Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.85.HR

Et selskab havde ubestridt udeholdte indtægter fra salg af biler. Det måtte påhvile den daværende hovedanpartshaver i selskabet, at godtgøre, at de udeholdte indtægter ikke var tilgået ham eller at købesummerne for bilerne ikke havde belastet selskabet. Hovedanpartshaveren kunne ikke løfte bevisbyrden og den udeholdte indtægt blev derfor anset for maskeret udlodning til ham. Maskeret udbytte.

SKM2006.429.HR

Et selskabs mellemregningskonto med dets direktør blev anset for at indeholde udeholdt omsætning. Direktøren var samlevende med selskabets ejer. Anpartshaveren var af myndighederne blevet beskattet af de omhandlede krediteringer som maskeret udbytte. Landsretten fandt, uanset at mellemregningskontoen med selskabet havde tilhørt direktøren, var direktøren samlevende med anpartshaveren, der havde overladt hele dispositionskompetencen over selskabet til direktøren, hvorfor det på den baggrund ansås for godtgjort, at de på mellemregningskontoen krediterede beløb havde passeret anpartshaverens økonomi. Maskeret udlodning.

SKM2005.34.HR

En hovedaktionær blev anset for skattepligtigt af et selskabs vederlagsfrie overdragelse af to malerier til hovedaktionæren og endvidere af nytteværdien af et tredje maleri. De overdragne malerier blev værdiansat til anskaffelsesprisen, som blev anset for maskeret udlodning. Mens nytteværdien af det tredje maleri blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien, som blev beskattet som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

Højesteretsdommen vedrører alene overdragelsen af malerier - se den tilhørende landsretsdom TfS 2000, 720 VLR vedrørende nytteværdien af maleriet.

SKM2001.12.HR

Konsulentvirksomhed var udadtil drevet i et aktieselskab med hovedaktionæren som direktør. Indadtil var virksomheden drevet af aktieselskabet på vegne af et kommanditselskab med aktieselskabet som komplementar og administrationsselskab. Hovedaktionæren var kommanditist med ejerandel på oprindelig 98 pct. og efterfølgende 78 pct., da yderligere 2 kommanditister indtrådte i selskabet. Aktieselskabet og ikke kommanditselskabet blev anset for rette indkomstmodtager af vederlag fra konsulentvirksomheden. Hovedaktionærens overskudsandele fra kommanditselskabet blev derfor anset for yderligere løn og maskeret udlodning fra aktieselskabet.  Beløb modtaget fra de indtrådte kommanditister, som var betegnet som goodwill, blev også anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

TfS 1999, 877 HRD

Jagtret og jagtgård tilhørende et selskab blev anset for stillet til rådighed for selskabets aktionærer og direktører, der var far og søn. Faren afkræftede formodningen for, at han havde udnyttet jagtretten og jagtgården i privat øjemed, og han blev derfor ikke beskattet af værdien heraf. Sønnen kunne ikke afkræfte formodningen for privat benyttelse og hans personlige indkomst blev forhøjet med værdi af jagt. Maskeret udbytte.

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

U.1960.535.H

Et selskab, der drev mølleri og korntørreri, udlejede korntørreriet til et af aktionærerne oprettet interessentskab på det vilkår, at korntørreriets driftsudgifter fortsat blev afholdt af selskabet, mens interessentskabet betalte en omsætningsbestemt leje. Højesteret fastslog, at udlejningen efter lejekontraktens indhold ikke kunne antages at have haft en forretningsmæssig baggrund, bl.a. fordi der ikke bestod nogen driftsmæssig risiko for interessentskabet. Derimod fandtes selskabet ved den foretagne disposition at have tilvejebragt en ordning, hvorved aktionærerne årligt fik et særligt udbytte af deres aktier ud over det deklarerede i form af interessentskabets overskud. Interessentskabets overskud måtte derefter medregnes til selskabets indkomst.

Havnemølledommen

Landsretsdomme

Sagen angik, om skatteyder som hovedanpartshaver kunne beskattes af driftsunderskuddet i sit selskab som maskeret udbytte samtidig med, at han blev rådighedsbeskattet for privat brug af selskabets heste. 

