Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2020.329.LSR

Landsskatteretten fastslog, at momslovens dagældende § 8, stk. 1, 3. pkt., alene er relevant for virksomhedsoverdragelser, som anses for levering mod vederlag i henhold til ML § 8, stk. 1, 1. pkt.

Overdragelsen af en tandlægevirksomheds materielle og immaterielle aktiver, hvortil der efter det oplyste på intet tidspunkt havde været ret til momsfradrag, var således ikke udtryk for en levering mod vederlag i momslovens forstand.

Retten henviste herved til, at dette fremgår af en modsætningsvis fortolkning af ML § 8, stk. 1, 1. pkt., ligesom det fremgår direkte af lovbemærkningerne til bestemmelsen.

Overdragelsen af tandlægevirksomheden er derfor ikke omfattet af definitionen på en virksomhedsoverdragelse i ML § 8, stk. 1, 3. pkt. - ikke fordi virksomheden ikke drives videre af køberen, som Skatterådet lagde vægt på, men fordi transaktionen falder helt ud af momsloven i medføre af ML § 8, stk. 1, 1. pkt.

Tidligere instans: SKM2018.270.SR.

Skattestyrelsen udsendte på baggrund af afgørelsen SKM2021.208.SKTST.

►Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en afståelse af en del af spørgers ejendom til Energinet Eltransmission på ekspropriationslignende vilkår, i forbindelse med opførsel af en ny transformerstation. Der var hjemmel til ekspropriation i Elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om, at sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27, såfremt de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale og Energinet Eltranmission ansøgte om det.

Skatterådet bekræftede, at spørger 1 kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Den del af spørgers ejendom der afstås, var omfattet af en lokalplan, hvorefter arealerne var byzone. Lokalplanen muliggjorde erhvervsbyggeri på hele området, og derfor kunne arealerne momsmæssigt kvalificeres som byggegrunde. Afståelsen var derfor omfattet af undtagelsen til fritagelsen for levering af fast ejendom. Arealerne havde været byggegrunde både i en periode, hvor arealerne havde været anvendt til momspligtige aktiviteter i form af momspligtig bortforpagtning og til momsfrie aktiviteter i form af momsfri bortforpagtning. Arealerne kunne dermed ikke anses for alene at være anvendt til momsfrie aktiviteter i den periode, hvor arealerne havde været omfattet af begrebet byggegrund. Afståelsen var derfor ikke omfattet af fritagelsen for salg af en virksomheds aktiver, der alene havde været anvendt til momsfritagne aktiviteter. Ophøret af den momspligtige bortforpagtning havde ikke medført pligt til at betale udtagningsmoms. Arealerne kunne derfor ikke anses for først at være anskaffet på tidspunktet for ophøret af den momspligtige bortforpagtning. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at afståelsen af en del af ejendommen ikke er momspligtig ved et salg.

Af begrundelsen fremgår det bl.a: 

Af den dagældende momslovs § 8, stk. 2, fremgik det, at med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Sidstnævnte kunne bl.a. være anvendelse til en virksomheds momsfritagne aktiviteter.

Udtagning af aktiver var således omfattet af bestemmelsen om udtagningsbeskatning i dagældende § 8, stk. 2, i det omfang, der havde været adgang til for virksomheden at foretage helt eller delvist momsfradrag ved indkøb eller fremstilling af de pågældende aktiver.

I henhold til Den juridiske vejledning, 2021-1, afsnit D.A.4.5.4 Udtagning af virksomhedens aktiver, forudsætter momspligten, at virksomheden rent faktisk har taget helt eller delvist momsfradrag ved indkøb eller fremstilling mv. af de pågældende aktiver.

I nærværende sag, er det omhandlede aktiv jordarealer, som ikke har været momsbelagt ved køb eller fremstilling. Spørger 1 kan derfor ikke have haft moms, der kunne fradrages helt eller delvist.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har de omhandlede jordarealer derfor ikke været omfattet af dagældende § 8, stk. 2. De omhandlede jordarealer kan derfor heller ikke været udtaget fra den afgiftspligtige persons momspligtige aktiviteter (momspligtig bortforpagtning) for efterfølgende alene at blive anvendt til momsfritagne aktiviteter (momsfritaget bortforpagtning).

Spørger henviser i sin argumentation til Skatterådets afgørelse i SKM2016.473.SR. I sagen bekræfter Skatterådet, med henvisning til indstilling og begrundelse, at den i sagen omhandlede ejendom kan sælges momsfrit, da ejendommen er endeligt udtaget til momsfrit formål, jf. dagældende momslovs § 8, stk. 2, §§ 43-44 og § 13, stk. 2.

Skattestyrelsen skal bemærke, at indstillingen i SKM2016.473.SR indeholder en forudsætning om, at der var betalt udtagningsmoms i det omfang dette fulgte af dagældende momslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 1. En sådan forudsætning kan ikke opfyldes i det tilfælde, hvor et aktiv, fx jord, oprindeligt var erhvervet på et tidspunkt, hvor salg/køb af aktivitet ikke var omfattet af momspligt, og dermed ikke har givet ret til fradrag, som betinget i dagældende § 8, stk. 2.

Momsfrit salg af en virksomheds aktiver efter momslovens § 13, stk. 2, forudsætter, at aktivet alene har været anvendt til momsfritagen aktiviteter efter momslovens § 13, stk. 1.

I nærværende sag, har de omhandlede arealer været byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, både i en periode hvor arealerne har været anvendt til momspligtige aktiviteter (momspligtig bortforpagtning) og momsfrie aktiviteter (momsfri bortforpagtning).

Arealerne kan således ikke anses for alene at være anvendt til momsfrie aktiviteter i den periode, hvor arealerne har været omfattet af begrebet byggegrund i bestemmelsens forstand.◄