Indhold
Dette afsnit beskriver samspillet mellem Lønmodtagernes Garantifonds udbetalinger af A-indkomst i forbindelse med konkurs, og den af udbetalingen afledte A-skat.
Afsnittet indeholder:
- Lønmodtagernes Garantifond (LG)
- Boernes behandling af krav efter LG
- Særligt vedrørende A-skat af visse fordringstyper, der dækkes af LG
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lønmodtagernes Garantifond (LG)
LG er en selvejende institution, som er oprettet for i visse tilfælde, når arbejdsgiver er insolvent, at sikre lønmodtagerens lønkrav mv.
LG er reguleret ved en særlig lov. Se lovbekendtgørelse nr. 1244 af 27. november 2024 om Lønmodtagernes Garantifond (lov om lønmodtagernes Garantifond).
►Loven suppleres af en bekendtgørelse. Se bekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond.◄
Et af de tilfælde, hvor LG skal sikre lønmodtagerens lønkrav mv. er ved arbejdsgiverens konkurs. ►Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 1.◄
►Krav der sikres af LG ved arbejdsgiverens konkurs
Garantien omfatter - under de forudsætninger, betingelser og begrænsninger, der i øvrigt fremgår af lov om Lønmodtagernes Garantifond - krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.
Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 1. pkt.
Garantien omfatter derimod ikke den del af lønkravet mv., som arbejdsgiveren skulle have indeholdt som A-skat og AM-bidrag og heller ikke den del, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i forbindelse med en eventuel lønindeholdelse.
Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 2. pkt.◄
Den af LG beregnede A-skat
LG beregner og fratrækker den A-skat, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt, hvis udbetalingen var foretaget af arbejdsgiveren. Det betyder, at det er nettobeløbet, der udbetales til lønmodtageren.
Hvis arbejdsgiveren har opgjort A-skatten, lægges denne til grund typisk ved fælles anmeldelse for flere af virksomhedens ansatte. Hvis dette ikke er tilfældet, beregner LG A-skatten på grundlag af skattekortoplysningerne i anmeldelsen, typisk ved anmeldelse fra den enkelte lønmodtager.
Ved LG's beregning af A-skatten gives skattekortfradrag efter de sædvanlige regler, når der er tale om:
- Løn, herunder løn under ferie, samt
- Feriegodtgørelse og søgne- og helligdagsbetaling til lønmodtagere uden ret til ferie med løn.
Derimod beregnes A-skatten med den oplyste trækprocent uden fradrag, når det drejer sig om:
- Erstatning for opsigelsesløn samt akkordoverskud
- Feriegodtgørelse og ferietillæg til lønmodtagere med ret til ferie med løn
- Fratrædelsesgodtgørelse.
Beregningen af A-skat vil i almindelighed være baseret på de skattekortoplysninger, der foreligger ved konkursens indtræden. LG har ikke mulighed for systematisk at kontrollere den oplyste A-skat eller de oplyste skattekortoplysninger.
LG bliver ikke indeholdelsespligtig
Det forhold, at LG beregner og fradrager A-skatten forud for sine udbetalinger, medfører ikke, på trods af kildeskattelovens § 46, at LG bliver indeholdelsespligtig som udbetaler af A-indkomst, når LG udbetaler nettobeløbet. ►I kildeskattelovens § 83, stk. 1, er der fastsat en særlig hæftelsesregel. Det følger heraf, at når A-indkomst udbetales gennem LG, så påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, hvis udbetalingen ikke var foretaget af LG, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som LG efter lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 2. pkt., fratrækker forinden udbetalingen. Ved Arbejdsgivers konkurs betyder det, at det påhviler konkursboet at afregne dividende af det af LG beregnede A-skattebeløb til Skatteforvaltningen.
Reglerne om indeholdelse gælder således, i det omfang de efter deres indhold er forenelige med foranstående.◄
Se kildeskattelovens § 83, stk. 1.
Periodisering af A-skatten
►I forhold til indkomstmodtageren træder det beløb, som LG fratrækker efter lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 2. pkt., i stedet for A-skat af indkomsten. Se kildeskattelovens § 83, stk. 3.
Lønmodtagere, der får dækket deres krav via LG, får der for ved en særregel godskrevet den fratrukne A-skat efter kildeskattelovens § 60.◄
A-skatten skal efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, godskrives indkomstmodtageren i det år, hvori den pågældende A-indkomst skal indtægtsføres, dvs. i det år, hvori indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til indkomsten, hvilket normalt er det år, hvor arbejdsgiveren er erklæret konkurs.
