurderes på registreringstidspunktet. I sager om anmodning om eksportgodtgørelse vurderes standen dog på udførselstidspunktet.

Ved ansættelse af handelsprisen/markedsprisen for et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, bliver der taget særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen.

Toldsyn

Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises for en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Dette syn betegnes af Synsvirksomheden som et "Toldsyn". en tidsfrist på 4 uger for foretagelse af toldsyn i forbindelse med import af brugte køretøjer. Det betyder, at for alle køretøjer, hvor der indgives en anmodning om værdifastsættelse, må toldsynet ikke være ældre end fire uger regnet fra anmodningens indgivelse. I de tilfælde, hvor det er Motorstyrelsen, der værdifastsætter køretøjet, regnes anmodningens indgivelse fra det tidspunkt, hvor der anmodes om værdifastsættelse via Motorregistret. I de tilfælde, hvor det er en selvanmelder, som værdifastsætter køretøjet, regnes anmodningens indgivelse fra det tidspunkt selvanmelderen tilfører køretøjet til deres månedsangivelse. Formålet med at indføre bestemmelsen er at sikre, at toldsynet ved import foretages så tæt på registreringstidspunktet som muligt og dermed øge sikkerheden for, at det er den rette stand, der lægges til grund ved værdifastsættelse af et køretøj.

Skatteforvaltningen kan besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt.

Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet bliver forevist for Skatteforvaltningen.

Køretøjets stand bliver vurderet som middel, over eller under middel. Køretøjets kilometertal og udstyr skal også fremgå af synsvirksomhedens rapport om toldsynet (toldsynsrapporten).

Der er fastsat følgende generelle vejledende retningslinjer for regulering af køretøjets stand, hvor nedskrivning sker på grundlag af handelsprisniveauet for det pågældende køretøj, op- eller nedrundet til hele hundrede.

Middel stand

Ved bedømmelsen middel stand bliver der hverken givet et fradrag eller tillæg. Der blev tidligere givet et såkaldt "klargøringsfradrag" i handelsprisen, der som udgangspunkt udgjorde 3 pct., dog max. 8.000 kr.

Klargøringsfradraget gives ikke længere som et fast fradrag. Der kan dog være tilfælde, hvor et fradrag fortsat vil kunne gives. Det vil være tilfældet, hvis

• Køretøjet ikke er klargjort på registreringstidspunktet,
• ►Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i forhandlerannoncerede køretøjer,◄ og
• Køretøjets stand faktisk berettiger til et fradrag.

Det er som udgangspunkt Motorstyrelsen, der ved en besigtigelse afgør, om der kan gives et fradrag som følge af den manglende klargøring. ►Motorstyrelsen har i SKM-meddelelsen SKM2024.480.MOTORST beskrevet, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan det dokumenteres, at disse betingelser er opfyldt. ◄

Under middel stand

Hvis køretøjets stand er bedømt til at være under middel, bliver handelsprisen/markedsprisen som udgangspunkt reduceret med yderligere 2 pct., dog max. 20.000 kr. Grænsen på 20.000 kr. gælder også, selv om der foruden fradraget på 2 pct. gives et yderligere fradrag som følgende af manglende klargøring på registreringstidspunktet, som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Det samlede fradrag kan ikke overstige 20.000 kr. i handelspris/markedspris, medmindre køretøjet bliver besigtiget af Skatteforvaltningen.

Se registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Over middel stand

Hvis køretøjets stand er bedømt til at være over middel, bliver handelsprisen/markedsprisen som udgangspunkt forhøjet med 2 pct., dog max 20.000 kr.

Se registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30, stk. 2.

Ændringer i standen i perioden efter toldsyn

Er der forskel på standen på toldsynstidspunktet og registreringstidspunktet (udførselstidspunktet i sager om anmodning om eksportgodtgørelse), skal køretøjet værdifastsættes med udgangspunkt i standen på registreringstidspunktet eller udførselstidspunktet.

