►Det er muligt at afholde almennyttigt lotteri i tilladelseskategori 1 som frivillig forening med cvr-nummer eller se-nummer eller som offentligt støttet enhed.

Se SPILL § 10, stk. 2, og BEK nr. 1438/2024 § 11.

Det er muligt at afholde almennyttigt lotteri i tilladelseskategori 2 og 3 som forening, fond, selvejende institution eller virksomhed med cvr-nummer eller se-nummer.

Se SPILL § 10, stk. 3-4, og BEK 1438/2024 § 15.◄

Bemærk

Tilladelsesindehavere for almennyttigt lotteri er også omfattet af afsnit J.A.4 om fælles kriterier for ansøgere, ►dog med undtagelse af afsnit J.A.4.5 om registrering hos Erhvervsstyrelsen◄.

Se også

  • ►Afsnit J.A.7.3.2 om typer af tilladelser◄
  • ►◄
  • ►◄

Hvem kan ikke afholde et almennyttigt lotteri?

Der kan ikke gives tilladelse til at afholde et almennyttigt lotteri, hvis

  1. det almennyttige lotteri afholdes til fordel for økonomiske eller erhvervsmæssige formål,
  2. gevinsten forekommer på grundlag af tal eller markeringer, som spilleren selv ►har sammensat på sine lodder◄,
  3. det almennyttige lotteri bliver afholdt ved elektroniske terminaler, herunder internettet, ►hvor der afholdes almennyttigt lotteri i form af bingo◄,
  4. der ikke er indsendt regnskab for en tidligere tilladelsesperiode for almennyttigt lotteri, og Spillemyndigheden ikke har meddelt dispensation for regnskabskravet, eller
  5. det almennyttige lotteri bliver afholdt af en privatperson, ►en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed.◄

Se BEK nr. ►1438/2024◄, §§ 3-4.

Almennyttigt lotteri i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, til fordel for ►almennyttige formål eller et politisk parti◄, kan uanset punkt 3 ovenfor afholdes ved automater eller elektroniske terminaler.