Udbetalingen fra LG skal derfor, for lønmodtageren, periodiseres på samme måde som den indtægt, den træder i stedet for, hvis den var blevet udbetalt på normal vis. Se Landsskatterettens kendelser i TfS 1984.111 LSR og TfS 1985.291 LSR.
I TfS 1984.111 LSR brød Landsskatteretten med det tidligere anvendte retserhvervelsesprincip, da dette princip i den konkrete sag førte til en helt urimelig forskydning af indkomstgrundlaget til det år, hvor skatteyderen mistede sin stilling. Landsskatteretten henførte derfor udbetalingen til de år, hvor den naturligt hørte hjemme. Siden denne afgørelse er udbetalingen fra LG periodiseret på samme måde som den indtægt, den træder i stedet for, hvis indtægten var blevet udbetalt på normal vis.
Dette resultat støttes også af sammenhængen mellem kildeskattelovens § 46, stk. 2, om stiftelsestidspunktet for A-skat, kildeskattelovens § 83 om udbetaling af A-indkomst gennem LG og kildeskattebekendtgørelsens § 21 om beskatningstidspunktet. A-skat modregnes i slutskatten - se kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a - og derfor kræves samtidighed mellem beskatningstidspunktet og indeholdelsestidspunktet. Dermed adskiller periodiseringen af lønudbetalinger fra LG sig fra periodiseringen af boets dividendeudbetaling til lønkrav. Er det konkursboet, der udbetaler dividende til lønkravet, sker der en beskatning på udlodningstidspunktet. Se TfS 1998.526 HR.
Indtægtsførelse af A-indkomsten og godskrivning af A-skatten opnås ved, at Skatteforvaltningen udskriver oplysningssedler på grundlag af lønmodtagerbilagene fra LG. Dette bør først ske, efter at det er sikret, at den samme A-indkomst og A-skat ikke allerede er helt eller delvis medtaget på oplysningssedler fra den indeholdelsespligtige.
I en konkurssituation fremkommer kravet på løn i opsigelsesperioden normalt ved, at lønmodtagerne fritstilles af arbejdsgiveren ved konkursens indtræden.
Som eksempel kan nævnes en konkurs den 1. december 2010, hvor en lønmodtager, der har krav på tre måneders opsigelse, fritstilles den 30. november 2010. Lønmodtageren har erhvervet ret til erstatning for løn i opsigelsesperioden for december 2010 samt januar og februar 2011 med tillæg af den heraf beregnede feriegodtgørelse.
LG's anmeldelse i konkursboer
►LG indtræder med hensyn til nettoudbetalingen i lønmodtagerens ret mod arbejdsgiveren eller dennes bo ved lovbestemt subrogation. Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 7, stk. 1. Ved konkurs anmelder LG fordringen som transporthaver i arbejdsgiverens konkursbo.◄
Ved LG's anmeldelse af lønkrav mv. i et konkursbo skelnes der mellem følgende:
- Bruttokrav: Det samlede lønkrav mv. inklusive A-skat
- Den af LG beregnede A-skat: ►Den af LG beregnede A-skat, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt, hvis udbetalingen var foretaget af arbejdsgiveren◄
- Nettokrav: Lønkrav mv. eksklusive A-skat, hvor der ikke skal beregnes A-skat, da indeholdelsespligten er indtrådt før konkursdekretets afsigelse. Det betyder at A-skat allerede er betalt, eller, hvis betalingen ikke er sket, at Skatteforvaltningen har anmeldt den indeholdt A-skat. Nettokrav forekommer typisk som tilgodehavende lønarbejder/feriegodtgørelse og søgne-helligdagsbetaling indtjent op til konkursdekretets afsigelse samt som funktionær-/feriegodtgørelse, når den pågældende er fratrådt virksomheden før dekretets afsigelse.
LG foretager anmeldelse af lønmodtagerkrav i konkursboerne ved at fremsende en boanmeldelse vedlagt enkeltopgørelser for hver af de lønmodtagere, der er omfattet af garantien. Anmeldelsen lyder på summen af de medfølgende enkeltopgørelsers nettobeløb. Anmeldelsen af LG's krav i et konkursbo foretages ofte ad flere gange i takt med behandlingen af lønmodtagernes anmeldelser til LG. Skatteforvaltningen modtager en kopi af LG's anmeldelse(r).
