Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.C. Erhvervsbeskatning indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit C.C Erhvervsbeskatning handler om:

  • Selvstændig erhvervsvirksomhed (C.C.1)
  • Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivende (C.C.2
  • Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister (C.C.3)
  • Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlæg (C.C.4)
  • Virksomheds- og kapitalafkastordningen (C.C.5)
  • Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv. (C.C.6)
  • Virksomhedsomdannelse (C.C.7)
  • Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende (C.C.8)
  • Skat ved konkurs (C.C.9).
Tema(er)
Erhvervsbeskatning anpartsvirksomhed virksomhedsomdannelse arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende skat ved konkurs
Hvad er nyt?

Faglige nyheder i afsnit C.C Erhvervsbeskatning    

  • Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.
  • Afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 er opdateret med lov nr. 1472 af 10/12 2024, der ophæver adgangen til at straksafskrive på software.
  • Afsnit C.C.2.2.2.20 er opdateret med lov nr. 1472 af 10/12 2024, hvorved virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra og med indkomståret 2028 forhøjes til 120 pct. med en indfasning i indkomståret 2026 på 114 pct. og 116 pct. i indkomståret 2027.
  • Afsnit C.C.2.2.2.20 er endvidere opdateret med lov nr. 1691 af 30/12 2024, der forhøjer loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsvirksomhed.
  • Afsnit C.C.2.4.5.2 er opdateret med lov nr. 1472 af 10/12 2024, der ophæver adgangen til at straksafskrive på knowhow, patentrettigheder, licens- og brugsrettigheder.
  • Afsnit C.C.2.4.5.3 indeholder væsentlige ændringer grundet tidligere års afskaffelse af betalingsrettigheder, sukkerroekvoter og mælkekvoter.
  • Afsnit C.C.2.6.2 beskriver nu, at det en forudsætning for at opnå fradragsret for etableringskontoindskud for etableringsåret og de fire følgende år, at der forudgående er indskudt på etableringskonto.
  • Afsnit C.C.6 indeholder væsentlige, men stort set alene redaktionelle, ændringer

Bemærk om forholdet til vurderingslovgivningen

Med lov nr. 654 af 8. juni 2017 blev der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der indeholder nye regler om ejendomsvurdering.

Seneste nyt vedrørende vurderingslovgivningen og ejendomsskatteloven fremgår i afsnit H.A Ejendomsvurdering og C.H Fast ejendom under "Faglige nyheder".

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C Erhvervsbeskatning" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.