Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

►Dommen omhandler interne leveringer inden for en fællesregistrering. Sagen har sammenhæng med C-269/20, S.

EU-Domstolen udtalte at artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at ydelser, som mod vederlag foretages mellem personer, som indgår i samme momsgruppe, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden og af en medlemsstat er udpeget som en enkelt afgiftspligtig person, ikke er momspligtige, selv i tilfælde, hvor den moms, som skal betales eller er betalt af modtageren af disse ydelser, ikke kan fradrages som indgående afgift.

Videre bemærkede EU-Domstolen, at tjenesteyder, der indgår i en momsgruppe, når medlemsstaten har indført en sådan ordning, ikke individuelt kan anses for en afgiftspligtig person, der er adskilt fra den afgiftspligtige person, som momsgruppen udgør, således at det ikke er nødvendigt at afgøre, om denne tjenesteyder opfylder uafhængighedsbetingelsen i sjette direktivs artikel 4, stk. 1, når den pågældende leverer en ydelse mod vederlag til en anden enhed i denne gruppe. En sådan ydelse kan derfor ikke være omfattet af momsens anvendelsesområde i henhold til sjette momsdirektivs artikel 2, nr. 1).◄

Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen udtaler at, artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

EU-Domstolen udtaler:

1)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje over for de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

2)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65,

skal fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter muligheden for, at en given enhed sammen med det beherskende selskab kan udgøre en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, gøres betinget af, at dette selskab ud over at besidde flertallet af stemmerettighederne i enheden også skal besidde en andelsmajoritet i enhedens kapital.

3)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 77/388, som ændret,

skal fortolkes således, at

den førstnævnte bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstat ved typificering anser bestemte enheder for ikke at være selvstændige, når disse enheder finansielt, økonomisk og organisatorisk er indlemmet i det beherskende selskab i en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden.

C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige

Højesteret

SKM2024.270.HR

Et forsikringsselskab havde ikke ret til at medregne omsætningen fra forsikringer, som selskabet havde solgt til Y1-lands forsikringskunder fra dets faste forretningssted i Y1-land, ved beregningen af selskabets godtgørelse af moms i henhold til den dagældende momslovs § 45, stk. 4.

Det kunne ikke føre til en anden forståelse af momslovens dagældende § 45, stk. 4, at forsikringsselskabets danske hovedsæde og det faste forretningssted i Y1-land ikke var samme afgiftspligtige person, fordi hovedsædet indgik i en momsretlig fællesregistrering i Danmark.

Landsretten

SKM2009.466.VLR

Landsskatteretten 

SKM2024.187.LSR

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et britisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse under henvisning til, at selskabet var fællesregistreret med et andet britisk selskab, H2 Limited, som var momsregistreret i Danmark.

Landsskatteretten fandt, at fællesregistreringer i visse tredjelande skulle behandles på samme måde som fællesregistreringer i EU-lande, og at Storbritannien var omfattet heraf. Den britisk foretagne fællesregistrering skulle herefter forstås i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 11 og C-7/13 (Skandia America Corp. (USA) Filial Sverige), hvorefter medlemmerne af fællesregistreringen tilsammen dannede én afgiftspligtig person. Konsekvenserne af fællesregistreringen var blandt andet, at der blev afregnet samlet moms på en fælles angivelse.

Landsskatteretten lagde herefter til grund, at H2 Limited var den afregnende enhed i fællesregistreringen, og at H2 Limited var ansvarlig for afgivelse af en samlet momsangivelse for hele fællesregistreringen.

Landsskatteretten fandt, at når H2 Limited havde ladet sig registrere for moms i Danmark, blev de øvrige medlemmer af momsgruppen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering, herunder selskabet. Samtidig måtte levering af ydelser fra tredjemand til et medlem af momsgruppen anses for leveret til momsgruppen og ikke til det enkelte medlem. Ydelserne leveret til selskabet måtte herefter anses for leveret til H2 Limited som den afregnende enhed for momsgruppen. Fællesregistreringen var foretaget i Storbritannien, og når H2 Limited, som var en del af momsgruppen og dermed sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen, herunder selskabet, skulle anses som én afgiftspligtig person, havde ladet sig momsregistrere i Danmark, havde det den afledte konsekvens, at de øvrige medlemmer i momsgruppen også blev omfattet af den danske momsregistrering.

Det britiske selskab kunne derfor ikke opnå momsgodtgørelse i relation til ydelserne erhvervet i Danmark, da det fremgik af ML § 45, at momsgodtgørelse forudsatte, at den afgiftspligtige person ikke var momsregistreret i Danmark. En betingelse, som det britiske selskab ikke opfyldte. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2022.66.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde påbudt en fællesregistrering en sektoropdeling således, at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, jf. ML § 38, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at den af museet udøvede aktivitet, der vedrørte den museale oplevelse på H1 (museumssektoren), var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter.

Der blev henset til, at arten af disse aktiviteter adskilte sig klart fra arten af de øvrige aktiviteter, der blev udøvet af fællesregistreringen, ligesom museet oppebar en særskilt omsætning herfra. Dermed udøvede den af SKAT påbudte sektor tilstrækkeligt afgrænsede driftsaktiviteter, og denne ansås at kunne fungere uafhængigt af den øvrige driftsaktivitet. Det forhold, at der var en sammenhæng mellem de af museet afholdte udgifter til udstillingerne og den af fonden oppebårne omsætning fra caféen og butikken, fandtes ikke at være til hinder for en sektoropdeling.

Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at museet havde afholdt udgifter til kunstudstillinger, der udgjorde sektorspecifikke fællesomkostninger. Der ansås således at være afholdt udgifter, der vedrørte den momspligtige og momsfritagne indtægt i museumssektoren, som ikke kunne henføres til aktiviteterne i den resterende del af fællesregistreringen.

Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for at udstede et påbud om sektoropdeling i medfør af ML § 38, stk. 3, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.

SKM2021.658.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab, som indgik i en fællesregistrering i Danmark, jf. ML § 47, stk. 4, og dettes filial med fast forretningssted i et andet land, ikke var én og samme afgiftspligtige person, jf. ML § 3.

Selskabet blev herefter anset for betalingspligtig af leverancer fra filialen til selskabet, og selskabets anmodning om tilbagebetaling af erhvervelsesmoms, jf. ML § 46, stk. 3, kunne derfor ikke imødekommes.

Skatterådet

SKM2021.203.SR

Spørger driver busoperatørvirksomhed med egne og lejede busser. Spørger fællesregistreres med et serviceselskab (datterselskab) som servicerer både busoperatørens egne busser og leasingselskabets (datterselskab) busser. Serviceselskabet forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på 6-12 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de busser, der lejes ud til busoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med busoperatøren og serviceselskabet.

Skatterådet bekræfter:

• • at serviceselskabet kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på 6-12 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
  • at fællesregistreringen (busoperatør og serviceselskab) fuldt ud kan fratrække momsen af alle udgifter, der direkte kan henføres til de momspligtige aktiviteter (service, der faktureres ud af fællesregistreringen), herunder reservedele og forbrugsmaterialer, mens der er delvis fradragsret for de udgifter, der kan henføres udelukkende til service på busser ejet af busoperatøren samt på øvrige fællesomkostninger,
  • at der ved indkøb af reservedele og forbrugsmaterialer, der skal anvendes til service og reparation i serviceselskabet, skal tages delvist fradrag, jf. ML § 38, stk. 1, og at den delvise fradragsret kan reguleres op til fuldt fradrag, jf. ML § 37, stk. 4, for de lagervarer, der anvendes til brug for levering af ydelser til kunder, der ikke er en del af fællesregistreringen, og hvor ydelserne derfor er momspligtige,
  • at leasingselskabet løbende kan fakturere serviceydelserne til busoperatøren i takt med, at serviceselskabet udfører service på busserne, og
  • der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, når samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer, overdrages fra leasingselskabet til busoperatøren på et tidspunkt, hvor leasingselskabet efter reguleringsperiodens udløb er blevet fællesregistreret med busoperatøren og serviceselskabet.

SKM2021.195.SR

Spørger driver togoperatørvirksomhed med leasede tog. Spørger leverer serviceydelser på de leasede tog til leasingselskabet (datterselskab). Spørger forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på op til 26 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de tog, der lejes ud til togoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med togoperatøren.