Det var i sagen ubestridt, at selskabets virksomhed med drift af køb og salg og heste ikke var erhvervsmæssig, og at selskabet havde stillet heste til rådighed for skatteyderens datter uden at have modtaget vederlag herfor. 

Landsretten fandt, at beskatningen af driftsunderskuddet alene udgjorde en delvis betaling af rådighedsværdien af hestene, som skulle fastsættes til markedslejen efter ligningslovens § 2. I selskabets regnskaber var der ikke medtaget finansieringsomkostninger knyttet til indkøbet af hestene, men alene afskrivninger og driftsomkostninger. Ved beskatningen af driftsunderskuddet var der således ikke sket beskatning for den del af markedslejen, der ville udgøre et beløb svarende til en forrentning af investeringen i hestene. Der var derfor ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation. 

I fraværet af en klar metode til værdiansættelse af rådighed over heste, var det ikke udtryk for skøn under regel, at SKAT havde fastsat markedslejen baseret på den individuelle bogførte værdi af hestene med diskontoen +4 %. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT’s værdiansættelse af rådigheden.

På den baggrund blev Skatteministeriets principale påstand taget til følge.

Ankesagen angik tre sager, der blev behandlet sammen.

I den ene sag fandt landsretten, at hovedaktionæren skulle hæfte for en række punktafgifter og moms af varer, der var importeret fra Y2-land.

I de to øvrige sager havde byretten tiltrådt skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, fordi selskabet havde udeholdt omsætning. Denne udeholdte omsætning var tilgået hovedaktionæren, som var blevet beskattet af maskeret udlodning.

Landsretten fandt, at appellanterne hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at der ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for påståede udgifter til en sort underleverandør af arbejdskraft. Det var derfor ikke grundlag for at nedsætte appellanternes skattepligtige indkomster.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Sagen angik for det første, om appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Appellanten gjorde gældende, at det var hendes samlever, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.

Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om appellanten var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor. Skatteministeriet blev for byretten frifundet.

Landsretten fandt indledningsvist, at også samlevende gennem mange år har et væsentligt interessesammenfald, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til dens grunde (SKM2021.604.BR).

Landsretten lagde således til grund, at appellanten både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes samlever brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Appellanten var desuden efter selskabsstiftelsen fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens samlever, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, måtte de omhandlede indtægter fra skrothandlen anses for at have passeret appellantens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.

I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag stadfæstede landsretten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.

Endelig stadfæstede landsretten, at beløbene udbetalt fra appellantens selskab til hendes svigermor var maskeret udlodning.

Der var i sagen løbende sket indsætninger på et selskabs konto, uden at disse indsætninger var beskattet i selskabet. Appellanten blev som direktør og hovedanpartshaver - med eneråden over selskabets konto - beskattet af indsætningerne med fradrag af skønnede omkostninger til selskabets drift, da han ikke havde godtgjort, at indsætningerne var medgået til selskabets drift i videre omfang end skønnet af SKAT. Appellanten bar risikoen for, at al bogføringsmaterialet angiveligt var gået tabt i en eksplosion.

SKM2010.623.VLR

En hovedanpartshaver blev udbyttebeskattet efter LL § 16 A af beløb, som dennes kæreste, i sin egenskab af direktør havde tilegnet sig i hovedanpartshaverens to selskaber. Retten fremhævede, at anpartshaveren havde overladt hele dispositionsretten i selskaberne uden kontrol til sin kæreste. På den baggrund tiltrådte landsretten byrettens konklusion om, at de midler, som tilgik kæresten, måtte anses for at have passeret anpartshaverens økonomi som udbytte.

SKM2009.262.VLR

Ejeren af et selskab blev beskattet af et beløb, som direktøren af selskabet (ejerens tidligere ægtemand) havde oppebåret i selskabets navn ved siden af selskabets selvangivne omsætning. Retten fandt, at den udeholdte omsætning i realiteten måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi, hvorfor hun skulle beskattes i medfør af LL § 16 a, stk. 1. Retten tillagde det vægt, at ejeren uden kontrol havde overladt dispositionsretten til direktøren, ligesom hun ikke havde foretaget sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet. Maskeret udbytte.

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

SKM2008.619.ØLR

Et anpartsselskab var ejet ligeligt af de to anpartshavere. Den ene anpartshaver T havde hævet udholdte indtægter uden om selskabet og den anden anpartshaver S. Skattemyndighederne havde anset den anden anpartshaver S for skattepligtig af maskeret udbytte svarende til halvdelen af den udeholdte omsætning. Landsretten bemærkede, at det omhandlede beløb tilkom selskabets virksomhed, og blev modtaget uden om selskabet. Landsretten tiltrådte, at dette havde karakter af udlodning af udbytte af skattepligtig indkomst efter LL § 16 A, stk. 1. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Herved lagde landsretten navnlig vægt på, at S' forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod T. Maskeret udbytte.

SKM2003.126.ØLR

Direktør og hovedaktionær anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Virksomheden blev drevet fra hovedaktionærens private adresse. Hovedaktionæren måtte derfor anses for at have rådighed over selskabets motorcykel. Der blev fremlagt et kørselsregnskab udarbejdet 1½ år efter kørslerne havde fundet sted. Det var udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten fandt, at regnskabet ikke kunne tillægges bevismæssig betydning. Nogle vidner kunne endvidere kun delvist understøtte hovedaktionærens forklaring om brug af motorcyklen. Hovedaktionæren blev derfor anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Værdien skulle ansættes til markedsværdi efter LL § 16 stk. 3. Maskeret udbytte.

SKM2003.89.ØLR

Eneanpartshaver og eneste ansatte i selskab skattepligtig efter LL § 16, stk. 1-4, af værdi af fri telefon og fri bil, da han ikke kunne godtgøre, at de ikke er anvendt privat. Værdien af fri telefon ansat til kr. 3.000 i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger, og værdi af fri bil ansat efter LL § 16 stk. 4. Værdien skattepligtig som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

TfS 1999, 514 VLD

Et selskabs indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet på grund af mangelfuldt regnskab og manglende effektive kasseafstemninger. Den skønnede udeholdte omsætning blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.  Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, og fandt endvidere ikke grundlag for at anse forhøjelsen af indtægterne for yderligere løn til hovedanpartshaveren, idet den allerede hævede løn i selskabet sammenlagt med forhøjelsen af selskabets indkomst ikke kunne anses som sædvanligt vederlag for den pågældende stilling og arbejdsindsats. Maskeret udbytte.

TfS 1998, 155 VLD

Udvikling og drift af en sejlbåd var fratrukket som reklame/sponsorudgift i et selskab, der drev virksomhed med projektering og installation af ventilationsanlæg. Hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand og han havde været med til at bygge båden i sin fritid. Båden fik navn efter selskabet og der blev også indstiftet en årlig kapsejlads med selskabets navn. Hovedaktionæren sejlede ikke selv med båden, men var med på land ved kapsejladser og varetog kontakten til pressen. Hovedaktionæren fik medhold i, at hele udgiften til båden var driftsmæssig begrundet og at han ikke skulle beskattes af en andel af det som yderligere løn fra selskabet. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1996, 678 VLD

Et anpartsselskab var ejet af to brødre med 50 pct. af anparterne til hver. Selskabets regnskab var mangelfuldt og blev tilsidesat, hvorefter der blev skønnet over ikke-indtægtsført omsætning. Landsretten tiltrådte, at denne meromsætning var anset som skattepligtig indkomst for de to brødre med halvdelen til hver som yderligere løn. Maskeret udbytte.

Byretsdomme

►Sagen omhandlede i alt 1.338 indsætninger til en samlet sum af 985.987 kr., der var tilgået skatteyders konti i indkomstårene 2015 og 2016. En væsentlig andel af indsætningerne var kontantindsætninger via hæveautomater, ligesom der var tilgået skatteyder et meget stort antal (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger, der vedrørte driften af caféer i skatteyderens helejede anpartsselskab. Der var desuden modtaget en række øvrige indsætninger på skatteyders bankkonti.

Skatteyder gjorde gældende, at beløbene hidrørte bl.a. fra optagelse af familielån og salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) i udlandet samt salg af privat (red.produkt.nr.2.fjernet) og indbogenstande, og at indsætninger vedrørende salg i caféerne var indeholdt i beskatningsgrundlaget for disse.

Henset til antallet og størrelsen af indsætninger på skatteyders bankkonti sammenholdt med det oplyste om skatteyders økonomi, påhvilede det skatteyder at dokumentere, at indsætninger var den skattepligtige indkomst uvedkommende. Bevisbyrden var skærpet som følge af forskellige og til dels skiftende redegørelser om de enkelte beløb, samt at skatteyder var direktør og eneanpartshaver i det selskab, som en del af indsætninger efter skatteyders anbringender skulle henregnes til.

Retten lagde for så vidt det angivelige låneforhold og (red.produkter.nr.1.fjernet)-salg vægt på, at forklaringerne ikke var tilstrækkelig understøttet af objektiv dokumentation, at der ikke var tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem det angivelige salg hhv. låneforhold, og at det fremlagte lånedokument var oprettet efterfølgende og under omstændigheder og på vilkår, der ikke understøttede låneforholdets realitet.

For så vidt angik skatteyders øvrige indsigelser, lagde retten for en dels vedkommende yderligere vægt på, at skatteyder ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordringer, og at skatteyder måtte bære risikoen for bortkomsten af regnskabsmateriale fra selskabet.

Retten fandt det efter en konkret bevisvurdering dog godtgjort, at 4 indsætninger til samlet 11.500 kr. hidrørte fra salg af private indbogenstande.◄

►Sagen drejer sig om, hvorvidt en række indsætninger i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 på i alt ca. 1.65 millioner kr. på A’s private bankkonti fra hans to selskaber samt tredjemænd udgør skattepligtig indkomst. 

For så vidt angik de betalinger, der var sket fra A’s konto, bemærkede retten, at der ikke var beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og overførslerne. Retten fandt det ikke bevist, at A havde tilgodehavender hos selskaberne, ligesom retten heller ikke fandt det godtgjort, at indsætninger fra tredjemænd var lån eller indbetalinger fra et af selskaberne. 

Skatteministeriet blev herefter frifundet.◄

Sagen angik bl.a., om eneanpartshaveren i et selskab var skattepligtig af indsætninger på sin private konto. Der var i årene 2013 til 2015 indsat henholdsvis 691.550 kr., 609.508 kr. og 207.157 kr. på eneanpartshaverens konto. Hovedparten af betalingerne er angivet som indbetaling fra selskabet. Eneanpartshaveren forklarede, at indsætningerne på hans private konto skyldtes, at han ikke kunne oprette en erhvervskonto, hvorfor han benyttede sin private konto. Han havde for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af indsætningerne var skattepligtige, men havde i øvrigt gjort gældende, at hans private konto blev benyttet til at afholde udgifter på vegne af selskabet, og gjort gældende, at dele af indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af lån samt en udbetaling fra udlejeren af hans private bolig.

A havde ikke fremlagt dokumentation herfor og indsætningerne måtte derfor anses for indkomst, der er skattepligtige efter SL § 4.

Landsskatteretskendelser

SKM2022.415.LSR

I sagen havde Skattestyrelsen udlodningsbeskattet klageren af selskabet H1 ApS’ underskud, samt en fikseret leje af rådighed over heste, ridefaciliteter og hestetrailer, idet selskabet blev drevet i klagerens personlige interesse.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i LL § 2 eller i SL § 4 var grundlag for at beskatte klageren af den rådighed, klager havde haft over heste, hestestald, ridebane, lade og trailer samtidigt med, at klageren udbyttebeskattes af underskuddene i selskabet. Landsskatteretten lagde til grund, at der i disse underskud indgik udgifter til anskaffelse og drift af heste, hestestald, ridebane, lade og trailer. Landsskatteretten fandt, at der herved vil være tale om risiko for et element af dobbeltbeskatning af de samme beløb, ligesom klageren samtidigt ville blive anset for at være ejer og lejer af det samme aktiv. Landsskatteretten bemærkede, at den af Skattestyrelsen anvendte metode til at værdiansætte rådigheden med diskontoen + 4 % i øvrigt i SKM2009.28.ØLR er anset for at være et udtryk for skøn under regel.

