Indhold
Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens forpligtelser til at underrette Hvidvasksekretariatet (hos National enhed for Særlig Kriminalitet - herefter NSK) om oplysninger, der har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.
Afsnittet indeholder oplysninger om:
- Skatteforvaltningens underretningspligt
- Hvornår og hvordan, der skal foretages underretning
- ►Tavshedspligt efter hvidvaskloven◄
- Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK)
► ◄
Skatteforvaltningens underretningspligt
Hvidvaskloven beskriver den målrettede og effektive indsats i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.
Begrebet hvidvask er defineret i hvidvasklovens § 3:
"Ved hvidvask forstås i denne lov:
1) Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
2) Uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.
3) Forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet eller midlerne hidrører fra. Der foreligger hvidvask, jf. stk. 1, uanset om de handlinger, som har frembragt det økonomiske udbytte, eller de midler, der skal hvidvaskes, blev gennemført på en anden medlemsstats eller et tredjelands område."
Hvidvask er at sikre udbytte fra en strafbar handling. Der kan være tale om penge eller andre værdier, som fx stammer fra handel med narko, menneskesmugling, våbensmugling, røveri eller penge, som fx er opnået gennem underslæb, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.
For at kunne anvende udbyttet fra en strafbar handling skal den eller de personer, som har begået handlingen, sørge for at få udbyttet til at se ud, som om det er erhvervet på lovlig vis. Derfor skal udbyttets oprindelse skjules.► ◄
Hvidvask omfatter det at skaffe sig selv eller andre del i udbyttet af en strafbar handling. Hvidvask omfatter også gerningsmandens egne dispositioner over udbyttet (selvhvidvask).
► ◄
Hvidvasklovens § 3 skal forstås i overensstemmelse med STRFL § 290 og § 290 a.
Ifølge hvidvasklovens § 4 skal begrebet finansiering af terrorisme forstås, som det er defineret i STRFL § 114 b, for så vidt angår handlinger omfattet af STRFL § 114.
Af STRFL § 114 b følger det:
"Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a."
Terrorfinansiering forstås således som aktiviteter, hvor formålet er økonomisk støtte til en person eller sammenslutning, der har til hensigt at begå terrorhandlinger.
Hvidvasksekretariatet (NSK) har udarbejdet en oversigt over indikatorer, som i sig selv eller i kombination kan være tegn på, at der sker hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme.
I medfør af hvidvasklovens § 28 skal en tilsynsmyndighed eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet (NSK) om kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask, jf. hvidvasklovens § 3, eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 4, som omfattet af underretningspligten i lovens § 26, stk. 1. Dette kan fx ske i forbindelse med et kontrolbesøg eller ved kendskab til store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet.
Ansvaret for at vurdere, om der i det enkelte tilfælde skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK), påhviler de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen.
Hvornår og hvordan der skal foretages underretning
Hvidvasksekretariatet (NSK) skal underrettes omgående, når der er viden om, er en mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det fremgår af hvidvasklovens § 26, stk. 1.
Det betyder konkret, at så snart en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK), medmindre en umiddelbar undersøgelse af forholdet viser, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt. Kravene til afkræftelse af mistanken betyder ikke, at der skal iværksættes en omfattende undersøgelse. Der er heller ikke krav om, at der skal indhentes yderligere oplysninger om forholdet. Det betyder blot, at der skal ske underretning, hvis en undersøgelse inden for rimelige grænser, fx ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, enkelte systemopslag eller lignende, ikke kan afkræfte mistanken. Det betyder også, at der ikke skal ske undersøgelse af alle forhold.
Der skal således ske underretning ved alle forhold, hvor der er den mindste mistanke eller rimelig formodning om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der er ikke krav om, at der skal være en konkret mistanke om egentlig hvidvask eller finansiering af terrorisme. Forsøg på hvidvask eller finansiering af terrorisme er også underlagt underretningspligten.
Underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terror skal ske digitalt til Hvidvasksekretariatet (NSK). Reglerne om digital underretning følger af bekendtgørelse nr. 657 af 26. maj 2023 om indsendelse af underretning mv. til Hvidvasksekretariatet.
►Tavshedspligt efter hvidvaskloven◄
►Ved § 3 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, som trådte i kraft den 1. januar 2025, er der sket en lovændring, så den særlige tavshedspligt nu ligeledes omfatter de oplysninger, som Skatteforvaltningen videregiver til Hvidvasksekretariatet (NSK) i medfør af Skatteforvaltningens underretningspligt, jf. hvidvasklovens § 28, jf. § 26, stk. 1.
Se nærmere om Skatteforvaltningens tavshedspligt efter hvidvaskloven i afsnit A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven.
Det følger af hvidvasklovens § 26, stk. 7, at en registreret person ikke har ret til indsigt efter DBF artikel 15 i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter § 26, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er en implementering af artikel 41, stk. 4, i det 4. hvidvaskdirektiv, som giver medlemsstaterne adgang til at fastsætte regler, som helt eller delvist begrænser den registreredes ret til indsigt i egne oplysninger. Den registrerede person har heller ikke ret til indsigt i, at der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK) om vedkommende.
For en nærmere gennemgang af reglerne om indsigt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til afsnit A.A.6.3.◄
Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK)
En underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK) vil som udgangspunkt ikke have konsekvenser for Skatteforvaltningens fortsatte opgaver vedrørende den pågældende person eller virksomhed. Skatteforvaltningens opgave er ikke at efterforske sager efter hvidvasklovgivningen. Denne kompetence tilkommer politiet og anklagemyndigheden. Selv om der er mistanke om, at der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen, vil Skatteforvaltningen derfor kunne fortsætte sine opgaver, hvis formålet er at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end straf.
Kommer Skatteforvaltningen fx under et kontrolbesøg i besiddelse af oplysninger, der giver viden om eller anledning til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, vil dette således være uden betydning for Skatteforvaltningens kontrol, når formålet med kontrolbesøget udelukkende er at opgøre grundlaget for skatte- og afgiftskravet. Kontrolbesøget kan fortsætte som normalt. Efter kontrolbesøget skal der laves en underretning til Hvidvasksekretariatet (NSK) om de forhold, som vedrører mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette svarer til gældende praksis, der følger af RSL § 9, stk. 2. Se afsnit A.C.1.5.
►Parallel anmeldelse til politiet om hvidvask og underretning til Hvidvasksekretariatet
En underretning til Hvidvasksekretariatet om mistanke om hvidvask eller finansiering af terror er ikke en anmeldelse efter retsplejeloven, jf. RPL § 742, men betragtes som en almindelig oplysning om mulig kriminalitet.
En anmeldelse til politiet efter STRFL § 290 a fritager ikke for udarbejdelse af underretning til Hvidvasksekretariatet.◄
Se også
Se også regler om Skatteforvaltningens adgang til at anmode om visse oplysninger, der er indberettet og opbevaret efter hvidvaskloven:
►◄