Det vil af anmeldelsen fremgå, om det er en anmeldelse af et bruttokrav (bruttoanmeldelse) eller et nettokrav (nettoanmeldelse). Er det en bruttoanmeldelse, vil A-skat fremgå af opgørelsen, og hvis der er tale om et nettokrav, er der ingen A-skat mv. på anmeldelsen. I bruttoanmeldelsen er bostyret herudover i anmeldelsens tekst gjort opmærksom på, at det påhviler boet at afregne dividende af det af LG beregnede A-skattebeløb til Skatteforvaltningen. I nettoanmeldelsen er det desuden anført, at LG efter det oplyste har anset A-skat vedr. nettokrav for indeholdt af arbejdsgiveren, og at disse skattebeløb (eventuelt) indgår i Skatteforvaltningens anmeldelse af skyldig A-skat.
Skatteforvaltningen skal ved gennemgangen af de fra LG modtagne opgørelser over udbetalingen til den enkelte lønmodtager være opmærksom på eventuelle uberettigede nettokrav. Hvis Skatteforvaltningen konstaterer fejl, skal bostyret underrettes.
Skatteforvaltningen skal ikke foretage en konkret anmeldelse af det A-skattetilsvar, der er beregnet af LG vedrørende bruttokravene, da A-skattekravets særlige stilling som et afledt privilegeret krav først kan gøres gældende, når kravet opstår ved udlodningen som en del af bruttokravet.
Det forekommer, at LG's anmeldelse sker for sent, til at kravet kan blive taget i betragtning ved udlodningen fra boet. Den af LG beregnede A-skat indgår da i skattesystemet på samme måde, som der er tilfældet, når et lønkrav mv. ikke kan dækkes, selv om anmeldelse er sket i tide.
►Placering i konkursordenen
LG indtræder med hensyn til nettoudbetalingen i lønmodtagerens ret mod arbejdsgiveren eller dennes bo. Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 7, stk. 1. Det krav, LG anmelder i konkursboet får derfor den status i konkursordenen som kravet ville have haft, hvis lønmodtageren selv havde anmeldt kravet. Det vil typisk være et privilegeret krav efter konkurslovens § 95.
Kravet på A-skat af den udbetalte A-indkomst følger lønmodtagerkravet efter konkurslovens § 95. Se konkurslovens § 95, stk. 3. Når LG foretager anmeldelse af lønmodtagerkravet i konkursboet, som er privilegeret efter konkurslovens § 95, stk. 1 og 2, vil skatteforvaltningens krav på A-skat derfor også være fortrinsstillet efter konkurslovens § 95.
Se konkurslovens § 95 og G.A.3.4.4.4.8.3 Lønmodtagerkrav.◄
Boernes behandling af krav efter LG
Skatteforvaltningen skal altid i forbindelse med anmeldelsen af krav eller anden indledende korrespondance med kurator mv. indskærpe, at boet uden særskilt anmeldelse fra Skatteforvaltningen har pligt til at indeholde A-skat mv., når det udlodder dividende til anmeldte lønkrav, mv., hvori der ikke tidligere har skullet indeholdes A-skat vedrørende de af LG anmeldte krav. Skatteforvaltningen må desuden henstille til bostyret, at det henvender sig til Skatteforvaltningen for at afstemme størrelsen af den A-skat, som LG har beregnet, inden lønkravet mv. udloddes.
Særligt vedrørende A-skat af visse fordringstyper, der dækkes af LG
I det følgende omtales specielle forhold for nogle af de lønmodtagerfordringer, der er omfattet af LG's dækningsområde:
- Kollektive feriegarantiordninger
- Lokale feriegarantiordninger
- Lønmodtagerkrav dækket af LG uden indtræden af konkurs
- Specielle krav.
Ad a: Kollektive feriegarantiordninger
En række arbejdsgiverorganisationer har over for modstående forbund afgivet garanti for feriepenge optjent i organisationernes medlemsvirksomheder. Det drejer sig hovedsagelig om feriegodtgørelse til ansatte uden ret til løn under ferie, og garantien er som hovedregel knyttet sammen med anvendelsen af feriekort - i sjældne tilfælde særlige mærkesystemer.
En sådan garanti omfatter kun feriegodtgørelsen efter fradrag af A-skat ►og AM-bidrag. Se ferielovens § 3, stk. 4.◄
Garantien træder typisk i kraft, når en virksomhed som følge af konkurs er ude af stand til at afregne feriegodtgørelse til de ferieberettigede lønmodtagere.
