Spørgsmål

1. Skal tilbudssummen på den af Spørger indgåede aftale om etablering af ladestandere iht. ladestanderbekendtgørelsen tillægges moms?

Svar

1. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en offentlig myndighed. En af Spørgers opgaver er at administrere et antal ejendomme.

Spørger er som bygningsejer og iht. ladestanderbekendtgørelsen (BEK nr 181 af 05/03/2020) forpligtet til at etablere ladestandere ved bygninger med et vist antal parkeringspladser nærmere specificeret i bekendtgørelsen. Ladestanderbekendtgørelsen er generelt gældende for alle bygningsejere med de nævnte specifikke begrænsninger.

En koncessionsaftale er en kontrakt, hvorved der gives offentlig tilladelse til at drive en bestemt virksomhed inden for et bestemt område mod eventuel betaling af et vederlag.

Spørger har vurderet, at et koncessionsudbud havde de bedste forudsætninger for at leve op til bekendtgørelsens krav om at etablere ladestandere med mindst økonomisk belastning for så vidt angår de parkeringspladser, der indgår i Spørgers ejendomsportefølje.

Kontrakten er indgået på baggrund af et koncessionsudbud gennemført af Spørger.

I koncessionsaftalen overlader Spørger det til operatøren at etablere ladestandere og dertilhørende infrastruktur samt at drive ladestandervirksomhed på en række specifikke arealer. Operatøren skal betale Spørger for koncessionen, der er en ret (og pligt) til at opsætte og drive ladestandere på P-pladser på Spørgers ejendom.

Formålet med kontrakten er at sikre etablering og drift af lovlige og funktionelle ladestandere på en række lokationer, som benyttes af Spørgers kunder. De pågældende ladestandere er primært tiltænkt til medarbejdere og samarbejdspartnere for Spørgers kunder, men kan også anvendes af offentligheden i det omfang, at arealerne er offentligt tilgængelige.

Operatøren skal levere to overordnede ydelser:

1. Operatøren skal for egen regning og risiko etablere ladestandere og dertilhørende infrastruktur på arealer, der fremgår af kontrakten, og
2. Operatøren skal for egen regning og risiko løbende vedligeholde ladestanderne og dertilhørende infrastruktur og drive ladestandervirksomhed på de arealer, der fremgår af kontrakten.

Operatøren får med koncessionsaftalen ret til at bruge arealerne og pligt til at etablere og drive det antal ladestandere, som fremgår af operatørens tilbud. Retten til at etablere og drive ladestandervirksomhed på arealerne er ikke en eksklusiv rettighed, og Spørger bevarer ejendomsretten til arealerne.

Af kontrakten fremgår endvidere, at etableringen og driften af ladestandere og infrastruktur sker for operatørens regning og risiko.

Kontrakten gældende i 8 år regnet fra fristdatoen for etablering af ladestanderne. Efter denne periode udløber kontrakten automatisk, dvs. uden varsel.

Spørger skal fremsende en salgsfaktura til operatøren med opkrævning af det tilbud, som operatøren har afgivet i tilbudslisten.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Operatørens modydelse for koncessionen givet i kontrakten er den pris, som operatøren har afgivet i fremsendte tilbud.

Prisen for koncessionsaftalen er bestemt som en engangsbetaling. Spørgsmålet er, om der til den pris skal pålægges moms ved denne engangsopkrævning.

I kontraktens løbetid har operatøren ret og pligt til at drive ladestandervirksomhed på arealerne vederlagsfrit, dvs. uden at skulle betale for leje for erhvervsmæssigt brug af arealerne foruden den tilbudssum, der betales for koncessionen. Spørger afholder derimod udgifterne til bl.a. skiltning, afmærkning og vedligehold af p-arealet mv.

Operatøren mener ikke, at tilbudssummen for koncessionsaftalen er momspligtig, og påpeger med henvisning til momssystemdirektivets artikel 13, at der er to betingelser, der skal være opfyldt for, at der ikke er momspligt på ydelser, der bliver leveret af offentlige myndigheder: Aktiviteten skal 1. udøves af et offentligretligt organ og 2. varetages af dette organ i dets egenskab af offentlig myndighed.

Operatøren mener, at begge betingelser er opfyldt, hvorfor den aftalte pris på koncessionen må være momsfritaget.

Spørger anser ikke, at betingelserne i direktivets artikel er opfyldt, idet forpligtelsen til at etablere ladestandere ikke alene påhviler offentlige myndigheder men alle bygningsejere, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsen.

Spørger mener derfor, at tilbudssummen skal pålægges moms ved Spørgers opkrævning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tilbudssummen på den af Spørger indgåede aftale om etablering af ladestandere iht. ladestanderbekendtgørelsen skal tillægges moms,

Begrundelse

Spørger er en offentlig myndighed, som ejer en række ejendomme. På ejendommene er der etableret parkeringspladser, som har en sådan størrelse, at Spørger i henhold til ladestanderbekendtgørelsen er forpligtet til at etablere ladestandere til elektriske køretøjer i tilknytning til parkeringspladserne.

