DAC artikel 8 ab, stk. 5, tillader som nævnt i indledningen til afsnit A.B.1.2.9.5.4 medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give en mellemmand ret til en fritagelse fra pligten til at indgive oplysninger, hvis indberetning ville krænke fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. I sådanne tilfælde skal medlemsstaten træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at mellemmænd, der påberåber sig fritagelse, straks underretter enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den relevante skatteyder, om deres indberetningsforpligtelser.

►Hver medlemsstat afgør suverænt, om medlemsstatens regler skal inkludere særbestemmelser for advokater, og i givet fald for hvilket konkret indhold de skal have. EU-dommene C-94/20 og C-623/22 uddyber de konsekvenser, som advokaters lovbestemte tavshedspligt kan have for indberetningspligten. Sidstnævnte dom fastslår i den forbindelse, at kun advokaters tavshedspligt kan tillægges konsekvenser. For andre erhvervsgrupper, der måtte være underlagt tavshedspligt i henhold til national ret, kan indberetningspligt ikke konverteres til underretningspligt. ◄ 

I tilfælde, hvor en ►advokat◄ i et andet EU-land påberåber sig fritagelse efter reglerne dér, skal den pågældende ►advokat◄ ifølge DAC artikel 8 ab, stk. 5, 2. pkt., og de regler, det pågældende land måtte have indført til gennemførelse heraf, straks notificere enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den relevante skatteyder, om disses indberetningsforpligtelser efter DAC artikel 8 ab, stk. 6.

DAC artikel 8 ab, stk. 6, foreskriver bl.a., at hvor en mellemmand underretter den relevante skatteyder eller en anden mellemmand om anvendelsen af en fritagelse efter stk. 5, påhviler forpligtelsen til at indgive oplysninger den anden underrettede mellemmand eller, hvis der ikke findes en sådan, den relevante skatteyder.

Dette indebærer, at personer i Danmark, der er berørt af indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor der har medvirket en udenlandsk mellemmand, der påberåber sig fritagelse, vil kunne modtage notifikationer om, at en indberetningspligt er overgået til dem, i følgende situationer:

Bemærk

Notifikationer fra udenlandske advokater til danske klienter, der er relevante skatteydere, kan ikke forventes at indeholde en meddelelse svarende til den, der skal afgives efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 27, stk. 1, sidste pkt., om, at advokaten vil foretage indberetningen, hvis skatteyderen ikke selv har gjort det inden for den angivne frist. På dette punkt indeholder den danske bekendtgørelse nemlig en overimplementering af direktivet, som er tilkendegivet i bemærkningerne til implementeringsloven (lovforslag L 49 2019/20). Ved notifikationer fra udenlandske ►advokater◄, der er fritaget for indberetning som nævnt i direktivets artikel 8ab, stk. 5 og 6, forbliver indberetningspligten hos den relevante skatteyder.  

Uanset, om notifikationen modtages af en mellemmand eller en relevant skatteyder, skal den pågældende indberette til Danmark i tilfælde, hvor den pågældendes tilknytning til Danmark tilsiger det, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 henholdsvis § 4 for mellemmænd og § 7 for relevante skatteydere. Indberetningen skal følge reglerne i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 §§ 22-24.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
EU-domme
 C-694 20 Dommen angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet. Bestemmelsen omhandler situationer, hvor indberetningspligt for en advokat ville krænke fortroligheden af korrespondance mellem advokat og klient. Advokaten skal i så fald kunne fritages for forpligtelsen til selv at indberette, men skal underrette enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes andre mellemmænd, skatteyderen/klienten om, at indberetningspligt påhviler denne. Ved dommen fastslås det, at denne forpligtelse ikke kan håndhæves i tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos samme advokat, fordi dette ville tilsidesætte retten til respekt for kommunikation mellem advokat og klient.  

 C-623/22►◄  

 
 

Dommens hovedemne angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet og lægger sig i forlængelse af dommen i sagen C-694/20, for så vidt som den tidligere dom omhandlede advokater, mens nærværende dom omhandler andre mellemmænd, der er undergivet tavshedspligt i henhold til national ret. Ved dommen konstateres det for det første, at muligheden for at erstatte indberetningspligt med underretningspligt kun gælder for advokater og andre, der er beføjet til at udøve retlig repræsentation, og således ikke for fx revisorer, skatterådgivere og andre erhvervsgrupper, uanset om de måtte være undergivet tavshedspligt. For det andet fastslås det, at den undtagelse, der er fastslået ved den tidligere dom, og som har baggrund i, at selve eksistensen af et klientforhold kræves hemmeligholdt, kun gælder for advokater og ikke for andre personer, der måtte være beføjet til at udøve retlig repræsentation, herunder fx universitetsprofessorer i visse medlemsstater.  

Dommen afviser derudover en række fremførte argumenter for, at bistandsdirektivet i sin helhed og ændringsdirektivet DAC6 i særdeleshed skulle være ugyldigt.