Det påhviler den konkursramte arbejdsgiver at indbetale A-skat af feriegodtgørelsen, når en feriegarantiordning udbetaler en lønmodtagers krav på feriegodtgørelse i stedet for en konkursramt arbejdsgiver.
Se kildeskattelovens § 83, stk. 2.
Indeholdelsespligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen.
Se kildeskattelovens § 46, stk. 2.
Feriegarantiordningen indtræder i lønmodtagerens krav i forbindelse med udbetalingen. Feriegarantiordningen kan derfor søge den udbetalte feriegodtgørelse dækket hos LG, da feriegodtgørelse sikres af LG i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs. Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, 1. pkt. LG indtræder herefter i kravet og kan anmelde kravet i konkursboet.
Feriegarantiordningen omfatter kun feriegodtgørelsen efter fradrag af A-skat. Se ferielovens § 3, stk. 4. LG sikrer heller ikke det afledte krav på A-skat. Se lov om Lønmodtagernes Garantifond § 2, stk. 1, 2. pkt. LG anmelder derfor alene nettokravet og ikke det afledte krav på A-skat i konkursboet.
De afledte krav på A-skat bliver opkrævet via den konkursramte arbejdsgivers skattekonto hos Skattestyrelsen. Se opkrævningslovens § 1, stk. 1, og § 16, nr. 1. Hvis ikke beløbet betales inden den relevante betalingsfrist og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, bliver beløbet overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden anmelder herefter kravet i konkursboet.
Feriegodtgørelse er et privilegeret krav omfattet af konkurslovens § 95. Se konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 4. Det af restanceinddrivelsesmyndigheden anmeldte krav er derfor også et privilegeret krav omfattet af konkurslovens § 95, da kravet på A-skat mv. følger lønmodtagerkravet efter konkurslovens § 95. Se konkurslovens § 95, stk. 3.
Se konkurslovens § 95.
Ad b: Lokale feriegarantiordninger
I en række tilfælde godkendt lokale aftaler mellem en virksomhed og grupper af ansatte ved disses faglige organisation. Som betingelse for godkendelsen har det været krævet, at arbejdsgiveren tilvejebringer sikkerhed for de af aftalen omfattede medarbejderes til enhver tid optjente feriegodtgørelse (brutto). Sikkerheden gives normalt i form af bankgaranti eller kautionsforsikring, men kan også etableres på den måde, at den optjente feriegodtgørelse løbende indsættes på en for hver lønmodtager oprettet spærret konto i et pengeinstitut, hvorover der kun kan disponeres med godkendelse fra den pågældende faglige organisation.
I modsætning til, hvad der gælder ved de kollektive garantiordninger, kan det udbetalende pengeinstitut/forsikringsselskab ikke få den feriegodtgørelse, der udbetales i henhold til garantien, refunderet fra LG.
Dette skyldes bestemmelsen i lov om Lønmodtagernes Garantifond § 8, hvorefter muligheden for at opnå betaling fra LG bortfalder ved lønmodtagerens overdragelse af kravet, medmindre overdragelsen sker til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.
Da udbetalingen fra pengeinstituttet/forsikringsselskabet sker for arbejdsgiverens regning og derfor i konkurssituationen på boets vegne, påhviler det boet at drage omsorg for, at der indeholdes A-skat ved udbetalingen, i det omfang indeholdelsespligten ikke er indtrådt forud for konkursen. Kravet på A-skat må derfor have samme stilling som det lønkrav mv., hvoraf det udspringer. Se TfS.1984.334 ØLR.
Hvis en sikkerhed, der er stillet for en lokal feriegarantiordning, undtagelsesvis viser sig at være utilstrækkelig, vil de lønmodtagere, hvis tilgodehavende feriepenge ikke kan dækkes ad denne vej, kunne anmelde restkravet over for LG. Her gælder de almindelige regler ►for LG's anmeldelse af de indfriede lønkrav mv., og Skatteforvaltningens krav på A-skat.◄
Ad c: Lønmodtagerkrav dækket af LG uden indtræden af konkurs
Efter lov om Lønmodtagernes Garantifond § 1, stk. 1, nr. 3, indtræder LG's pligt til at indfri lønkrav mv. også ved en virksomheds ophør uden konkurs, hvis det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet.
I sådanne tilfælde skal Skatteforvaltningen indsætte den af LG fratrukne A-skat som tilsvar for ophørsmåneden og inddrive A-skat mv. hos virksomhedens ejer på sædvanlig måde. Hvis LG dækker feriegodtgørelse for timelønnede for tidligere år, anses angivelsen for at være foretaget af virksomheden.
