Indhold
Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af interne opskrivninger.
Afsnittet indeholder:
- ►Interne opskrivninger generelt◄
- Håndtering af interne opskrivninger.
►Interne opskrivninger generelt
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil løbende modtage og inddrive beløb, som skal anvendes til dækning af de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Når et beløb anvendes til dækning af en fordring, reduceres fordringens restsaldo tilsvarende. Hvis dækningen af en fordring efterfølgende ophæves, vil det medføre, at fordringen skal opskrives.
Sker opskrivningen som følge af forhold direkte hos skyldner eller forhold hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er der tale om en såkaldt "intern opskrivning". Interne opskrivninger gennemføres ved, at der foretages en saldojustering på de fordringer, der opskrives.
Sker opskrivningen som følge af, at fordringshaver har foretaget en beløbsmæssig opjustering af fordringen, er der ikke tale om en intern opskrivning. Se mere om denne type opskrivninger i G.A.1.4.3 Opskrivninger af fordringer.◄
Eksempler på interne opskrivninger
En intern opskrivning kan forekomme i mindst tre forskellige situationer:
- En dækningsløs indbetaling.
- Omplacering af dækninger.
- ►Tilbageførsel af en afskrivning◄.
►Ad 1) Dækningsløs indbetaling
En dækningsløs indbetaling forekommer eksempelvis, hvis skyldner har betalt et afdrag på sin gæld via en afdragsordning, som er tilmeldt betalingsservice, men hvor pengeinstituttet, efter at beløbet er posteret hos restanceinddrivelsesmyndigheden, afviser at honorere betalingsanmodningen.
Ad 2) Omplacering af dækninger
Situationen forekommer eksempelvis, hvis en indbetaling til restanceinddrivelsesmyndigheden ved en fejl er placeret på den forkerte skyldner og har dækket dennes gældsposter. Senere omplaceres indbetalingen til den rette skyldners konto, og dækningen af den første skyldners gældsposter ophæves. Omplacering af dækninger kan endvidere forekomme i forhold til én og samme skyldner, hvis midler er placeret på de forkerte af skyldners gældsposter i henhold til dækningsrækkefølgen. Skyldnerne har i en række tilfælde retskrav på, at midler, som er indkommet via bestemte inddrivelsesskridt, anvendes til at dække bestemte fordringer. Som følge af den måde, hvorpå skyldner indbetaler, er det ikke altid muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at dække fordringerne korrekt i første omgang.
Ad 3) Tilbageførsel af afskrivning
Situationen forekommer eksempelvis, hvis skifteretten ophæver en gældssaneringskendelse, se konkurslovens § 229, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden (delvist) har afskrevet skyldners gældsposter.
Bemærk
Tidligere var arbejdsgiverens korrektion af et indberettet beløb (negative angivelser) ved lønindeholdelse ligeledes en intern opskrivning, men efter indsættelsen af gældsinddrivelseslovens § 10 b fastholdes eventuelle dækninger, og der oprettes i stedet et krav på tilbagebetaling til skyldner af det nedsatte beløb.
Se mere herom i G.A.3.1.2.1.4 Tilbagebetalingskrav ved korrektion (negative angivelser) af lønindeholdte beløb.◄
Håndtering af interne opskrivninger
Ved interne opskrivninger ophæves den foretagne dækning, og fordringshaveren skal betale beløb, som fordringshaver har modtaget for meget, tilbage til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 1. pkt.
Eventuelle senere dækninger omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 1. pkt. fastholdes. Dækning af en efterfølgende hovedfordring vil dog kunne ophæves, i det omfang det er nødvendigt for at kunne dække renter af en hovedfordring, hvis dækning blev ophævet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 1. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis den efterfølgende dækning er sket ved et udlæg, idet ophævelse så alene kan ske for at dække renter omfattet af udlægget. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 2.-3. pkt.
Benyttes muligheden for at ophæve en dækning med henblik på dækning af renter, sker dækningen af renter med virkning fra samme tidspunkt, som den dækning der ophæves. Restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer ikke skyldner om dækningen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, 4.-5. pkt.