Dette gælder, uanset om værdifastsættelsen foretages af Motorstyrelsen eller af en virksomhed, som er registreret efter REGAL ("selvanmelder"). Hvis værdifastsættelsen foretages af Motorstyrelsen, og køretøjet efter toldsynet er salgsklargjort, eller der på anden vis er sket udbedring af de forhold, som har begrundet, at standen ved toldsynet er fastsat til under middel eller middel, skal Motorstyrelsen have besked herom.

Tilsvarende gælder, hvis køretøjet ved toldsynet har fået fastsat en stand til middel eller over middel, og der efterfølgende sker en forringelse af standen.

Såfremt standen ved et toldsyn er vurderet til under middel, og der gives et fradrag på 2 pct. herfor, skal forhandleren/leasingselskabet sandsynliggøre, at bilen ikke er salgsklargjort, og at der ikke på anden vis er sket udbedring af de forhold, som har begrundet, at standen ved toldsynet er fastsat til under middel, hvis fradraget ønskes anvendt. Dette kan eksempelvis ske ved, at det på fakturaen/leasingaftalen fremgår, at køretøjet standsmæssigt fremstår som under middel med en tilhørende udførlig beskrivelse af de forhold, der har begrundet standsvurderingen.

Dokumentation

Når standen bliver fastsat til andet end middel, skal synsvirksomheden altid optage fotodokumentation af køretøjet til brug for Motorstyrelsens værdifastsættelse. Dokumentationen skal bestå i et tilstrækkeligt antal farvefotos, der tilsammen tydeligt viser køretøjets stand, så den kan bedømmes uden, at man ser køretøjet. Det skal også kort beskrives, hvad der har givet anledning til en anden vurdering end middel stand.

Beskrivelsen skal anføres på den originale Toldsynsrapport i rubrikken "Bemærkninger", eventuelt fortsat bag på blanketten eller på et bilag.

Særligt for køretøjer under 6 måneder

Det følger af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30, stk. 3, at der hverken beregnes tillæg eller fradrag for køretøjets vedligeholdelsesstand efter stk. 1 eller 2 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Skatteforvaltningens besigtigelse

Ved import skal synsvirksomhedens markeringer fra toldsynsrapporten anvendes. Dette bliver kun fraveget i situationer, hvor køretøjet undtagelsesvist bliver krævet forevist af Skatteforvaltningen.

Ved eksport bliver køretøjerne stikprøvevis besigtiget efter Skatteforvaltningens udvælgelse.

Hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende, kan de nævnte tillæg eller fradrag fraviges efter Skatteforvaltningens besigtigelse af køretøjet. Se REGAL § 10, stk. 3 og § 25 om besigtigelse af køretøjer.

Skiftende chauffører

For køretøjer bliver niveauet (også ved eksport) nedskrevet med et fradrag på 5 %, når køretøjet har været anvendt til særlige formål med flere skiftende chauffører. Se registreringsafgiftsbekendtgørelsen § 32.

Fradraget gælder bl.a. følgende biler med skiftende chauffører:

• Politiets "civilbiler"
• Sygetransport- og udrykningskøretøjer
• Personbiler med offentlige ejere/brugere (bortset fra ministerbiler)
• Udlejningsbiler (Bemærk, at fradraget ikke gives for køretøjer, alene fordi at køretøjet har været anvendt til leasing. Et leasingkøretøj kan dog efter omstændighederne godt få et fradrag, fx hvis leasingkøretøjet har været anvendt som udlejningsbil og af den grund har haft flere skiftende chauffører.)
• Personbiler anvendt på køretekniske anlæg
• Køretøjer anvendt af militæret.

Anvendelsen skal dokumenteres. Ved udlejninger/udlån kan dokumentation fx bestå af prøvekørselsblanketter, kørebøger, lejekontrakter, låneaftaler eller anden registrering af brugen. Bemærk, at det ikke i sig selv kan anses for tilstrækkelig dokumentation, at bilen er eller har været registreret med tilladelsen "Udlejning uden fører".

Bemærk

Det samlede fradrag for særlig anvendelse og stand, kan ikke udgøre over kr. 20.000, medmindre køretøjet bliver besigtiget af Skatteforvaltningen.

Særligt for køretøjer under 6 måneder

Det følger af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 2, at der ikke beregnes fradrag for køretøjets særlige anvendelse efter stk. 1 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Leveringsomkostninger

Dette afsnit er indarbejdet på baggrund af Motorstyrelsens styresignal af 9. juli 2021 om genoptagelse og fremtidig administration vedrørende håndtering af transportomkostninger og registreringsudgifter ved værdifastsættelse af brugte køretøjer. Afsnittet om annoncer, der ikke er omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen, er ændret som følge af SKM2024.448.LSR og SKM2025.516.MOTORST

Leveringsomkostninger bruges typisk som en samlebetegnelse for transportomkostninger og registreringsudgifter. Ved værdifastsættelse af brugte køretøjer skal transportomkostninger medregnes i afgiftsgrundlaget, mens registreringsudgifter ikke skal indgå i afgiftsgrundlaget.

Værdifastsættes et brugt køretøj ud fra annoncepriser for sammenlignelige køretøjer, kan det være nødvendigt at korrigere den enkelte annoncepris for, om transportomkostninger og registreringsudgifter indgår i prisen eller ej. Om der skal fratrækkes eller tillægges et beløb for transportomkostninger eller registreringsudgifter i forhold til den angivne annoncepris, afhænger af, om annonceprisen er angivet inklusive eller eksklusive transportomkostninger og registreringsudgifter.

Det betyder, at der ved værdifastsættelse af brugte køretøjer skal sondres mellem, om der er medtaget transportomkostninger og registreringsudgifter i annoncegrundlaget eller ej. Nedenfor beskrives, hvordan transportomkostninger og registreringsudgifter skal håndteres i følgende tre situationer:

1.       Annoncer omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen

2.       Annoncer ikke omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen

3.       Køretøjer værdifastsat på baggrund af private annoncer

►◄

Ad 1. Annoncer omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen

I bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017 om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer (prismærkningsbekendtgørelsen) er der fastsat regler, som har indflydelse på de annoncerede priser for motorkøretøjer. Det fremgår bl.a. af prismærkningsbekendtgørelsen, at der ved salg af motorkøretøjer - både ved udstilling og annoncer - skal gives oplysning om salgsprisen, dvs. "den endelige pris" for motorkøretøjet. Den endelige pris indbefatter både transportomkostninger og registreringsudgifter.

Se prismærkningsbekendtgørelsens § 1, § 2, nr. 1 og 7, § 9 og § 13, stk. 1 og 3.

Motorstyrelsen forudsætter, at annoncer omfattet af prismærkningsbekendtgørelsens bestemmelser overholder disse regler.

Ved anvendelse af annoncer omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen skal der derfor trækkes 1.180 kr. fra den enkelte annoncepris, svarende til udgiften til et sæt nye nummerplader, jf. KØREGL § 8, stk. 1, nr. 1, (590 kr. for motorcykler). På denne måde vil udgifterne til registrering ikke indgå i afgiftsgrundlaget. Transportomkostninger indgår i annonceprisen, og der skal derfor ikke korrigeres herfor.

Ad 2. Annoncer ikke omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen

Annoncer for autocampere, busser og varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg., er ikke omfattet af prismærkningsbekendtgørelsens bestemmelser. Det samme gælder private annoncer, som behandles særskilt nedenfor under pkt. 3.

►◄

Ved anvendelse af annoncer, som ikke er omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen, ►vil der som udgangspunkt ikke skulle fratrækkes registreringsudgifter fra annoncepriserne. Der vil kun skulle fratrækkes registreringsudgifter fra annoncepriserne i de tilfælde, hvor det positivt fremgår af annoncen, at registreringsudgifter er indeholdt i den annoncerede pris.

Hvis det positivt fremgår af annoncen, at der ud over annonceprisen opkræves et beløb for transportomkostninger, vil dette skulle tillægges annonceprisen. Det skyldes, at transportomkostninger efter registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 34, stk. 1, skal medregnes til afgiftsgrundlaget.◄

►◄

►Fremgår det af annoncen, at der ud over annonceprisen opkræves et beløb for "leveringsomkostninger", antages dette at dække over både transportomkostninger og registreringsudgifter. Da udgiften til registrering altid er den samme (1.180 kr. for biler og 590 kr. for motorcykler), vil der i de tilfælde skulle tillægges et beløb, som svarer til det i annoncen angivne beløb for leveringsomkostninger med fradrag af 1.180 kr. (590 kr. hvis det er en motorcykel). Restbeløbet svarer til den del af de samlede leveringsomkostninger, som transportomkostningerne udgør. Fremgår det eksempelvis, at der vil blive opkrævet 5.180 kr. i leveringsomkostninger, vil der skulle tillægges 4.000 kr. til annonceprisen, svarende til 5.180 kr. med fradrag af prisen for et sæt nummerplader, dvs. 1.180 kr.◄

Se SKM2024.448.LSR 

Ad 3. Køretøjer værdifastsat på baggrund af private annoncer

Ved anvendelse af private annoncer vil den enkelte annoncepris skulle anvendes uden tillæg eller fradrag for transportomkostninger og registreringsudgifter. Dette skyldes, at transportomkostninger og registreringsudgifter ikke er relevante ved private handler.

Skematisk oversigt:

	Transportomkostninger	Registreringsudgifter
Ikke private annoncer, omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen	Hverken tillæg eller fradrag.	Registreringsudgifter fratrækkes annonceprisen
Ikke private annoncer, der ikke er omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen	►Som udgangspunkt hverken tillæg eller fradrag. Hvis det positivt fremgår af annoncen, at der ud over annonceprisen opkræves et beløb for transportomkostninger, vil dette dog skulle tillægges annonceprisen.◄	Registreringsudgifter  fratrækkes som udgangspunkt ikke fra annonceprisen. Der vil kun skulle fratrækkes registreringsudgifter fra annonceprisen i de tilfælde, hvor det positivt fremgår af annoncen, at registreringsudgifter er indeholdt i den annoncerede pris.
Private annoncer	Hverken tillæg eller fradrag	Hverken tillæg eller fradrag

