Indhold

Afsnittet vedrører opsamlingsbestemmelsen i konkurslovens § 74, der hjemler omstødelse af utilbørlige dispositioner.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Opsamlingsbestemmelse
• Dispositioner
• Forrykkende dispositioner
• Forringende dispositioner
• Utilbørlighed
• Insolvens
• Ingen omstødelsesfrist
• Ond tro
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Dispositioner:

• Der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller
• Hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller
• Hvorved hans gæld forøges til skade for disse,

kan fordres omstødt, hvis:

• Skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og
• Den begunstigede kendte eller burde kende
  • Skyldnerens insolvens og
  • De omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. 

Se konkurslovens § 74.

►Opsamlingsbestemmelse◄

►Konkurslovens § 74, supplerer de lettere anvendelige objektive omstødelsesregler, og er således en opsamlingsbestemmelse, der kan anvendes i de tilfælde, hvor de objektive omstødelsesbestemmelser ikke finder anvendelse, eller hvor det er gunstigere for konkursboet at opgøre omstødelseskravet som et erstatningskrav i medfør af konkurslovens § 76, frem for et berigelseskrav i medfør af konkurslovens § 75, stk. 1. Se hertil afsnit G.A.3.4.4.4.9.11.◄

Dispositioner

Konkurslovens § 74, kan anvendes til at omstøde "dispositioner". Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte dispositioner, og kan tillige anvendes på dispositioner foretaget af fordringshaver.

Udlæg og lovbestemte panterettigheder er ikke "dispositioner", hvorfor disse almindeligvis ikke kan omstødes efter konkurslovens § 74. Hvis der er foretaget udlæg ifølge et forlig, ligger der dog en disposition i, at skyldneren har indgået forliget. Dispositionen kan derfor omstødes, hvorved udlægget bortfalder. Er udlægget foretaget på baggrund af en dom, kan konkurslovens § 74 anvendes, hvis fordringshaver og skyldner har valgt denne fyldestgørelsesmåde for at undgå omstødelse.

Betalinger efter en afdragsordning kan efter omstændighederne omstødes efter konkurslovens § 74. Se TfS 1996.304 BR, hvor omstødelse dog ikke fandt sted. Er restancen sikret gennem et udlæg, der ikke bortfalder efter konkurslovens § 71, kan afdragsbetalingerne derimod ikke omstødes efter konkurslovens § 74.

Forrykkende dispositioner

Der tænkes herved på dispositioner, der begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning. Se afsnit G.A.3.4.4.4.9.1. Generelt om omstødelse.  

Betaling af gæld er en begunstigelse af fordringshaver, hvis denne i konkursboet ikke ville have fået samme fyldestgørelse. Har fordringshaver en tilstrækkelig og uomstødelig panteret eller et gyldigt ejendomsforbehold for sit krav, eller er kravet udstyret med konkursprivilegium, der ville sikre fuld dækning af kravet, er omstødelse derfor udelukket.

Har skyldner overdraget et aktiv til fordringshaveren, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, fx en livsforsikringspolice, er omstødelse udelukket, da dispositionen ikke er sket "på de øvriges bekostning".

Har fordringshaver sikker kaution, er det ikke fordringshaveren, men i stedet kautionisten, der opnår en begunstigelse ved hovedskyldnerens (den senere fallents) betaling af gælden. Omstødelse kan derfor ske over for en kautionist i ond tro, selv om fordringshaver var i god tro. Se UfR 1986.875 HR. Se hertil ligeledes konkurslovens § 80, som ikke udelukker omstødelse i forhold til kautionisten efter konkurslovens § 74.

Pantsætning til sikkerhed for et samtidig ydet lån eller fremtidig gæld er ikke nogen kreditorbegunstigelse og kan derfor ikke omstødes.

Opfyldelse af et kontantkøb kan ikke omstødes, da der ikke er tale om betaling af gæld.

Har skyldneren mod forudbetaling solgt en bestemt genstand ("specieskøb"), har køber erhvervet ejendomsretten, og omstødelse kan ikke ske. Ved salg af artsbestemte genstande ("genuskøb") kan omstødelse ske, medmindre bindende individualisering var sket, da forudbetalingen fandt sted.

Forringende dispositioner

Der tænkes på dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hvorved hans gæld forøges til skade for disse. Se afsnit G.A.3.4.4.4.9.1. Generelt om omstødelse.

Der tænkes bl.a. på følgende dispositioner: 

• Overdragelse kort før konkursen af fast ejendom mod ret til ophold og forplejning, hvis kapitaliserede værdi svarer til ejendommens handelsværdi
• Visse gaver givet mere end ét år før konkursen
• Særligt grove tilfælde af en insolvent person eller firmas overtagelse af et andet selskab
• Andre vidtløftige spekulationsforetagender
• Kreditkøb af måske usælgelige maskiner og varer uden udsigt til at kunne betale
• Umådeholdent forbrug til fester og lignende
• Indskydelse af midler i et interessentskab med særlige for et konkursbo ufordelagtige regler om opgørelse ved udtrædelse
• Skyldners - med sit økonomiske sammenbrud for øje - brug af frie aktiver til erhvervelse af aktiver, der er undtaget fra kreditorforfølgning
• Selskabstømning - ved selskabstømning er forholdet mellem selskabet og sælgeren af selskabet omfattet af denne del af konkurslovens § 74. 

Utilbørlighed

Uanset om dispositionen er forrykkende eller forringende, er det et ufravigeligt krav, at dispositionen også skal være utilbørlig, og således have et anstødeligt præg, for at kunne omstødes efter konkurslovens § 74. 

Eksempler på kriterier

Der må tages hensyn til, hvor kritisk skyldnerens situation er. Står konkursen for døren, indsnævres skyldners (og tredjemands) handlefrihed stærkt.

Hvis det er kendt, at konkursbegæring vil blive indgivet i løbet af de nærmeste par dage, vil størstedelen af de dispositioner, der foretages efter begæringens indgivelse kunne rammes af konkurslovens § 72, være omstødelige efter konkurslovens § 74.

Dispositioner, der på betalingstidspunktet tegner sig som rimeligt begrundede i skyldnerens og fordringshaveres fælles interesser, vil ikke kunne omstødes, selv om de senere viser sig at medføre unødvendige tab.

Hvis en handel som følge af manglende forretningsdygtighed viser sig at være til ugunst for skyldneren, er handlen ikke i sig selv omstødelig. Hvis det derimod må lægges til grund, at handelen i virkeligheden går ud på at bringe midler uden for fordringshavernes rækkevidde, er den utilbørlig. Se UfR 2003.1561 HR.

Når fordringshaver må indse, at dispositionen vil berøve de øvrige fordringshavere en del af deres fyldestgørelse, er den i almindelighed utilbørlig.

Er det overvejende sandsynligt, at konkurs eller andet sammenbrud vil blive udgangen på skyldnerens insolvens, vil en betaling af ikke ringe størrelse, der ikke er nødvendig for virksomheden og ikke sker som et fast led i en (også på betalingstidspunktet) rimelig betalingsordning, være utilbørlig.

Retspraksis synes dog at være ganske imødekommende over for alvorligt mente forsøg på i sidste minut at afværge det truende sammenbrud.

Så længe andre udfald end skyldnerens insolvens også er mulige, skal der derimod noget særligt til. Betalingens størrelse i relation til skyldnerens forhold, gældens art eller omstændighederne ved betalingen kan medføre utilbørlighed.

Indbetalinger på en kassekredit

Om indbetalinger på en kassekredit kan omstødes efter konkurslovens § 74, afhænger af, om indbetalingerne og udtrækkene på kassekreditten over en kortere eller længere periode forud for konkursen nogenlunde modsvarer hinanden.

Er skyldnerens økonomiske vanskeligheder blevet så alvorlige, at de umuligt vil kunne overvindes, må kassekreditindbetalinger kunne omstødes efter konkurslovens § 74.

For at en sædvanlig indbetaling på en kassekredit skal kunne omstødes, kræves det, at det kan godtgøres, at pengeinstituttet, da indbetalingen fandt sted, vidste eller burde vide, at skyldnerens økonomiske vanskeligheder var så alvorlige, at de ikke kunne overvindes. Se UfR 1986.474 HR.

Hidrører indbetalingerne på kassekreditten fra betaling af fordringer eller aktiver, som enten er eller var omfattet af virksomhedspant stillet til fordel for pengeinstituttet, kan der ikke ske omstødelse, da pengeinstituttet herved ikke vil have opnået en utilbørlig berigelse.

Se eksempelvis UfR 2022.839 HR, hvor der i perioden op til selskabets konkurs var sket en nedbringelse af en kassekredit med netto 431.570,67 kr. Da indbetalingerne i det væsentligste udgjorde enten betalinger af fordringer, der var omfattet af bankens virksomhedspant, eller betalinger i forbindelse med salg af varer og andre aktiver, der forinden havde været omfattet af virksomhedspantet, fandt Højesteret, at der ikke kunne ske omstødelse. Det bemærkes, at boet i øvrigt ikke havde fremlagt dokumentation for, at banken herved havde opnået en berigelse, eller at konkursboet havde lidt et tab.

Skyldgrunden er normalt uden betydning

Skyldgrunden er normalt uden betydning, da spørgsmålet om omstødelse er en konflikt mellem den begunstigede og boet, ikke skyldneren.

Underholdsbidrag

Det kan sluttes af konkurslovens § 71, stk. 3, sammenholdt med konkurslovens § 72, stk. 2, at betaling af et løbende, ikke urimeligt stort underholdsbidrag normalt ikke kan omstødes.

Rettidig betaling af gæld

Rettidig betaling af (ny) gæld til offentlige myndigheder (fx A-skat, moms mv.) vil - ligesom rettidig betaling af fx løn eller husleje - normalt ikke kunne omstødes. Se UfR 1978.509 HR (A-skat) og UfR 1985.464 ØLR (moms).

Løbende leveranceforhold

Sædvanlige betalinger i løbende leveranceforhold må også kunne foretages uden omstødelsesrisiko. Derimod må konkurslovens § 74 gælde, hvis betaling er sket, efter at leverandøren for fremtidige leverancer har stillet krav om kontant betaling. Se UfR 1985.91 ØLR om malervarer.

Usikret gæld

I øvrigt må betaling af, eller sikkerhedsstillelse for, usikret gæld som udgangspunkt anses som utilbørlig.

Insolvens

Omstødelse efter konkurslovens § 74 er betinget af, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent. Se SKM2010.694.BR. Om betingelsen er opfyldt, afgøres af konkurslovens § 17, stk. 2. Se G.A.3.4.4.3.1.3 Skyldnerens insolvens.

Bevisbyrden

Boet har bevisbyrden for skyldnerens manglende betalingsevne, mens den begunstigede har bevisbyrden for, at den manglende betalingsevne måtte antages kun at ville være forbigående.

Konkursen skal være indtrådt som følge af insolvensen

Det er en betingelse, at konkursen indtrådte som følge af den insolvens, der forelå ved eller var resultatet af dispositionen. Skyldneren må derfor ikke i tidsrummet mellem dispositionen og konkursen atter være blevet solvent.

Se eksempelvis UfR 2017.1815 HR, hvor Højesteret fandt, at der kunne ske omstødelse af betalinger, der var sket to år før skyldners konkurs. Højesteret anførte, at skyldner vedvarende var insolvent i hele perioden.

Også i UfR 2010.149 HR lagde Højesteret vægt på, at skyldner var insolvent på dispositionstidspunktet og vedblev med at være insolvent indtil konkursen omkring 1 år senere. Herefter kunne der ske omstødelse af en factoringordning, der på utilbørlig vis havde begunstiget en bank.

Se omvendt eksempelvis SKM2017.678 ØLR, hvor der efter en gennemgang af kontoudtogende ikke blev godtgjort, at selskabet blev insolvent ved betalingerne.

Ingen omstødelsesfrist

Konkurslovens § 74 har ingen omstødelsesfrist og anvendes derfor særligt i de tilfælde, hvor tidsfristerne i henhold til de øvrige omstødelsesbestemmelser er overskredet. Idet bestemmelsen ikke har en omstødelsesfrist, ligger den tidsmæssige begrænsning i kravet om insolvens.

Tidsforløbet kan midlertidig påvirke vurderingen af utilbørligheden, så dispositioner, der blev truffet lang tid inden konkursen, ikke vurderes at have haft den utilbørlighed, der kræves til omstødelse.

Jo længere tid der går, fra en disposition er foretaget, til en omstødelsessag anlægges, desto større bevisvanskeligheder må konkursboet derfor kunne påregne at få.

►Forældelse af det erstatningskrav, som omstødelse af en disposition kan afføde, løber først fra konkursens indtræden, jf. UfR 2022.3557 HR. Omstødelseskrav, der hidrører fra omstødelse af en disposition, der blev foretaget længe forud for konkursens indtræden, forældes således ikke forud for konkursens indtræden, hvorfor forældelseslovens regler ikke udgør en hindring for anvendelsen af bestemmelsen◄

Ond tro

Konkursboet skal kunne bevise, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Se TfS 1998.375 BR.

►Kravet om ond tro i konkurslovens § 74, er - jf. bestemmelsens ordlyd - i overensstemmelse med det sædvanlige ond tros-begreb, hvorfor uagtsomhed (" burde kende ") således er tilstrækkeligt til at statuere ond tro.◄

Den begunstigedes egen opfattelse af dispositionen er uden betydning, når den begunstigede blot indså eller burde have indset tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.

Er dispositionen usædvanlig eller ligefrem fordægtig, kan den begunstigede have pligt til at undersøge skyldnerens forhold. En undladelse heraf kan medføre ond tro.

Skyldnerens beroligende udtalelser kan ikke uden videre friholde den begunstigede for ond tro, hvis omstændighederne tydeligt peger i en anden retning.

Ond tro hos en fuldmægtig eller repræsentant for den begunstigede må sidestilles med ond tro hos den begunstigede.

Derimod er kendskab hos én statslig myndighed til skyldnerens insolvens ikke ensbetydende med ond tro hos den begunstigede anden statslige myndighed, fx restanceinddrivelsesmyndigheden.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 2022.839 HR	►I perioden op til selskabets konkurs var der sket en nettonedbringelse af en kassekredit med 431.570,67 kr. Da indbetalingerne i det væsentligste udgjorde enten betalinger af fordringer, der var omfattet af bankens virksomhedspant, eller betalinger i forbindelse med salg af varer og andre aktiver, der forinden havde være omfattet af virksomhedspantet, fandt Højesteret, at der ikke kunne ske omstødelse. Det bemærkes, at boet ikke i øvrigt havde fremlagt dokumentation for, at banken herved havde opnået en berigelse, eller at konkursboet havde lidt et tab.◄	►Dispositionens foretagelse.  Det er konkursboet, der har bevisbyrden for, at konkursboet har lidt et tab, samt at fordringshaver har opnået en berigelse ved dispositionens foretagelse.◄
►UfR 2022.3557 HR◄	►Et erstatningskrav efter konkurslovens § 76, i anledning af en disposition foretaget mere end tre år fra sagens anlæg, der kan omstødes efter konkurslovens § 74, var ikke forældet, idet sådanne krav tidligst kan kræves opfyldt, når der er afsagt konkursdekret, og der dermed er etableret et konkursbo, som kan fremsætte kravet. Forældelsesfristen løber derfor først fra dekretets afsigelse.◄	►Forældelseslovens regler udgør ikke en hindring for den ikkeeksisterende omstødelsesfrist i konkurslovens § 74.◄
UfR 2017.1815 HR	Utilbørlige betalinger til en bank kunne omstødes i medfør af konkurskovens § 74, selv om der gik to år fra dispositionens foretagelse til konkursen dekreteredes. Højesteret lagde til grund, at skyldner var insolvent på tidspunktet for betalingerne, og vedblev at være insolvent indtil konkursdekretets afsigelse, hvorfor der ikke forelå mellemkommende solvens.	Det følger af afgørelsen, at omstødelse af utilbørlige dispositioner kan ske, selv om dispositionen er foretaget langt tilbage i tid. Dette dog forudsat, at skyldner ikke har været solvent i mellemtiden.
UfR 2010.149 HR	En iværksat factoringordning indebar en utilbørlig begunstigelse af kreditor, og kunne omstødes efter konkurslovens § 74. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at skyldner var insolvent på tidspunktet for  dispositionens foretagelse og indtil vedkommendes konkurs.	Dommen fastslår, at omstødelse efter konkurslovens § 74 forudsætter, at skyldners konkurs er indtrådte som følge af den insolvens, der forelå ved eller var resultatet af dispositionen.
UfR 1985.362 HR	Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned.	Der foreligger ond tro, hvis begunstigede har kendskab til, at skyldner har standset sine betalinger.
Landretten
SKM2017.678 ØLR	Landsretten fandt, at to betalinger foretaget af et selskab til SKAT inden for tre måneder før fristdagen ikke var omstødelige i medfør af konkurslovens § 67 og/eller § 74. I forhold til § 67 lagde retten vægt på, dels at betalingerne alene udgjorde hver ca. 3,1 % af selskabets ind- og udbetalinger på selskabets driftskonto, dels at der omkring betalingstidspunkterne i april og maj måned 2015 indgik flere millioner i betalinger fra samhandelspartnere på selskabets driftskonto, samt dels at der var et indestående på mere end  125.000,- kr. efter, at de to betalinger var foretaget. Retten fandt det herefter ikke godtgjort, at betalingerne, der fremtrådte som ordinære i henhold til selskabets afdragsordning med SKAT, afgørende havde forringet selskabets betalingsevne. I forhold til § 74 blev det efter en gennemgang af kontoudtogene ikke godtgjort, at selskabet blev insolvent ved betalingerne. Derudover var SKAT ikke nærmere bekendt med selskabet økonomi på betalingstidspunkterne og betalingerne blev foretaget kort efter forfaldstidspunkterne i henhold til betalingsordningen. Dermed havde SKAT ikke ved betalingerne opnået en utilbørlig begunstigelse på de øvrige kreditorers bekostning.
►UfR 1985.91 ØLR◄	►Leverandøren, A, og malerfirmaet, B, var i et længerevarende samhandelsforhold, hvor der - i overensstemmelse med As sædvanlige betalingsbetingelser - skete betaling med en måneds samlede fakturabeløb ved udgangen af den pågældende måned. Ultimo januar 1982 tilkendegav A imidlertid, at de på baggrund af sit kendskab til Bs økonomi måtte opsige Bs konto til betaling senest ultimo februar 1982, og at varekøb herefter skulle ske mod kontant betaling. Den 9. februar 1982 meddelte A, at de ikke længere kunne yde B kredit på varekøb, og at man forventede varekøb i januar indbetalt senest 28. februar 1982 og varekøb i februar indbetalt senest den 31. marts. B betalte herefter sin gæld til A ved en check udstedt den 26. februar 1982. Betalingerne til A blev omstødt i medfør af konkurslovens § 74, med henvisning til, at det var As oplysninger om Bs økonomi der foranledigede ovennævnte breve, der senere førte til betaling, og hvorefter fremtidig kreditgivning ophørte.◄	►Dommen fastslår, at trods der kan foretages sædvanlige betalinger i løbende leveranceforhold, kan betalinger, der er foretaget efter at leverandøren har stillet krav om kontant betaling for fremtidige leverancer, imidlertid omstødes i medfør af konkurslovens § 74, såfremt kravet om kontant betaling fremsættes som følge af den begunstigedes kendskab til fallentens insolvens.◄
Byretten
SKM2010.694.BR	Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet efter betaling af to afdrag til SKAT i overensstemmelse med tidligere indgået afdragsordning blev insolvent, og der kunne derfor ikke ske omstødelse efter konkurslovens § 74.	Hvis skyldner ikke bliver insolvent som følge af en betaling til en kreditor, kan betalingen ikke omstødes.
TfS 1998.375 BR	Sagen drejer sig om spørgsmålet, om en transport, som et selskab afgav 9 dage før sin betalingsstandsning med påfølgende konkurs, kunne omstødes. Selskabet indgav en momsangivelse på negativt tilsvar på 595.883 kr. til told- og skatteregionen. Samme dag gav selskabet transport på momstilgodehavende til regionen til dækning af A-skat mv. for to andre selskaber i samme koncern. Selskabet blev erklæret konkurs ca. 3 uger efter transportudstedelsen, og konkursboet gjorde under den nærværende sag gældende, at transporten var omstødelig. Byretten fandt, at transporten havde haft en sådan forretningsmæssig karakter som led i et forsøg på at sikre selskabets overlevelse, at transporten ikke var omfattet af konkurslovens § 64, og dispositionen kunne herefter ikke omstødes	Hvis en disposition har en tilstrækkelig forretningsmæssig karakter, er omstødelse efter konkurslovens § 64 ikke en mulighed. I den konkrete sag havde de sagsøgte ikke kendskab til betalingsproblemerne hos selskabet, hvor omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke kunne ske.
TfS 1996.304 BR	I den nedenfor refererede sag krævede en skyldners konkursbo en kommune dømt til at betale 294.049 kr. og gjorde herved gældende, at beløbet, der var indbetalt til kommunen som afdrag på skyldnerens skatterestancer, burde omstødes i medfør af konkurslovens § 74. Som begrundelse for omstødelsen henvistes til, at beløbet ikke var blevet opkrævet ved lønindeholdelse hos skyldnerens arbejdsgiver, men ved frivillige indbetalinger i henhold til en aftale mellem kommunen og skyldneren. Efter at aftalen mellem kommunen og skyldneren var indgået, blev en begæring om lønindeholdelse til skyldnerens arbejdsgiver stillet i bero, og skyldneren betalte løbende til kommunen i henhold til aftalen. Retten fandt ikke, at indbetalingerne kunne anses som utilbørlige, og frifandt kommunen. Retten lagde herved vægt på, at de frivillige betalinger ikke oversteg de beløb, som kommunen kunne foretage lønindeholdelse for, at betalingerne var sket som led i kommunens almindelige rutiner for opkrævning, og at den frivillige afdragsordning, der erstattede lønindeholdelse, alene var indgået af hensyn til skyldneren.	Der er ikke tale om en utilbørlig disposition, hvis dispositionen fremstår ordinær, fx ved at have stået på over en længere periode. Hvorvidt en afdragsordning kan omstødes efter konkurslovens § 74 kommer dog an på en konkret vurdering af forholdene omkring ordningen.