De pågældende forhøjelser med fikseret leje nedsattes herefter til kr. 0.

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9, og 16 A stk. 10 (nu stk. 5). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven. Maskeret udbytte.

TfS 1996, 871 LSR

Travhestehold i et selskab, der drev herreekviperingsforretning. Et selskab drev to herreekviperingsforretninger. Selskabets hovedaktionær havde et mindre landbrug, hvorfra han drev en travstald. Selskabet havde købt 2 heste af hovedaktionæren og 1 hest fra en anden opdrætter. Hestene bar navnet på den forretningskæde selskabet var tilknyttet og der blev kørt løb med navn og logo. Selskabets udgifter til travhesteholdet blev anset for at være afholdt både i hovedaktionærens private interesse og i reklameøjemed. Udgifterne blev skønsmæssigt fordelt med 50 pct. til hvert formål. Halvdelen af udgifterne blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren og han blev samtidig også beskattet af værdi af travheste til rådighed. Maskeret udbytte.

TfS 1995, 473 LSR

Del af hovedbygningen på et gods blev beboet af hovedaktionæren, der havde bopælspligt på ejendommen. Selvangivet værdi af fri bolig og varme blev forhøjet til skønnet objektiv udlejningsværdi. Ansættelse efter satserne for Statens tjenesteboliger eller efter lejeværdireglerne for ejerboliger blev afvist, da hovedaktionæren for det første havde det fulde herredømme over hovedbygningens indretning og for det andet da han ikke var ejer af boligen. Ejendommen blev opvarmet med halm bjerget på ejendommen. Ejere af landbrugsejendomme bliver ikke beskattet heraf, men hovedaktionæren var ikke ejer, og værdien af varmen blev fastsat efter den mængde fyringsolie, der ville medgå til opvarmning af boligen. Maskeret udbytte.

LSRM 1978, 125 LSR (LSR1978-4-423)

Kunstværker og antikviteter tilhørende et selskab blev delvist opbevaret i hovedanpartshaverens hjem. Hovedanpartshaveren blev anset for skattepligtig af brugsværdien, som blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien under henvisning til § 3, nr. 5, i finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift. Maskeret udbytte.

LSRM 1974, 981 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet. Maskeret udbytte.

Skatterådet

►SKM2024.609.SR◄

►Sagen vedrørte et selskab, der i en periode havde anvendt en konto oprettet under selskabets hovedanpartshavers personlige virksomhed til sine indtægter og udgifter. Det fremgik dog af retspraksis, at anpartshaveren efter en konkret vurdering kunne undgå beskatning af de overførte midler i det omfang, at de overførte midler blev anvendt til at betale selskabets udgifter, og der tillige var en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem overførslerne til anpartshaveren og afholdelsen af udgifterne. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke uden en grundig gennemgang af samtlige posteringer på kontoen kunne besvares med fornøden sikkerhed, og at spørgsmålene derfor ikke egnede sig til den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der lå i ordningen med bindende svar. Der burde i stedet gennemføres en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold. Skatterådet fandt derfor, at spørgsmålene skulle afvises og i stedet henvises til en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold.◄

SKM2009.314.SR

En hovedaktionær skulle beskattes af fri bil i hele perioden, hvor bilen var stillet til rådighed - uanset forsikringsmæssige forhold. Hovedaktionæren kunne derfor ikke fraskrive sig privat rådighed over en firmabil i perioder ved at stilstandsforsikre bilen. Hvis den i hele måneder blev afregistreret og nummerpladerne blev afleveret til SKAT, havde den skattepligtige derimod ikke rådighed over bilen. Rådighed - beskatning.