Spørger har indgået en aftale med en operatør, som i henhold til aftalen forpligtes til at etablere ladestandere og dertilhørende infrastruktur samt at drive ladestandervirksomhed på en række af Spørgers parkeringspladser.

Til brug for ladestandervirksomheden køber operatøren selv strøm og betaler selv for nettilslutning fra elleverandør og netselskab, ligesom operatøren selv videresælger strømmen direkte til slutbrugerne.

Kontrakten er gældende i 8 år, hvorefter den automatisk bortfalder.

Spørger opkræver operatøren et vederlag for retten til at drive denne virksomhed i tilknytning til Spørgers parkeringspladser.

Afgørende for, hvorvidt det opkrævede beløb er momspligtigt er, hvorvidt Spørger kan anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9 i dansk ret.

Afgiftspligtige personer er enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørger bl.a. driver virksomhed med udlejning af fast ejendom. Spørgers salg af retten til at etablere og drive ladestandere på Spørgers parkeringspladser sker som et led i denne virksomhed.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger må anses for at drive økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det bemærkes, at det imidlertid fremgår af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, at offentlige myndigheder alene udgør afgiftspligtige personer for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 13, hvoraf det fremgår, at stater og andre offentligretlige organer ikke anses som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Af bl.a. EU-Domstolen praksis, herunder eksempelvis sag C-174/14, Saudacor, kan det udledes, at tre kumulative betingelser skal være opfyldt, førend bestemmelsen kan bringes i anvendelse:

• leverandøren skal være offentlig myndighed
• leverandøren skal levere ydelserne i egenskab af offentlig myndighed
• en momsfritagelse af leverandørens ydelser skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning

Skattestyrelsen bemærker, at betingelsen om, at der skal være tale om en offentlig myndighed, er opfyldt.

Det bemærkes endvidere, at betingelsen om, at ydelserne skal leveres i egenskab af offentlig myndighed betyder, at momsfritagelsen kun gælder for så vidt angår virksomhed, der henhører under den offentlige myndigheds særlige opgaver som offentlig myndighed, jf. præmis 21 i EU-Domstolens dom i sagen C-235/85, Kommissionen mod Nederlandene.

Ydelserne skal på denne baggrund leveres på grundlag af det offentligretlige organs særlige retlige status, og momsfritagelsen omfatter derfor ikke virksomhed, som den pågældende udøver på samme retlige vilkår som private virksomheder. Videre bemærkes det, at indebærer virksomheden udøvelse af myndighedsbeføjelser, så vil der kunne være grundlag for at fastslå, at virksomheden udøves i egenskab af offentlig myndighed, jf. bl.a. præmis 70 i EU-Domstolens dom i sagen C-174/14, Saudacor.

Fra praksis kan der henvises til EU-Domstolens dom i sagen C-604/19, Gmina Wrocław. I sagen modtog en kommune betaling for at foretage en i national lovgivning fastsat konvertering af en langvarig brugsret over fast ejendom til en fuld ejendomsret, således at brugeren mod betaling blev ejer af ejendommen. Domstolen fandt, at kommunen i forbindelse med konverteringen ikke rådede over nogen beslutningsbeføjelse for så vidt angik konverteringens personelle anvendelsesområde eller fremgangsmåden for anvendelse af konverteringen.

Kommunens rolle bestod alene i at kontrollere de faktiske omstændigheder, udstede en attest, der bekræftede konverteringen, samt at underrette den nye ejer om forpligtelsen til at betale et konverteringsvederlag. På denne baggrund agerede kommunen ikke i dennes egenskab af offentlig myndighed inden for rammerne af en administrativ procedure og i henhold til en offentligretlig ordning, som var særlig for kommunen.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørger som alle andre indehavere af bygninger med et vist antal tilhørende parkeringspladser i henhold til ladestanderbekendtgørelsen er forpligtet til at etablere ladestandere til elektriske køretøjer. Opgaven med at etablere og drifte elladestanderne ses på denne baggrund ikke at være tillagt Spørger ved lov på samme måde, som det eksempelvis er tillagt Banestyrelsen at forvalte den danske jernbaneinfrastruktur, jf. SKM2024.154.SR.

Spørger vælger at leve op til forpligtelsen i ladestanderbekendtgørelsen ved at lade ladestanderne etablere og drifte af tredjemand mod dennes betaling af et engangsbeløb for en periode på 8 år. Det er Skattestyrelsens vurdering, at denne kontraktsindgåelse ikke indebærer udøvelsen af nogen af Spørgers myndighedsbeføjelser.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke kan anses for at udøve denne virksomhed i egenskab af offentlig myndighed. Virksomheden må derimod anses for udøvet på samme retlige vilkår som gælder for private virksomheder.

At aftalen om etablering og drift af ladestanderne indgås på baggrund af et offentligt koncessionsudbud kan ikke tillægges betydning i denne henseende.

Endelig bemærkes det, at Spørgers salg af adgangen til at etablere og drifte ladestandere på Spørgers parkeringspladser ligeledes sker i konkurrence med eksempelvis private ejendomsselskaber, som ligeledes måtte være forpligtede til at etablere ladestandere på deres parkeringspladser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.