Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af oplysningspligten, og hvilke oplysninger der er omfattet af oplysningspligten.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skattepligtige personers oplysningspligt
  • Hvem er omfattet
  • Oplysninger, som er eller burde være indberettet
  • Formue og fast ejendom i udlandet
  • Underskud og tab

Regel

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog SKL § 3 og § 4, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

►◄

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL § 9-14 og § 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet jf. SKL § 2, stk. 2.

Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset underskud/tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL § 26 eller § 27. Se SKL § 2, stk. 3.

Se SKL § 2.

Skattepligtige personers oplysningspligt

Oplysningspligten

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, sin ejerbolig, arten og værdien af formue i udlandet, ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet, og underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Dette gælder selvom den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra Skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

Se SKL § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bemærk

Der findes dog undtagelser hertil i SKL ►◄§ 3 og § 4. Se nedenfor.

Hvem er omfattet

Oplysningspligten omfatter alle fysiske personer, hvad enten de er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens afsnit I, eller er grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A. Det gælder, uanset om de pågældende skattepligtige modtager en årsopgørelse inden udløbet af oplysningsfristen, jf. SKL § 8, eller modtager et oplysningsskema, jf. SKL § 5. Derudover vil oplysningspligten omfatte fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1 og § 2, samt fonde og foreninger m.v., der er omfattet af FBL § 1.

Bemærk

Oplysningspligten efter 1. pkt. gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Skatteforvaltningen har dermed beføjelse til at anmode om oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, som ikke er registreret med adresse her i landet eller har hjemsted her i landet, men som Skatteforvaltningen formoder, er eller har været skattepligtige til landet.

Se SKL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Indkomst og ejerbolig

Positiv eller negativ indkomst

Oplysningspligten består som udgangspunkt, uanset om den skattepligtige har haft indkomst i indkomståret, uanset om indkomsten er skattepligtig, uanset indkomstens betegnelse og uanset om indkomsten er positiv, negativ eller nul.

At indkomsten skal oplyses, hvad enten den er positiv eller negativ betyder, at det ingen betydning har for oplysningspligten, om resultatet af indkomstopgørelsen vil blive positivt eller negativt. I det omfang en negativ indkomst vil kunne fradrages i positiv indkomst i et senere indkomstår, har det betydning at få fastslået størrelsen af den negative indkomst i det aktuelle indkomstår. Skatteforvaltningen vil således på baggrund af den skattepligtiges oplysninger herom fastsætte en skatteansættelse, uanset om oplysningerne udløser en skattebetaling for den skattepligtige eller ej.

Oplysninger om ejerbolig

Oplysninger om ejerbolig vil normalt fremgå af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, men skal oplyses, hvis det ikke er tilfældet, af hensyn til beregningen af ejendomsværdiskatten. Se SKL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Oplysninger, som er eller burde være indberettet

►Ved § 3 i Lov nr. 755 af 13. juni 2023 er den tidligere gældende SKL § 2, stk. 2, ophævet, og SKL § 83 A er indsat.  Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2025 og har virkning for indkomståret 2024 og frem. Se bekendtgørelse nr. 1152 af 11. november 2024.

Reglerne for indkomståret 2024 og frem

Den skattepligtige skal også give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven. Det er uden betydning for oplysningspligten om 

  • tredjemand er uafhængig af den skattepligtige eller ej
  • den skattepligtige alene modtager en årsopgørelse efter SKL § 8 eller et oplysningsskema efter SKL § 5. 

Det betyder, at den skattepligtige har pligt til at oplyse og korrigere manglende, mangelfulde og forkerte oplysninger, selv om tredjemand er forpligtet til at indberette disse oplysninger efter skatteindberetningsloven. 
Oplysningspligten gælder også låste felter. Se nærmere om låste felter i SKL § 15 og afsnit A.C.2.1.2.1.7 Feltlåsning. 
Efter SKL § 83 A kan den skattepligtige dog som udgangspunkt ikke straffes for ikke at give/korrigere oplysninger, som er eller burde være indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven. Se nærmere om betingelserne for ansvarsfrihed i afsnit A.C.3.2.1.3.2.◄

Reglerne for indkomståret 2018 til og med indkomståret 2023

Den skattepligtige skulle ikke give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne var eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og

  • oplysningerne skulle anvendes i årsopgørelsen, jf. SKL § 8, eller
  • låses i oplysningsskemaet, jf. SKL § 15.

Indberetninger, som ikke kunne anvendes direkte i årsopgørelsen, men som den skattepligtige kunne anvende ved opfyldelsen af sin oplysningspligt, fritog dog ikke den skattepligtige for ansvar for at korrigere.

Se SKL § 2, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024. Se nærmere om regler og praksis for ovennævnte periode i Den juridiske vejledning for 2024-2, afsnit A.C.2.1.2.1.2. 

►◄

Formue og fast ejendom i udlandet

Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af SIL §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.

Se SKL § 2, stk. ►2◄.

De skattepligtige har dermed pligt til at give Skatteforvaltningen de pågældende oplysninger om formue i udlandet.

Det drejer sig om følgende arter af formue efter de enkelte indberetningspligter:

  •  Forsikringsordninger, der er omfattet af PBL afsnit I og II mv. (SIL § 9)
  •  Pensionsordninger, som administreres af pensionskasser og pensionsfonde (SIL § 10)
  •  Pensionsordninger omfattet af PBL afsnit I, som administreres af pengeinstitutter (SIL § 11)
  •  Aktiesparekonto, der forvaltes af pengeinstitutter (SIL § 11 a)
  •  Indskud i pengeinstitutter (SIL § 12)
  •  Lån mod forrentning (SIL § 13)
  •  Pantebreve i depot med pant i fast ejendom (SIL § 14)
  •  Beholdninger af aktier i depot og handler med aktier (SIL § 17)
  •  Beholdninger og afkast af obligationer, investeringsbeviser mv. (SIL § 18) og
  •  Handler med obligationer og investeringsbeviser (SIL § 19).

Ejendomsværdi af fast ejendom i udlandet

Med ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet forstås som udgangspunkt handelsværdien eller en offentlig vurdering, der afspejler den aktuelle handelsværdi. Er der tale om en nyanskaffet ejendom, kan anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle forbedringsudgifter anvendes. Se C.H.4.2.5.2 Beregningsgrundlag, nedslag og satser for udenlandske ejendomme.

Underskud og tab

Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab).

Se SKL § 2, stk.► 3◄, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer en pligt til at oplyse et kildeartsbegrænset underskud og tab. Et kildeartsbegrænset underskud eller tab kan alene modregnes i avancer fra tilsvarende aktiver.

Det gælder fx visse former for anpartsvirksomhed, aktier, finansielle kontrakter og fast ejendom. Der henvises herved til de specielle regler herom i

Fortabelse af retten til at fremføre tabet

Hvis den skattepligtige ikke oplyser om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Retten til at fremføre tabet fortabes dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL § 26 eller § 27.

Se SKL § 2, stk. ►3◄, 2. pkt. og SKL § 2, stk.► 3◄, 3. pkt.

Se om reglerne for genoptagelse efter SFL § 26 og § 27 i A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat.

►◄