Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle principper i fondsbeskatningsloven. Beskrivelsen omfatter grundprincipperne for beskatning af fonde, foreninger og de særlige regler, der gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Afsnittet handler om:

• Fonde m.v.
• Foreninger, der ikke er arbejdsmarkedssammenslutninger
• Arbejdsmarkedssammenslutninger
• Underskud i erhvervsmæssig indkomst henholdsvis anden indkomst
• ►Datterselskab omfattet af fradragsbeskæring efter SEL § 11, stk. 1◄
• Skatteprocent
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fonde m.v.

►◄Erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde er underlagt en generel indkomstbeskatning. Beskatningen af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde sker som udgangspunkt efter de samme regler og med samme skatteprocent (aktuelt 22 pct.) som gælder for aktie- og anpartsselskaber.

Fondsbeskatningsloven indeholder dog en række særlige regler for fonde og foreninger, der har til formål at sikre fonde mulighed for at leve op til deres vedtægtsmæssige formål, og som reelt betyder, at de fleste fonde ikke kommer til at betale skat.

Fonde mv. er fuldt skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Derudover er fonde skattepligtige af anden indkomst i det omfang, den overstiger 25.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 3, stk. 2.

Fonde mv. kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål samt hensættelser hertil i den skattepligtige indkomst. Se FBL § 4, stk. 1 og stk. 3.

Fondes adgang til at fradrage beløb til vedtægtsbestemte uddelinger, ►som ikke var almenvelgørende eller almennyttige,◄ efter den tidligere FBL § 4, stk. 2, blev ophævet ved lov nr. 473 af 17. maj 2017. Loven har virkning for uddelinger ►til vedtægtsmæssige formål, som ikke var almenvelgørende eller almennyttig◄, hvor fonden blev retligt forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller senere. Loven har også virkning i det tilfælde, hvor en uddeling til vedtægtsbestemte formål, ►som ikke var almenvelgørende eller almennyttige◄, strækker sig over flere indkomstår, og raterne forfalder efter den 5. oktober 2016, hvis fonden har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.

Fonden vil dog kunne tage fradrag for uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, i det indkomstår, hvori 5. oktober 2016 indgår, i det omfang indkomstårets samlede uddelinger ikke overstiger de i indkomståret 2014 foretagne uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Desuden har fonde et konsolideringsfradrag, der udgør 4 pct. af de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige uddelinger. Dette fradrag gives uden hensyn til en eventuel regnskabsmæssig konsolidering. Se FBL § 5, stk. 1. Konsolideringsfradraget har til formål at bevare fondskapitalens købekraft og dermed modvirke, at fondens mulighed for at varetage sit formål med tiden vil blive udhulet af prisudvikling og inflation.

►◄

En fond kan have både almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og ikke-almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål samtidigt. I de tilfælde har fonden kun skattefradrag for de uddelinger, der går til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Eksempelvis har fonde, der har som et af sine formål at uddele til stifterens familie, ikke fradrag for denne type uddelinger.

Fonde er desuden underlagt to særlige regler, der kaldes prioriteringsreglen og overførselsreglen (også kaldet transparensreglen).

►Prioriteringsreglen betyder, at en fonds indtægter, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til de fradragsberettigede uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, konsolideringsfradrag og hensættelser til fradragsberettigede uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil. Se FBL § 6, stk. 1. Lovteksten er ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024.

Prioriteringsreglen betyder, at en fonds indtægter, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til først de fradragsberettigede uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og konsolideringsfradrag og dernæst til hensættelser til fradragsberettigede uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil. Se FBL § 6, stk. 1, der har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024.

En fonds indtægter, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, består af skattefrie datter- og koncernselskabsudbytter, den skattefrie del af udbytte fra skattefri porteføljeaktier samt det anvendte bundfradrag, jf. FBL § 6, stk. 1, der bl.a. henviser til FBL § 10, der henviser til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Lovteksten i FBL § 10 er dog ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024. Lovteksten i FBL § 10 er også ændret ved Lov nr. 1691 af 30. december 2024, hvor ændringen træder i kraft den 1. januar 2025. Endvidere er SEL § 13 ændret ved Lov nr. 1691 af 30. december 2024, hvor ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, jf. nedenfor. 

En fonds indtægter, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, består af skattefrie renter fra datterselskaber, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, skattefrie datter- og koncernselskabsudbytter, skattefrie udbytter fra skattefri porteføljeaktier samt det anvendte bundfradrag, jf. FBL § 6, stk. 1, der bl.a. henviser til FBL § 10, der henviser til SEL § 11, stk. 6 og 7 og til SEL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Den ændrede lovtekst i FBL § 10, der vedrører skattefrie renter fra datterselskaber, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024. Den ændrede lovtekst i FBL § 10, der vedrører skattefrie udbytter fra skattefri porteføljeaktier, træder i kraft den 1. januar 2025. Se Lov nr. 1691 af 30. december 2024. Lovændringen i SEL § 13, der vedrører skattefrie udbytter fra skattefri porteføljeaktier, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Se Lov nr. 1691 af 30. december 2024.