Hvis ejeren af virksomheden efterfølgende erklæres konkurs, gælder de almindelige regler for LG's anmeldelse af de indfriede lønkrav ►mv. og Skatteforvaltningens krav på A-skat.◄
Den af LG beregnede og fratrukne A-skat har samme fortrinsstilling som hovedfordringen i det senere konkursbo, dvs. på samme måde, som når LG først kommer ind i billedet efter konkursen.
Bemærk
Det må herved erindres, at LG's indfrielse af en lønmodtagers krav ikke udløser indeholdelsespligt for arbejdsgiveren efter kildeskattelovens § 46, men kun latent hæftelse efter den særlige hæftelsesbestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 1.
Ad d: Specielle krav
Det forekommer, at LG dækker forskellige omkostninger mv. ud over de egentlige lønydelser. Denne del af udbetalingen vil da ikke være A-indkomst.
Der kan være tale om sagsomkostninger med tillæg af moms samt i denne sammenhæng eventuelt procesrenter.
Sagsomkostningerne skal ikke beskattes. Renterne skal beskattes som kapitalindkomst.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteret | | |
TfS.1998.526 HR | Skatteyderen var ansat i et firma indtil firmaets konkurs den 1.september1989. Han fik udbetalt maksimal godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond og anmeldte en fordring på løn og feriegodtgørelse på 84.375 kr. i konkursboet. Skattemyndighederne anså hele beløbet på 84.375 kr. for skattepligtigt i 1989. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at han først havde erhvervet ret til beløbet i 1992, da konkursboet godkendte kravet på 84.375 kr., som blev udbetalt med halvdelen i 1992, mens resten af tilgodehavendet først blev udbetalt i 1996. Vestre Landsret fandt, at retserhvervelsesprincippet førte til, at hele beløbet var skattepligtigt i 1989. Højesteret fandt derimod, at beløbet først var skattepligtigt i 1996, da udbetaling fra konkursboet fandt sted. | I tilfælde hvor krav på løn ikke udbetales på det tidspunk,t hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til kravet, er det i kildeskatteloven og forarbejderne hertil forudsat, at der er samtidighed mellem beskatningstidspunktet og indeholdelsestidspunktet. |
Landsretten | | |
TfS.1984.334 ØLR | Uden aftale med et konkursbo udbetalte en tredjemand på boets vegne nettoløn til de ansatte, dvs. uden at afregne A-skat til skattevæsenet. Landsretten lagde ved sin afgørelse til grund, at kravet på A-skat har samme stilling som det lønkrav, hvoraf det udspringer. | Kravet på A-skat har samme status i boet som lønkravet, uanset at betalingen af lønkravet sker fra tredjemand. |
Landsskatteretten | | |
TfS.1985.291 LSR | En lønmodtager fik efter sin uberettigede afskedigelse i oktober 1980 ved voldgiftskendelse tilkendt 41.081 kr. til fuld og endelig afgørelse af krav fra ansættelsesforholdet. Beløbet blev forsøgt inddrevet hos arbejdsgiveren, der dog blev erklæret konkurs i december 1980, hvorefter beløbet - med fradrag af A-skat - i maj 1981 blev udbetalt til lønmodtageren af Lønmodtagernes Garantifond. Beløbet, der ikke var specificeret, antoges at vedrøre løn for 1980, da modtageren i dette år havde erhvervet endelig ret til beløbet. | Kendelsen vedrører periodisering af udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond. Udbetalinger fra LG vedrører krav på løn. Udbetalingen skal derfor henføres til det tidspunkt, hvor lønmodtageren erhvervede kravet mod arbejdsgiver. |
TfS.1984.111 LSR | Den virksomhed, hvori skatteyderen var ansat, standsede sine betalinger den 8. december 1980 og stillede ham frit. I april 1981 godskrev Lønmodtagernes Garantifond ham 10.724 kr. i løn og feriegodtgørelse for december 1980 og 43.891 kr. i erstatning for perioden 1.1-31.3.1981 inklusive feriegodtgørelse og for optjent ferie med løn. Skatterådet henførte hele det modtagne beløb til beskatning i 1980 ud fra et retserhvervelsessynspunkt. Landsskatteretten fandt, at ansættelsen medførte en åbenbart urimelig forskydning af indkomstgrundlaget til det år, hvor skatteyderen mistede sin stilling, og så ingen afgørende principielle og administrative betænkeligheder ved at henføre udbetalingen til de år, hvor den naturligt hørte hjemme. | |