Skatterådet:

• • bekræfter, at Spørger kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på op til 26 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
  • bekræfter ikke, at der i serviceaftalen også kan indgå levering af brændstof,
  • bekræfter, at Spørger kan fratrække momsen fuldt ud af omkostninger, som direkte kan henføres til togoperatørselskabets momspligtige aktiviteter med serviceaftalerne,
  • bekræfter, at når Spørgers momspligtige omsætning forøges, så forøges Spørgers delvise fradragsret for fællesomkostninger,
  • bekræfter, at leasingselskabet løbende kan fakturere leasingydelser, der inkluderer en fuld serviceaftale, til Spørger,
  • bekræfter, at hvis leasingselskabet fællesregistreres med Spørger efter 5 år fra tidspunktet for leasingselskabets indkøb og påbegyndelse af udlejning af tog til Spørger, så skal vederlaget i forbindelse med udlejningen af togene, herunder de løbende serviceydelser inkl. forbrugsmaterialer, tog-it m.v., ikke pålægges moms,
  • bekræfter, at der, jf. de nye momsregler for udtagning af aktiver, som trådte i kraft den 1. juli 2021, ikke skal betales udtagningsmoms vedrørende togene og servicekontrakterne på tidspunktet for fællesregistreringen eller senere, under forudsætning af, at togene efter den momsmæssige fællesregistrering anvendes til blandet aktivitet i form af momsfritaget personbefordring og momspligtig reklamevirksomhed, og
  • bekræfter, at der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, hvis togene eller alternativt samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer m.v., overdrages fra leasingselskabet til Spørger efter udløbet af togenes reguleringsperiode og efter gennemførelse af en momsmæssig fællesregistrering mellem de 2 selskaber.

SKM2021.178.SR

Spørger leverer momspligtige varer og ydelser til en køber. På et tidspunkt, hvor Spørger og køber er fællesregistreret, opkræver Spørger et forudbetalingsbeløb fra køber. Efter at forudbetalingen er sket, og inden leverancerne påbegyndes, ophæves fællesregistreringen.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal opkræves moms af forudbetalingen, når forudbetalingen finder sted, mens Spørger og køber er fællesregistreret. Fællesregistrerede virksomheder anses som én virksomhed i momslovens forstand, og der skal ikke betales moms af interne leverancer mellem virksomheder i fællesregistreringen.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Spørger har fuld fradragsret for moms af indkøb der foretages til brug for leverancerne til køber, når indkøbene foretages efter at fællesregistreringen er ophævet.

Skatterådet bemærker, at når leveringen først sker, efter at fællesregistreringen er ophævet, skal forudbetalingsbeløbet indgå som en del af det momspligtige vederlag for leverancen.

SKM2019.480.SR

Skatterådet udtalte bl.a., at det forhold, at en filial indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, momsmæssigt skal sidestilles med, at filialen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47, stk. 4. Ifølge det bindende svar er det dog en betingelse, at det pågældende tredjeland både har et momssystem, der generelt er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistreringer, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven.

Der er på baggrund af Skatterådets udtalelser i det bindende svar offentliggjort et styresignal, jf. SKM2019.594.SKTST.

SKM2016.344.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land.

SKM2015.239.SR

Skatterådet bekræfter, at når et serviceselskab med momspligtige aktiviteter indgår i en fællesregistrering med en momsfri virksomhed, forøges fællesregistreringens delvise fradragsret, når serviceselskabets momspligtige omsætning forøges. I henhold til ML § 38, stk. 3, kan SKAT påbyde fællesregistreringen sektoropdeling, hvis der opstår en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger.

SKM2009.119.SR

Et forsikringsselskabs filial i udlandet kunne ikke anses for at være et fast forretningssted i momslovens forstand. Filialen og selskabet, der var en del af en fællesregistrering, blev derfor anset for én og samme momspligtige person.

Skattestyrelsen

SKM2019.593.SKTST

Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp. er dansk praksis ændret i forhold til, om fællesregistreringer i andre EU-lande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov.

Praksisændringen består i, at det forhold, at en etablering i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven.

SKM2019.594.SKTST

På baggrund af SKM2019.480.SR er hidtidig dansk praksis ændret i forhold til om fællesregistreringer i tredjelande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov.

Praksisændringen består i, at en etablering i et tredjeland, som indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjelande, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47. Det gælder dog kun, når det pågældende tredjeland både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven.