Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår overdragelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Desuden beskriver afsnittet erhvervelser, anskaffelses- og afståelsessummer samt anskaffelses- og afståelsestidspunkter i forbindelse med gaver, arv eller arveforskud.
Afsnittet indeholder:
Hovedregel
Overdragelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med afståelse. Se ABL 31, stk. 1.
Bemærk
Erhvervelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med køb.
Undtagelser
Der gælder særlige regler
- i det omfang modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Se afsnit C.B.2.13 om overdragelse med succession.
- for gaveoverdragelser til børn. Se afsnit C.B.2.1.3.2.3 Overdragelser mellem forældre og børn.
Anskaffelses- og afståelsessummer
Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Se afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
For gavemodtagere, der skal betale gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.
Hvis gaven skal regnes med til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.
Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.
Anskaffelses- og afståelsestidspunkter
Sker overdragelsen ved gave eller arveforskud, er afståelsestidspunktet i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren bliver underrettet om overdragelsen.
Hvis en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at Skattestyrelsen godkender den aktiekurs, der er anført i gaveanmeldelsen, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først bliver opfyldt på et senere tidspunkt. Gavedispositionen kan annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, hvis Skattestyrelsen fastsætter en højere værdi af aktierne, fordi en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven bliver annulleret i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen. Se Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1971, hæfte 16, side 48.
Se også
Se også afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet |
| ►SKM2024.605.SR◄ | ►Spørger påtænkte at gaveoverdrage 70 pct. af kapitalen i A A/S til sin hustru og samtidig etablere en successionsrækkefølge, hvor Spørgers hustru er successor, ægteparrets børn er første antecessorer, og ægteparrets børnebørn skal være anden antecessorer. Successionsrækkefølgen indeholder en række rådighedsbegrænsninger for såvel successor og antecessorer. Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru skulle behandles efter reglerne om ægtefællesuccession i kildeskattelovens § 26 B, idet ejendomsretten til kapitalandelene overgik til Spørgers hustru ved Spørgers overdragelse af disse, jf. UfR 2021.5245.H. Skatterådet bekræftede herudover, at hvis kapitalandelene ikke indgik i et dødsbo, ville de ikke være omfattet af boets skattepligt. Kapitalandelene ville dog være omfattet af afdødes skattepligt i mellemperioden. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kapitalandelene ikke skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald. Kapitalandelene blev overdraget til Spørgers hustru og Spørgers børn/børnebørn, der fik ejerskab til dem. Deres rådighed over kapitalandelene blev anset for ophørt på dødsdagen, jf. U2021.5245.H. Efter Højesterets dom i TfS 1998.397, skete der afståelse, når ejendomsrettens ophørte ved overdragelse eller på anden måde. Kapitalandelene skulle således beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 4, idet det henhørte til skifterettens kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt aktiver skulle indgå i en boopgørelse. Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru var omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift, og at gaven ville være afgiftsfri. Skatterådet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt der skulle afregnes gaveafgift for antecessor ved indtræden i successionsrækkefølgen, idet det var skifteretten, der havde kompetence til at beregne og opkræve afgift ved overgang af aktiver i henhold til en successionsrækkefølge.◄ | |