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2015.93.ØLR	Appellanten, som var ansat i et fransk selskab, der ejede sagens fransk indregistrerede køretøj, fandtes at være bruger af køretøjet. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.	Stadfæstelse af SKM2013.420.BR
Byretsdomme
►SKM2024.449.BR◄	►Sagen angik fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i medfør af REGAL § 10 af ni brugte køretøjer. For visse af køretøjernes vedkommende angik sagen endvidere principperne for fastsættelsen af nyprisen ved afgiftsberegningen for køretøjerne i medfør af lovens § 4, stk. 6. Køretøjerne var blevet anmeldt til afgiftsberigtigelse af sagsøgeren, som var selvanmelder, og udtaget til kontrol (pristjek) af Motorstyrelsen. Retten fandt, at der hverken var grundlag for at tilsidesætte Motorstyrelsens skøn over køretøjernes handelsværdi eller for at tilsidesætte de nypriser, som Motorstyrelsen havde taget udgangspunkt i ved afgiftsberegningen. Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi for et enkelt af køretøjerne blev hjemvist til Motorstyrelsen i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande.◄	Stadfæstelse af SKM2013.420.BR.
Landsskatteretten
►SKM2024.448.LSR◄	►Sagen angik værdiansættelsen af en brugt varebil med en totalvægt på over 2.000 kg, der var registreret med anvendelsen godstransport erhverv og opbygget med en alukasse på anmeldelsestidspunktet. Landsskatteretten udtalte bl.a., at handelsprisen for varebiler, der er registreret med anvendelsen godstransport erhverv som udgangspunkt skal fastsættes på baggrund af annoncemateriale uden moms, hvorefter annonceprisen tillægges moms, og det er denne annoncepris inklusive moms, der skal anvendes til vurderingen af varebilens handelspris på anmeldelsestidspunktet. Videre udtalte Landsskatteretten, at varebiler med en totalvægt på over 2.000 kg ikke er omfattet af prismærkningsbekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, hvorfor der ved vurderingen af handelsprisen for disse varebiler ikke skal foretages et fradrag for eventuelt indeholdte registreringsomkostninger i annonceringsprisen, medmindre dette direkte fremgår af f.eks. annonceringsteksten. Herudover udtalte Landsskatteretten, at handelsprisen for brugte varebiler skal vurderes inklusive den opbygning, f.eks. varelad, alukasse mv., som varebilen havde på anmeldelsestidspunktet, uanset om varebilen som ny var afgiftsberigtiget uden denne opbygning, idet monteringen heraf på et chassiskøretøj ikke kan betragtes som afgiftsfritaget ekstraudstyr, jf. REGAL § 8, stk. 3. Landsskatteretten ændrede således Motorstyrelsens afgørelse.◄
►SKM2024.412.LSR◄	►Sagen angik fastsættelsen af nyprisen ved indregistrering af et brugt køretøj. Landsskatteretten fandt, at der var en sammenhæng mellem REGAL § 4, stk. 7 (nu § 4, stk. 6), § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 2, og at denne sammenhæng indebar, at principper for fastsættelsen af nyprisen for køretøjer og oplysninger vedrørende nyprisen for køretøjer tilsvarende kunne være relevante på tværs af bestemmelserne for nye og brugte køretøjer. Landsskatteretten lagde samtidig til grund, at nyprisen i forhold til beregningen af værdiforringelse for et køretøj indgik i en sammenhæng, hvor det afgørende var, at beregningen af værditabet for et køretøj blev så retvisende som muligt i forhold til det konkrete køretøj. Landsskatteretten fandt endvidere, at nyprisen efter bestemmelserne i registreringsafgiftsloven var prisen i forhold til salg til en almindelig slutbruger, og at det i den forbindelse var væsentligt for beregningen, at der var den fornødne indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige faktorer, der indgik i beregningen. Der skulle således ske en sammenligning af køretøjets nypris inklusive afgift med køretøjets handelspris inklusive afgift for at fremkomme til et retvisende værditab. Dermed forelå der ikke den nødvendige indbyrdes sammenhæng, hvis der blev anvendt oplysninger om en nypris for et køretøj på én type marked, mens der blev anvendt oplysninger om en handelspris for køretøjet på en anden type marked. Som følge heraf kunne nyprisen for leasingkøretøjer ikke anvendes i den konkrete sag. Der forelå ikke en konkret dokumenteret nypris for køretøjet, og fastsættelsen af nyprisen for køretøjet måtte derfor tage udgangspunkt i relevante oplysninger om nypriser på et frit marked, hvor der ikke kunne konstateres ét bestemt eksakt beløb på et givent tidspunkt som nyprisen for et sådant køretøj ved salg til slutbruger, idet der kunne konstateres prisforskelle. Der skulle herved foretages en afvejning og bedømmelse af relevansen og vægten af de respektive oplysninger, der indgik i grundlaget for et skøn over nyprisen, og relevante oplysninger til brug for fastsættelsen af køretøjets nypris var derfor ikke begrænset til alene at være køretøjets genberegnede nypris efter REGAL § 9 a. Sammenhængen mellem bestemmelserne i registreringsafgiftsloven og principperne for afgiftsberegningen indebar, at også oplysninger om anmeldte standardpriser vedrørende nyprisen for køretøjer var relevante oplysninger og kunne indgå i grundlaget for et skøn