Retsvirkningen af succession er, at sælgeren ikke skal beskattes af de ved overdragelsen konstaterede fortjenester, og at køberen indtræder i sælgerens skattemæssige stilling for så vidt angår anskaffelsestidspunktet, -summen og -hensigten for de overdragne aktiver.

For køberen indebærer successionen også, at skattemæssige af- og nedskrivninger efter overdragelsen tager udgangspunkt i aktivernes af- eller nedskrevne værdier på overdragelsestidspunktet.

Reglerne om skattemæssig succession ved overdragelse i levende live fremgår af KSL § 33 C og KSL §§ 26 A og 26 B.

KSL §§ 26 A og 26 B omfatter overdragelse til ægtefælle.

KSL § 33 C omfatter overdragelse til:

• børn og børnebørn
• søskende
• søskendes børn og børnebørn
• samlever, der opfylder betingelserne i BAL § 22, stk. 1, litra d
• nære medarbejdere
• tidligere medarbejdere
• tidligere ejere.

Adoptivbarns- eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Derimod kan der som udgangspunkt ikke overdrages med succession fra et barn til forældre, medmindre der er tale om overdragelse til en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller reglerne i forhold til tidligere ejere opfyldes.

Da betingelserne for succession ikke var opfyldte ved en søns overdragelse til sin far, skønt der var aftalt succession, kunne der ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved farens salg af ejendommen. Se SKM2016.110.LSR.

Successionsmuligheder ved overdragelse af aktier mv. findes i ABL §§ 34, 35 og 35 A. Se afsnit C.B.2.13.

Efter KSL § 25 A, stk. 1, og SKM2015.446.LSR, skal indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden. Denne ægtefælle kan bruge følgende regelsæt om:

• medarbejdende ægtefælle, KSL § 25 A, stk. 3
• lønaftale mellem ægtefæller, KSL § 25 A, stk. 7
• fordeling af virksomhedens resultat mellem ægtefæller, KSL § 25 A, stk. 8.

Anvendelse af KSL § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Se nærmere om KSL § 25 A i:

• afsnit C.A.8.4.1.1 om hovedreglen for ægtefællers fordeling af overskud
• afsnit C.C.5.2.4.3 om fælles ejet og fælles drevet virksomhed i virksomhedsordningen
• afsnit C.C.5.2.4.4 om overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller og virksomhedsordningen.

Bemærk, at Skatteministeren i høringssvaret til L 85 1999/2000 om justering af Pinsepakken oplyste, at det ikke var nødvendigt at indarbejde i lovforslaget, at ægtefæller kunne succedere efter KSL § 25 A, stk. 8, i en del af virksomhedsordningen, idet "fordelingen af virksomhedens konti...kan...baseres på administrativ praksis, som det er tilfældet for de øvrige situationer i KSL § 25 A..."

I SKM2021.524.SR bekræftede Skatterådet, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i KSL § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver. Skatterådet bekræftede også, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i KSL § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt. Ægtefællerne påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i den ene ægtefælles virksomhedsordning, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes virksomhedsordning. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter VSL § 5.

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev det gjort muligt for en ægtefælle at indtræde fuldt ud i den anden ægtefælles virksomhedsordning, hvis der samtidigt hermed skete overdragelse af hele virksomheden. Se KSL § 26 A, stk. 4. Den nærmere baggrund for lovændringen var, at det tidligere ikke uden skattemæssige konsekvenser for den overdragene ægtefælle var muligt for overdrageren at overdrage hele virksomheden til den samlevende ægtefælle, og samtidigt lade den erhvervende ægtefælle indtræde i overdragerens virksomhedsordning. Ved lovændringen blev det endvidere gjort muligt for en ægtefælle samtidigt med dennes erhvervelse af en del af en virksomhed at overtage en tilsvarende del af den overdragene ægtefælles opsparede overskud, indskudskonto og mellemregningskonto.

Efter DBSL §§ 36 - 38 er det muligt at succedere i et dødsbos aktiver og erhvervsvirksomhed. Se mere om dette i afsnit C.E.3.4.3 om udlodningsmodtagers succession. Ligeledes er det muligt at overtage et opsparet overskud, eller en del heraf, jf. DBSL § 39, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: