Indhold

Dette afsnit handler om digital betaling som betingelse for fradrag for visse køb af varer og ydelser.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel
Beløbsgrænse
Alternativ identifikationsmåde
Konsekvenser
Solidarisk hæftelse for moms
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Se LL § 8 Y, stk. 1.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v. forstås ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut:

Betaling fra konto til konto.
Betaling på anden måde til modtagerens konto, fx ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation. Se LL § 8 Y, stk. 5. Reglerne findes i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Det er her bestemt, at betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut skal sidestilles med digital betaling. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Betaling, der sker ved byttehandel, modregning eller via mellemregningskonti, skal også sidestilles med digital betaling. Se § 1, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Reglen gælder kun for de nævnte udgifter for:

personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
selskaber mv., som er skattepligtige efter SEL § 1 eller § 2, og
fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1.

Se LL § 8 Y, stk. 1.

Beløbsgrænse

Hovedreglen om digital betaling i LL § 8 Y, stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms. Se LL § 8 Y, stk. 1.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se LL § 8 Y, stk. 2.

Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Se LL § 8 Y, stk. 2.

Betalingen af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti skal sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen. Se § 1, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Alternativ identifikationsmåde

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på Skatteforvaltningens hjemmeside. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Der skal gives oplysninger om købet, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Oplysningerne skal gives senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter SKL §§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Se LL § 8 Y, stk. 3.

Oplysning om betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt.
Se § 1, stk. 2, 3. pkt., i bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

Se desuden afsnit A.C.2.1.2.1.6 om oplysningsfrister efter SKL.

Konsekvenser

Hvis der er foretaget fradrag for en udgift i et indkomstår, og fradraget ikke opfylder betingelserne, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Se LL § 8 Y, stk. 2.

Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker. Se LL § 8 Y, stk. 2.

►Begrebet "fradrag" i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, omfatter alle former for fradrag uanset den bagvedliggende hjemmel, som begrunder fradraget. Se SKM2024.637.LSR. Det betyder, at hvis en udgifter på over 8.000 kr. ikke er betalt digitalt, vil der ikke være fradrag for udgiften uanset om denne normalt er fradragsberettiget efter fx statsskatteloven, afskrivningsloven, eller ligningsloven mv. Der er i praksis nægtet fradrag for udgifter til fx køb af biler, salgsprovision, fremmed arbejde og afskrivninger på aktiver. Se nedenstående oversigt over domme og afgørelser.◄

Solidarisk hæftelse for moms

Se afsnit D.A.13.10 om solidarisk hæftelse ved kontant betaling efter momslovens regler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
►SKM2024.424.BR◄	►SKM2024.158.LSR blev den 25. april 2024 indbragt for domstolene af Skatteministeriet med påstand om, at afskrivningsloven er omfattet af ligningslovens § 8 Y, og der som følge heraf ikke kan foretages fradrag for udgifter til afskrivninger på aktiver, der ikke er betalt digitalt, når udgiften overstiger 8.000 kr. Indstævnte tog i forbindelse med domstolsbehandlingen bekræftende til genmæle, hvorefter retten i Viborg afsagde dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand. Der blev som følge heraf ikke godkendt fradrag for udgifter til afskrivninger på aktiver, hvor udgiften til aktivet oversteg 8.000 kr., og der ikke var sket digital betaling.◄
Landsskatteretskendelser
►SKM2024.637.LSR◄	►Landsskatteretten fandt, at begrebet "fradrag" i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, omfattede alle former for fradrag, uanset den bagvedliggende hjemmel som begrundede fradraget, herunder også afskrivninger efter afskrivningsloven. Landsskatteretten fandt således, at det ved opgørelse af kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, var et krav, at aktivet var betalt digitalt. Idet der ikke var fremlagt dokumentation for digital betaling af køretøjet, skulle kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, opgøres til 0 kr. Da saldoværdien på denne baggrund udgjorde 0 kr., udgjorde årets afskrivninger tillige 0 kr., og Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.◄
SKM2024.158.LSR	Sagen angik bl.a., om ligningslovens § 8 Y også regulerede adgangen til at afskrive efter afskrivningsloven, således at der ikke kunne afskrives på aktiver, der var betalt kontant over beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y. Landsskatteretten fandt, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y begrænsede den almindelige fradragsret i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og at det derfor krævede sikker hjemmel, hvis bestemmelsen skulle udstrækkes til også at omfatte adgangen til at afskrive efter afskrivningsloven. Reglerne i afskrivningsloven indrømmede en særskilt lovhjemmel til et skattemæssigt fradrag for en værdiforringelse af et aktiv, der blev benyttet erhvervsmæssigt. I samme lov var beregningsmetoden for afskrivningerne opgjort, ligesom der var taget stilling til, hvilke kriterier der gjaldt for, at et aktiv var omfattet af retten til at foretage afskrivning. Der var hverken i ordlyden af ligningslovens § 8 Y eller i forarbejderne til denne bestemmelse anført, at den deri anførte begrænsning for fradrag begrundet i betalingsformen også skulle finde anvendelse på afskrivningsadgangen efter afskrivningslovens regler. Landsskatteretten fandt derfor, at ligningslovens § 8 Y ikke hjemlede et krav om digital betaling for at kunne foretage afskrivning efter reglerne i afskrivningsloven. Landsskatteretten ændrede i overensstemmelse hermed Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.	Afgørelsen blev den 25. april 2024 indbragt for domstolene af Skatteministeriet med påstand om, at afskrivningsloven er omfattet af ligningslovens § 8 Y. Retten i Viborg afsagde dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand. ►Dommen er offentliggjort som SKM2024.424.BR. Landsskatteretten har efterfølgende i afgørelse truffet den 8. oktober 2024 ændret praksis vedrørende anvendelsesområdet for ligningslovens § 8 Y. Afskrivningsloven anses nu for omfattet af Ligningslovens § 8 Y. Se SKM2024.637.LSR◄ ► ◄
SKM2023.437.LSR	Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår ligningslovens § 8 Y, idet Landskatteretten fandt, at selskabet købte tjenesteydelser omfattet af ligningslovens § 8 Y, idet selskabet betalte kinesiske turistguider/rejseagenturer for, at kinesiske turister blev guidet ind i selskabets butikker. Det forhold, at aflønningen skete i form af provision, der var afhængig af, hvor mange varer, turisterne købte, kunne ikke føre til et andet resultat. Da en stor del af den fratrukne provision vedrørte betalinger, hvor enten det enkelte bilag oversteg 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der skulle anses som én betaling, oversteg 8.000 kr. inklusive moms, og da selskabet ikke havde foretaget indberetning til skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3, godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for de betalinger, der oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y.
SKM2023.100.LSR	Landsskatteretten hjemviste den skønsmæssige ansættelse af fradrag for driftsomkostninger, og dermed fastsættelsen af virksomhedens overskud, til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at ved udøvelsen af dette skøn skal det indgå, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser, der overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, er betinget af, at betaling er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler i overensstemmelse med bestemmelsen, og at det er oplyst, at klageren ikke har anvendt elektronisk betaling.
SKM2018.278.LSR	Landsskatteretten fandt, at en chauffør med rette var nægtet fradrag for udgifter i forbindelse sin virksomhed, idet betalingsbetingelserne i LL § 8 Y ikke var opfyldt.