over nyprisen, selvom oplysningerne ikke var frit tilgængelige for alle. Endvidere ville andre oplysninger om f.eks. importørens kalkulationer i forhold til vejledende udsalgspriser mv. i forhold til køretøjet kunne være relevante. Der kunne derimod ikke, med de fremkomne og fremlagte oplysninger om køretøjets nypris og i lyset af de foreliggende oplysninger om karakteren, indholdet og sammenligningsgraden mellem oplysningerne i Standardpriser.dk, alene lægges afgørende vægt på én bestemt oplysning i Standardpriser.dk. Ud fra et samlet skøn over de fremlagte og fremkomne oplysninger om nyprisen inklusive registreringsafgift for tilsvarende køretøjer fandt Landsskatteretten, at den af selskabet anmeldte nypris på 376.855 kr. måtte anses for at være udtryk for en reel og markedsdannende nypris for køretøjet, og at denne nypris derfor kunne anvendes i værditabsberegningen for køretøjet. Landsskatteretten ændrede Motorstyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.◄
SKM2023.439.LSR og SKM2023.440.LSR	Begge sager angik fastsættelsen af handelsprisen for et brugt køretøj, herunder en stillingtagen til, om den nu ophævede bestemmelse i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29 om kilometerstand skulle anvendes. Landsskatteretten fandt, at værdiansættelserne skulle ske efter de dagældende regler, herunder også registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, som blev ophævet med virkning fra 1. marts 2023. Begge køretøjer blev anmeldt til værdifastsættelse inden den 1. marts 2023, hvor bestemmelsen blev ophævet.
SKM2022.332.LSR	Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Motorstyrelsen ved værdiansættelsen af et brugt køretøj havde fratrukket 1.180 kr. i udsalgsprisen på de køretøjer, som Motorstyrelsen havde anvendt til værdifastsættelsen af handelsprisen, under henvisning til at gebyr for nummerplader ikke indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 34, stk. 2. Da dette følger af reglerne om værdiansættelse, fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens styresignal offentliggjort som SKM2021.378.MOTORST ikke fastsatte en skærpet praksis for værdiansættelsen af handelsprisen for brugte køretøjer.
SKM2021.90.LSR	Landsskatteretten fandt, at der til værdifastsættelsen af et køretøj kan anvendes annoncerede priser på sammenlignelige køretøjer. I den forbindelse henviste Landsskatteretten til Højesterets dom gengivet i SKM2009.104.HR. Landsskatteretten udtalte, at da der både fandtes annoncerede priser fra private sælgere og forhandlere på markedet, skulle køretøjets almindelige pris udledes af begge typer annoncer, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 1. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at udbuddet af sammenlignelige køretøjer var meget begrænset. Landsskatteretten bemærkede, at der ved anvendelsen af annoncerede priser skal tages højde for, at annonceringsprisen normalt er lidt højere eller højere end den faktiske handelspris, og at der sædvanligvis kan findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris. Ved inddragelsen af annonce materiale skal der derfor tages højde for forskellen på annoncerede priser og salgspriser, herunder for, at forskellen på annoncerede priser og salgspriser kan være forskellig for forskellige mærker og modeller. På baggrund af udtalelser fra to tidligere chefredaktører bag udgivelsen af magasinet Bil Revyen, fastslog Landsskatteretten, at nyvognspriser fra Bil Revyen ikke kunne lægges til grund for værdiansættelsen.
SKM2020.287.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen fandt Landsskatteretten, at denne udgjorde kr. 97.400. Motorstyrelsen havde værdiansat køretøjet til kr. 82.400. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsning i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.
SKM2020.286.LSR	Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af et brugt køretøj til eksport skulle ske til handelsprisen for et tilsvarende køretøj til salg. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde pligt til at anvende Motorstyrelsens niveaulister, og at disse lister ikke kunne stå alene som grundlag for værdiansættelsen. Efter en konkret vurdering af handelsprisen tiltrådte Landsskatteretten Motorstyrelsens værdiansættelse af handelsprisen til kr. 40.300. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen var berettiget til at foretage en fuld prøvelse af virksomhedens værdiansættelse, og at Landsskatteretten tilsvarende fuldt ud kunne prøve styrelsens værdiansættelse. Anvendelse af anmeldelsesordningen medfører ikke begrænsningen i prøvelsesadgangen, ligesom Landsskatteretten afviste, at kompetencen til at værdiansætte køretøjet skulle være uddelegeret til virksomheden.
SKM2016.74.LSR	Da SKATs interne regler om anvendelse af annonce- og klargøringsfradrag ikke var hindrende for, at SKAT foretog et konkret skøn af et køretøjs værdi, fandt LSR, at der ikke var tale om skøn under regel. LSR fandt, at SKATs værdiansættelse i sagen var udtryk for en realistisk skønnet handelsværdi og at de interne regler ikke havde hindret skønsudøvelsen og den korrekte afgørelse af sagen. LSR stadfæstede derfor SKATs afgørelse.