Først efter ovenstående modregning i de skattefrie indtægter kan fonden fratrække resterende fradragsberettigede uddelinger, konsolideringsfradrag og hensættelser til uddelinger i den skattepligtige indkomst. En fond, der både har skattefrie og skattepligtige indtægter, og som uddeler hele sit overskud, vil således skulle betale skat af en del af sit overskud - idet fonden mister skattefradrag svarende til de skattefrie indtægter.◄

Overførselsreglen har til formål at undgå merbeskatning som følge af, at en indtægt er oppebåret i et datterselskab ejet direkte af fonden, fremfor optjent direkte i fonden. Reglen indebærer, at datterselskabet får fradrag i den skattepligtige indkomst for aktieudbytte, som udloddes til fonden. Fonden skal til gengæld indtægtsføre det modtagne aktieudbytte i den skattepligtige indkomst. Reglen sikrer således at fonde, der udøver virksomhed via et datterselskab, skattemæssigt sidestilles med fonde, der udøver virksomhed i eget regi. Det er en betingelse for at kunne anvende reglen, at fonden i samme år uddeler eller hensætter et beløb til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, som mindst svarer til det beløb, som er overført fra datterselskabet. Reglen gælder kun for datterselskaber, som fonden ejer direkte. Hvis fonden har indskudt et holdingselskab mellem sit datterselskab og fonden, kan reglen derfor ikke anvendes på datterselskabets indkomst. Se SEL § 3, stk. 4.

Fonde er skattepligtige af kapitalgevinster efter de samme regler som aktieselskab mv. I forhold til porteføljeaktier har fonde dog i visse tilfælde mulighed for at vælge realisationsbeskatning fremfor lagerbeskatning ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier. Det indebærer, at beskatning først finder sted, når aktierne afstås. Der gælder en række betingelser for at kunne anvende realisationsbeskatning ►for notede porteføljeaktier◄, herunder at hele fondens indkomst som udgangspunkt uddeles.

Fonde er skattepligtige af gaver, der af fonden skal eller kan anvendes til uddeling. Familiefonde er skattepligtige af gaver, der anvendes til at udvide familiefondens grundkapital. Familiefonde betaler en afgift på 20 pct. af gaver, der anvendes til stiftelse af familiefonden. I andre tilfælde kan fonde modtage gaver skattefrit.

Arv, der tilfalder en fond, er boafgiftspligtigt. Skattestyrelsen kan dog bevilge boafgiftsfritagelse for arv til fonde, der udelukkende har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Bemærk

Fradrag for uddelinger og konsolideringsfradrag samt hensættelser til uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan kun fradrages i positiv indkomst. For så vidt angår uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål medfører dette, at et eventuelt underskud, som fremkommer herved, ikke kan fremføres til modregning i de følgende års skattepligtige indkomst.

Se også

Se også afsnit C.D.9.4 om erhvervsmæssig indkomst, hvor fondsejede selskabers fradrag efter SEL § 3, stk. 4, er omtalt, samt afsnit C.D.1.3.3 om fradrag for selskaber, der ejes af foreninger med almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Se også afsnit C.D.9.4 - C.D.9.9 om fondes indkomstopgørelse.

Foreninger, der ikke er arbejdsmarkedssammenslutninger

Den skattepligtige indkomst for foreninger opgøres efter samme principper, som gælder for aktieselskaber mv. Se FBL § 3, stk. 1.

Fondsbeskatningsloven indeholder derudover en række særregler, som giver fradrag for en række uddelinger mv., der medfører en reduktion af den skattepligtige indkomst.

Foreningerne er fuldt skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Desuden er foreningerne skattepligtige af anden indkomst i det omfang, den overstiger 200.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 3, stk. 2.

Foreningerne kan også fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i den skattepligtige indkomst.

Foreningers adgang til at fradrage beløb til vedtægtsbestemte uddelinger efter den tidligere FBL § 4, stk. 2, er blevet ophævet ved lov nr. 473 af 17. maj 2017. Loven har virkning for uddelinger, hvor foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen 5. oktober 2016 eller senere. Loven har også virkning i det tilfælde, hvor en uddeling til vedtægtsbestemte formål strækker sig over flere indkomstår, og raterne forfalder efter 5. oktober 2016, hvis foreningen har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.

Foreningen vil dog kunne tage fradrag for uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, i det indkomstår, hvori 5. oktober 2016 indgår, i det omfang indkomstårets samlede uddelinger ikke overstiger de i indkomståret 2014 foretagne uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Desuden har foreningerne fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget udgør en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets begyndelse. Fradragsprocenten kan variere fra år til år. Se FBL § 5, stk. 2.

