►Indhold

Dette afsnit handler om retsafgifter ved udlæg, som foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Beregningsgrundlag
• Afgiftsfrie fordringer
• Tidspunkter for afgiftens indtrædelse
• Frist for ny afgift
• Klage over retsafgiften
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Reglerne om retsafgift findes i gældsinddrivelsesloven § 12 a, som svarer til kapitel 3 i lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014 (den tidligere retsafgiftslov), som blev ophævet med virkning fra den 1. oktober 2021, jf. § 50, stk. 2 i lov nr. 425 af 16. marts 2021 (retsafgiftsloven).

Beregningsgrundlag

Retsafgiften består af:

1. Grundafgift: 300 kr. i grundbeløb samt 0,5 % af den del af kravet, som overstiger 3.000 kr., og
2. Tillægsafgift: 400 kr. som bliver pålagt, hvis forretningen helt eller delvis foretages uden for kontoret, eller der sker politifremstilling.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 1 og 2.

Eksempel

Hvis det samlede krav fx er 240.000 kr., beregnes grundafgiften således:

Indtil 3.000 kr.	300 kr.
0,5 % af 237.000 kr. (240.000 - 3.000) = 1.185 kr. oprundet til	1.190 kr.
Grundafgift i alt	1.490 kr.

Den beregnede afgift afrundes opefter til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 10.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 1, 3. punktum.

Grundafgiftens størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for:

• Hovedstol (skatter og afgifter mv.)
• Renter og
• Eventuelle omkostninger.

Dog beregnes grundafgiften ikke af udgifter ved selve udlægsforretningen.

Har skyldner flere fordringer, fx A-skat, AM-bidrag og moms, lægges kravene sammen, inden grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften beregnes. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 3.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav beregnes grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis

• Skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller
• Der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 4.

Bemærk

Ved pantefogedens foretagelse af udlæg skal der beregnes retsafgift af tvangsbøder. Se SKM2021.507.GÆLDST og gældsinddrivelseslovens § 12 a.

Bliver et udlæg ophævet af fogedretten, så udlægget dermed bortfalder, kan der ikke kræves betaling af retsafgift. Se SKM2023.332.ØLR.

Afgiftsfrie fordringer

Følgende krav er afgiftsfritaget i forbindelse med udlægsforretningen:

1) Bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

2) Afgifter og sagsomkostninger, som det påhviler domstolene at indkræve.

3) Borgerlige krav fastsat under en offentlig straffesag.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 b.

Bemærk

Tvangsbøder er ikke afgiftsfritaget, fordi tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet "bøder", i gældsinddrivelsesloven. Se SKM2021.507.GÆLDST.

Tidspunkter for afgifternes indtræden

Tidspunktet for grundafgiftens indtræden

Det bliver i gældsinddrivelseslovens § 12 c fastlagt, at grundafgiften indtræder, når pantefogeden træffer afgørelse om udlægsforretningens foretagelse. Er det ikke muligt at underrette skyldner, pålægges grundafgiften ved udlægsforretningens foretagelse.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 1 og 2.

Eksempel 1 

En skyldner bliver den 1. oktober 2019 tilsagt til udlægsforretning for et krav på restskatter fra 2017. Kravet bliver tillagt en grundafgift.

Eksempel 2

Det bliver oplyst, at en skyldner er på vej ud af landet, og at vedkommende har mange kontanter med sig. Pantefogeden skynder sig at køre til lufthavnen, hvor skyldner træffes, og udlægsforretningen foretages. I forbindelse med foretagelsen bliver grundafgiften og evt. tillægsafgift tillagt.

Tidspunktet for tillægsafgiftens indtræden

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at foretage udlægget uden for kontoret (herunder også ved politifremstilling).

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 3.

Frist for ny afgift

Grundafgift

Der svares kun ny grundafgift, når der er gået mere end 3 måneder fra sidst indtrådte afgiftspligt. Der skal således alene fastsættes en ny afgift, når der er gået 3 måneder fra sidste grundafgift blev tillagt kravet (ved tilsigelsens afsendelse).

Foretages der ny udlægsforretning inden for perioden på 3 måneder, skal der ikke tillægges grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen foretages udlæg efter retsplejelovens § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 d.

Tillægsafgift

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret. Er udlægsforretningen startet på kontoret, og der dermed kun er indtrådt afgiftspligt for grundafgiften, indtræder afgiftspligten for tillægsafgiften, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret, uanset om det sker inden for 3 måneder.

Foretages der en ny udlægsforretning, indtræder pligten til at betale tillægsafgift alene, hvis pligten til at betale grundafgift også indtræder. Det skyldes, at der alene kan opkræves tillægsafgift, når der for udlægsforretningen kan opkræves grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen foretages udlæg efter retsplejelovens § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 d.

Eksempel

Den 1. august 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 20. august 2019 for et krav på restskatter fra 2017. Der opkræves på dette tidspunkt grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 20. august 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages et yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). I dette tilfælde skal der ikke opkræves ekstra grundafgift, da der allerede er tillagt grundafgift for det tilsagte krav.

Den 20. oktober 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 5. november 2019 for et krav på restskatter fra 2018. Her opkræves der ikke grundafgift, idet der ikke er gået tre måneder siden sidste opkrævede grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 5. november 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). Her vil der blive tillagt en grundafgift på restancen, der frasiges kald og varsel på, da udlægget her ligger 3 måneder efter tilsigelsen den 1. august 2019, og idet der blev ikke opkrævet grundafgift for kravet på restskatter fra 2018 

Klage over retsafgiften

Skyldner kan klage til fogedretten over pantefogedens beregning af en retsafgift.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 e, stk. 1.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, er det pantefogeden, der underretter fogedretten. Efter udlægsforretningen kan skyldner fremsætte klagen over for fogedretten. Klagen skal fremsættes senest seks uger efter, at skyldneren har fået kendskab til beregningen.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 e, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2023.332.ØLR	Sagen angik SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter deraf. I forhold til inddrivelsesrenterne fandt Østre Landsret, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning. I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene. Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne.

 ◄