EU-Domstolen har i sag C-230/08, Dansk Transport og Logistik, udtalt, at varer, der ved deres indførsel i EU er taget i bevaring af de lokale toldmyndigheder i den zone, hvor det første toldsted ved EU's ydre grænse er beliggende, og samtidig eller senere destrueres af myndighederne uden at have været ude af deres besiddelse, er omfattet af begrebet "varer, der beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres".

Beslaglæggelse eller konfiskation medfører dog ikke, at toldskylden betragtes som ophørt i følgende tilfælde:

• Hvis national lovgivning fastsætter, at tolden danner grundlag for fastsættelsen af straf
• Hvis en opstået toldskyld danner grundlag for strafferetlig forfølgning.

EU-Domstolen har i sag C-489/20 præciseret, at da EU-lovgiver vedtog artikel 86, stk. 1, litra e), i forordning nr. 450/2008 og derefter EU-toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra e), valgte man ikke længere at gøre toldskyldens ophør betinget af, at beslaglæggelsen fandt sted samtidig med indførslen af varerne i Unionens toldområde (præmis 33). C-489/20 udvider dermed området for, hvornår konfiskation kan ske.