►Indhold
Dette afsnit vedrører reglerne om hæftelse for afdødes gæld.
Afsnittet indeholder:
- Hæftelse indtil dødsboet udleveres af skifteretten
- Hæftelse under dødsboets behandling
- Hæftelse efter dødsboets afslutning
- Mulighed for at "bakke ud"
- Skyldnerskifte ved gæld under inddrivelse
Hæftelse indtil dødsboet udleveres af skifteretten
Retsforfølgning og kreditorforfølgning af boet kan først foretages, når der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Se dødsboskiftelovens § 9, som ændret ved § 4, nr. 2 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og dødsboskiftelovens § 10, stk. 1.
Hvis en kreditor har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan der uanset dødsfaldet foretages udlæg i de tilbageholdte ejendele og søges fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun foretages, hvis:
- Fordringen er fastslået ved dom eller på anden for boet bindende måde, og
- Boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.
Se dødsboskiftelovens § 10, stk. 3.
Den, der har foretaget udlæg før dødsfaldet, bevarer sin fortrinsret til det udlagte under forudsætning af, at der ikke sker omstødelse heraf.
Arrest, der er foretaget inden dødsfaldet, taber sin virkning. Se dødsboskiftelovens § 10, stk. 4.
Hæftelse under dødsboets behandling
Boer, der behandles som privat skifte og forenklet privat skifte
Når boet er udlagt til privat skifte, kan enhver, der har krav imod boet, sagsøge dødsboet fra udleveringen og søge fyldestgørelse i dødsboets aktiver, indtil aktiverne er blevet helt eller delvist delt imellem arvingerne. Se dødsboskiftelovens § 26, stk. 2.
En deling kan ske, før behandlingen af dødsboet er afsluttet.
Hvis aktiverne i dødsboet er blevet helt eller delvist delt imellem arvingerne eller arvingerne har anvendt samtlige af dødsboets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden. Se dødsboskiftelovens § 27, stk. 1.
Hvis en eller flere arvinger ved dødsboets udlevering har været repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller var under konkurs, hæfter disse arvinger alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget og i det forhold, de har været berettigede til at modtage bos- og arvelod. Se dødsboskiftelovens § 27, stk. 2.
Hvis der alene er én arving, vil dødsboet skulle anses for delt fra udleveringen af dødsboet til privat skifte, da arvingen fra dette tidspunkt har fuld råderet over alle aktiverne. Dvs. at hvis dødsboet udleveres til privat skifte, hvor der alene er én arving, vil arvingen hæfte efter dødsboskiftelovens § 27, stk. 1 allerede fra udleveringen.
Boer, der behandles ved bobestyrer
Bestemmelserne i dødsboskiftelovens §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse under behandlingen af boer, der behandles ved bobestyrer. Se dødsboskiftelovens § 51.
Dvs. at det ikke vil være muligt at anlægge søgsmål eller retsforfølge dødsboet under behandlingen af dødsboet ved bobestyrer.
Gælden kan således alene anmeldes i dødsboet efter udstedelsen af proklama.
Hæftelse efter dødsboets afslutning
Boudlæg
Ved boudlæg er der ingen, der hæfter for dødsboets gæld, idet modtageren af boudlægget ikke hæfter for afdødes gæld. Se dødsboskiftelovens § 19, stk. 2.
Derudover skal der ikke udstedes proklama ved boudlæg. Se dødsboskiftelovens § 81, stk. 2.
Udlæg til længstlevende ægtefælle
Det er en betingelse for udlæg til længstlevende ægtefælle, at ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser. Se dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr. 2.
Dvs. at længstlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld fra tidspunktet, hvor dødsboet er blevet udlagt til ægtefællen.
Uskiftet bo
Ved udlevering af dødsboet til uskiftet bo, bliver den længstlevende ægtefælle personlig ansvarlig for den afdødes forpligtelser. Dvs. at den længstlevende ægtefælle hæfter personligt for afdødes gæld fra dødsboets udlevering. Se arvelovens § 25, stk. 1.
Andre arvinger hæfter ikke for afdødes gæld, så længe længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.
Boer, der behandles som privat skifte og forenklet privat skifte
Hvis arvingerne har afsluttet dødsboet uden at dække al rettidigt anmeldt gæld eller sikret opfyldelse af dødsboets forpligtelser, vil arvingerne hæfte for gælden. Se dødsboskiftelovens § 27. Hæftelsen er nærmere beskrevet ovenfor i "Hæftelse under dødsboets behandling"
Boer, der behandles ved bobestyrer
Hvis bobestyreren afslutter dødsboet uden at dække eller sikre opfyldelse af anerkendt gæld, vil der være grundlag for at søge dødsboet genoptaget, idet arven er forkert fordelt eller der er sket væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling. Se dødsboskiftelovens § 103 og G.A.3.4.6.1 Generelt om dødsboer og dødsboskifte.
Bemærk
Længstlevende ægtefælle og arvinger vil alene skulle hæfte for gæld, som anmeldes efter proklama eller er undtaget fra præklusion, idet gæld, der ikke er anmeldt rettidigt, vil blive prækluderet. Når gæld prækluderes, bortfalder retten til dækning af gælden. Se dødsboskiftelovens § 83 og G.A.3.4.6.2 Proklama og anmeldelse i dødsboer.
Mulighed for at "bakke ud"
I alle former for dødsbobehandling, hvor arvinger eller længstlevende ægtefælle hæfter for eller kan komme til at hæfte for afdødes gæld, er der indsat regler om, at arvingerne eller længstlevende ægtefælle har mulighed for at "bakke ud", hvis afdødes bo viser sig at være insolvent.
Se dødsboskiftelovens §§ 23 og 29 og arvelovens § 25, stk. 2.
Derved har arvinger og længstlevende ægtefælle haft mulighed for at undgå hæftelse for afdødes gæld, hvis det har vist sig, at afdøde havde flere passiver end aktiver.
Derudover kan længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, til enhver tid vælge at skifte boet, således denne ikke længere hæfter for afdødes gæld. Se dødsboskiftelovens kap. 17 og 18.
Skyldnerskifte ved gæld under inddrivelse
Når arvinger eller længstlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld, og det er gæld, der var under inddrivelse ved anmeldelse af gælden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage et skyldnerskifte. Se gældsinddrivelseslovens § 3 C.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved kendskab til skyldnerskiftet udsende et brev herom til arvingerne eller den længstlevende ægtefælle, hvori der gives 14 dage til betaling af gælden. Hvis arvingerne eller den længstlevende ægtefælle ikke indfrier gælden indenfor fristen på de 14 dage, kan gælden inddrives overfor dem. Dvs. at gælden fra afdøde fra dette tidspunkt kan inddrives hos arvingerne eller længstlevende ægtefælle.
Se endvidere G.A.1.3.3 Flere skyldnere og skyldnerskifte.◄