Indhold

Dette afsnit beskriver særreglen om visse ydelser, der leveres til ikkeafgiftspligtige personer uden for EU, herunder udnyttelseskriteriets anvendelse sammen med særreglen. Se ML § 21 d.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel: Kunder uden for EU
  • Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet
  • Beskrivelse af ydelserne

Se også

Se også afsnit

  • D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted
  • D.A.6.2.5 om leveringsstedet ved leverancer til ikkeafgiftspligtige personer (hovedregel 2) 
  • D.A.6.2.6 om faktisk benyttelse eller udnyttelse.

Lovgrundlag

ML § 21 d har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvandlige opholdssted uden for EU, er ikke her i landet:

1)      Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

2)      Reklameydelser

3)      Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.

4)      Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke.

5)      Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.

6)      Levering af arbejdskraft.

7)      Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.

8)      Adgang til et naturgassystem på EU's område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemer eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne ydelser.

Stk. 2 For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, anses leveringsstedet dog for at være her i landet, såfremt ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."

Momssystemdirektivets artikel 59, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

a)      overdragelse og afståelse af ophavsret, patentrettigheder, licensrettigheder, ret til varemærker og lignende rettigheder

b)      reklamevirksomhed

c)       ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder advokater og revisorer samt andre lignende ydelser tillige med databehandling og meddelelse af oplysninger

d)      forpligtelser til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de i denne artikel omhandlede rettigheder

e)      bank-, finansierings- og forsikringstransaktioner, herunder genforsikring, med undtagelse af udlejning af bankbokse

f)       tilrådighedsstillelse af personale

g)      udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art

h)      adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne tjenesteydelser"

Momssystemdirektivets artikel 59a, litra b), har følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse

...

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område."

Regel: Kunder uden for EU

Leveringsstedet for ydelser omfattet af ML § 21 d, stk. 1, er ikke Danmark, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er hjemmehørende (dvs. er etableret eller har bopæl/sædvanligt opholdssted) uden for EU. Se ML § 21 d, stk. 1.

ML § 21 d, stk. 1, er en særregel i forhold til hovedreglen i ML § 16, stk. 4. Særreglen gælder kun for leverancer til kunder uden for EU. Hvis ydelsen leveres til en person, som er hjemmehørende inden for EU, gælder hovedreglen, dvs. at leveringsstedet er dér, hvor leverandøren har hjemsted. Leveringsstedet er dermed Danmark, hvis leverandøren har hjemsted i Dannark.

Leverandøren skal kunne dokumentere, at kunderne er hjemmehørende uden for EU, for at leverancen er omfattet af ML § 21 d, stk. 1. Se momsforordningens artikler 3, 23, 24 og 25. Se evt. D.A.6.2.2.5 og D.A.6.2.3.4.

Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet

En ydelse omfattet af ML § 21 d, stk. 1, som leveres til ikkeafgiftspligtige personer uden for EU, har alligevel leveringssted i Danmark, hvis ydelsen faktisk udnyttes her. Se ML § 21 d, stk. 2.

ML § 21 d, stk. 2, er altså en undtagelse til undtagelsen i ML § 21 d, stk. 1, som bevirker, at leveringsstedet alligevel bliver Danmark, som efter hovedreglen i ML § 16, stk. 4.

Eksempel

En amerikansk turist lejer goldudstyr i Danmark. Udlejningen er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 7. Da turisten faktisk benytter golfudstyret i Danmark, er leveringsstedet Danmark. Leverandøren skal derfor opkræve dansk moms. Se ML § 21 d, stk. 2.

Beskrivelse af ydelserne

For en beskrivelse af ydelserne, se afsnit

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet
►SKM2024.522.SR◄

►Spørger leverede ydelser til personer med akademiske og atletiske kvalifikationer, som ønskede at gennemfører en uddannelse ved et amerikansk universitet. Spørgers ydelser bestod i at markedsføre de studerende for udvalgte universiteter samt at forhandle og indgå aftale om et scholarship med et givent universitet. Desuden rådgav og bistod Spørger de studerende i forhold til tilladelser og ansøgninger mv. i forbindelse med selve opholdet. Spørger ønskede bekræftet, at de leverede ydelser udgjorde én samlet momsfritaget markedsførings- /rådgivningsydelse.

Skatterådet fandt, at Spørges ydelser bestod af 2 hovedydelser i form af forhandling og aftaleindgåelse med et specifikt universitet. Ydelser i form af markedsføring af den studerende, rådgivning og bistand til den studerende anså Skatterådet for at være biydelser til hovedydelserne.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers hovedydelser i form af forhandling og aftaleindgåelse, skulle kvalificeres som formidlingsydelser omfattet af momslovens § 17, der dog ikke havde leveringssted i Danmark, idet den underliggende transaktion, forhandling og indgåelse af en scholarship-aftale og et universitetsophold, blev foretaget i USA. Ydelserne var dermed ikke momspligtige i Danmark, jf. momslovens § 17, modsætningsvis.◄

 ►Se evt. D.A.6.2.8.6 om formidlingsydelser.◄
►SKM2024.510.SR◄

►Spørger (H1), der var et 100 % ejet datterselskab af H2, havde fra H2 fået tilfaktureret omkostninger i forbindelse med opkøb af en aktiepost i G2.

Spørger var et dansk anpartsselskab, selskabets eneste aktivitet var at besidde kapitalandele. Der var ingen ansatte i selskabet. Selskabets ledelse befandt sig i Y tredjeland, og alle beslutninger vedrørende selskabet blev truffet i Y tredjeland.

Spørger var derfor ikke en afgiftspligtig person og spørger var ikke etableret i Danmark.

H2, som var leverandøren af ydelser i forbindelse med opkøb af aktieposten, var en afgiftspligtig person, der havde etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Y tredjeland.

Når leverandøren var etableret i Y tredjeland, blev leverandørens salg af ydelser til en ikke-afgiftspligtig person ikke omfattet af særreglen i momslovens § 21 d, stk. 2, hvorefter leveringssted fastsættes efter hvor ydelsen rent faktisk udnyttes. Leveringsstedet for salget skulle i stedet fastslås i henhold til hovedreglen i momslovens § 16, stk. 4. Dvs. der hvor leverandøren var etableret.

Skatterådet kunne herefter bekræfte, at leveringsstedet for H2’s salg af transaktionsydelserne til spørger ikke var i Danmark.

Det betød, at ydelsen ikke var momspligtig i Danmark og spørger var således ikke betalingspligtig i forbindelse med købet.◄