Dette fradrag gives uden hensyn til en eventuel regnskabsmæssig konsolidering. Se afsnit C.D.9.11.3 om fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag.

Se også

Se også afsnit C.D.9.11 om andre foreningers indkomstopgørelse.

Arbejdsmarkedssammenslutninger

Arbejdsmarkedssammenslutninger er kun skattepligtige af visse indkomster. Se FBL § 8.

Skattepligten omfatter indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Herudover er foreningerne skattepligtige af renteindtægter og udbytteindtægter omfattet af LL § 16 A og § 16 B.

Desuden er arbejdsmarkedssammenslutningerne skattepligtige af indkomst ifølge ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstbeskatningsloven samt visse avancebeskatningsregler i afskrivningsloven.

Arbejdsmarkedssammenslutningerne er fuldt skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, men er kun skattepligtige af anden indkomst i det omfang, indkomsten overstiger 200.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 8, stk. 3.

I den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der vedrører de skattepligtige indtægter.

Disse foreninger har fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og kan desuden foretage henlæggelser til sådanne formål. Se FBL § 9.

Se også

Se også afsnit C.D.9.10 om arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse.

Underskud i erhvervsmæssig indkomst henholdsvis anden indkomst

Indkomstopgørelsen foretages under ét. Det medfører eksempelvis, at negativ erhvervsmæssig indkomst fragår i en eventuel anden positiv skattepligtig indkomst, der resterer efter bundfradrag. Hvis anden indkomst er negativ, kan dette modregnes i positiv erhvervsmæssig indkomst.

►Datterselskab omfattet af fradragsbeskæring efter SEL § 11, stk. 1

SEL § 11 indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for renter og kursgevinster ved såkaldt tynd kapitalisering. Se afsnit C.D.2.4.4 om beskæring af fradrag for finansieringsudgifter.  

Skattepligtige omfattet af SEL § 1 eller SEL § 2, stk. 1, litra a (faste driftssteder), skal ikke medregne renter og kursgevinster til den skattepligtige indkomst, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter SEL § 11, stk. 1. Det gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for. Se SEL § 11, stk. 6. Se afsnit C.D.2.4.4.1.5 om beskæring af fradragsretten.

Tilsvarende skal renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis lånedebitor er hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, og ikke - efter regler om tynd kapitalisering i det andet land - har fået fradrag for de tilsvarende beløb. Det gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for. Se SEL § 11, stk. 7. Se afsnit C.D.2.4.4.1.5 om beskæring af fradragsretten.

SKM2024.34.SR drejede sig om en fond, der var skattepligtig efter fondsbeskatningsloven. Fonden havde et 100 pct. ejet datterselskab, der var blevet fradragsbeskåret af renteudgifter på lån fra fonden til datterselskabet. Fonden ønskede at få bekræftet, at der, i lighed med selskaber omfattet af selskabsskatteloven, ville være skattefrihed for renteindtægter fra et datterselskab, når datterselskabet var omfattet af reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og fik beskåret fradraget for renteudgifter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fonden ikke skulle beskattes af renteindtægterne fra udlånet til det 100 pct. ejede datterselskab, jf. SEL § 11, stk. 6, 1. pkt., idet det efter SEL § 11, stk. 6, kun var skattepligtige omfattet af SEL § 1 eller SEL § 2, stk. 1, litra a, der kunne fritages for at medregne renteindtægten.

Med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere, er FBL § 10 ændret således, at SEL § 11, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Ændringen indebærer, at fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, på samme måde som selskaber m.v., der er skattepligtige efter SEL § 1 og SEL § 2, stk. 1, litra a, vil være fritaget for at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, herunder efter reglerne om tynd kapitalisering i et andet EU eller EØS-land, når de pågældende landes regler om tynd kapitalisering svarer til de danske. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024.◄

Skatteprocent

Indkomstskatten udgør 22 pct. for indkomståret 2016 og frem. Se SEL § 17, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2024.34.SR	Spørger var en fond omfattet af skattepligt efter fondsbeskatningsloven. Spørger ønskede at få bekræftet, at der i lighed med selskaber omfattet af selskabsskatteloven, ville være skattefrihed for renteindtægter fra et datterselskab. Datterselskabet var omfattet af reglerne om tynd kapitalisering i SEL § 11 og fik beskåret fradraget for renteudgifter. Skatterådet kunne ikke bekræfte dette, idet det efter SEL § 11, stk. 6, kun er skattepligtige omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der kan fritages for at medregne renteindtægten.	►Bemærk, at FBL § 10 med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere, er ændret således, at SEL § 11, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024.◄