Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.H Fast ejendom indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Vurderingsstyrelsen er dog ansvarlig for: 

  • Afsnit C.H.4  Ejendomsskatter

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit C.H Fast ejendom handler om:

  • Hvad medregnes ved indkomstopgørelsen? (C.H.1)
  • Afståelse af fast ejendom (C.H.2)
  • Løbende indtægter og udgifter på fast ejendom (C.H.3)
  • Ejendomsskatter (C.H.4).
Tema(er)
Ejendomsavancebeskatningsloven Frigørelsesafgift Ejerlejlighedsbeskatningsloven Ejendomsværdiskat Næringsbeskatning af fast ejendom Tilbagebetalingsordning Udlejning af egen bolig Indtægter på fast ejendom Udgifter på fast ejendom
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Ved lov nr. 678 af 3. juni 2023 er der vedtaget en ny ejendomsskattelov (ESL). Loven implementerer sammen med Lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven m.v. de resterende dele af boligskatteforliget fra 2017.

Ejendomsskatteloven trådte med få undtagelser i kraft den 1. juli 2023, og loven finder med de efterfølgende ændringer anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift fra og med 1. januar 2024. Ejendomsskatteloven moderniserer bl.a. reglerne på ejendomsbeskatningsområdet ved at gennem- og sammenskrive love på området.

Vurderingsstyrelsen har i afsnit C.H.4 Ejendomsskatter, skrevet nye afsnit om ejendomsskattelovens bestemmelser vedrørende:

  •      Dækningsafgift (C.H.4.4)
  •      Lån til betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld (C.H.4.8)

Lov nr. 1214 af 26. november 2024 om justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld samt om foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde mv. er indarbejdet i afsnit C.H.4.3 Grundskyld samt i afsnit C.H.4.8 Lån til betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Lov nr. 1471 af 10. december 2024 om stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme er indarbejdet i afsnit C.H.4.6 Stigningsbegrænsningsordninger for grundskyld og dækningsafgift.

Vurderingsstyrelsens styresignal SKM2024.523.VURDST, Lån til betaling af ejendomsskat og ejendomsbidrag - rentesats 2025, er indarbejdet i afsnit C.H.4.8 Lån til betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Bemærk om forholdet til ejendomsvurderingslovgivningen:

Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 blev der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov (EVL). Der er efterfølgende vedtaget en række justeringer af loven, der samlet fremgår af en ny lovbekendtgørelse af EVL. Se lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023.

EVL trådte i kraft den 1. januar 2018. De første nye ejerboligvurderinger er foretaget pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme foretages pr. 1. marts 2021. Vurderinger foretaget i medfør af den tidligere vurderingslov gælder, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget, og der vil i et vist omfang blive foretaget vurderinger efter reglerne i vurderingsloven. Er der truffet en afgørelse om ny kategorisering efter EVL § 83 a, anses dette for at have samme retsvirkninger, som når dette sker som led i vurderingen i medfør af EVL § 3. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 15.

Den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger er forlænget, således at 2020-vurderingen ikke kun tillægges skattemæssig virkning for skatte- og indkomståret 2021 og 2022, men også for skatte- og indkomståret 2023. Se afsnit C.H.4. Derudover kan der læses mere om forlængelsen af den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger i afsnit H.A.13.

I 2024 og 2025 vil ejere af ejendomme blive beskattet foreløbigt af en foreløbig 2022/2023-vurdering, indtil den endelige 2022/2023-vurdering er udsendt. Årsagen til dette er, at de almindelige 2022-/2023-vurderinger samt senere omvurderinger ikke kunne udsendes tids nok til, at de kunne nå at blive indarbejdet på forskudsopgørelsen for 2024 og 2025 for fysiske personer og til opkrævning via skattekontoen i 2024 og 2025 for de øvrige ejeres vedkommende. Se afsnit H.A.3.3, hvor de foreløbige vurderinger er beskrevet og afsnit C.H.4.7.4, hvor de foreløbige beskatningsgrundlag på baggrund af de foreløbige vurderinger samt efterregulering heraf, er beskrevet. 

Vurderinger af ejerboliger, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år, foretages i 2024 og 2025 efter de særlige regler i  EVL § 87 b, stk. 1. Vurderinger af visse ejerboliger og andre ejendomme, der pr. 1. januar 2025 skal vurderes i ulige år, foretages i 2025 og 2026 efter de særlige regler i EVL § 88 a, stk. 1. Se herom afsnit H.A.3.4, hvor de særlige regler for forenkling af vurderingerne for 2024-2025 for ejerboliger, og 2025-2026 for andre ejendomme, er beskrevet.

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.H Fast ejendom" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.