Der er særlige regler, hvis kontoen lukker i løbet af året.
Hvis kontoen lukker inden udløbet af året, skal der ud over markering i AccountClosed samtidig oplyses den saldo eller værdi, der var på kontoen umiddelbart før lukningen under AccountBalance. Hensigten er at fange de beløb, der hæves fra kontoen i forbindelse med lukningsprocessen, da der er en forventning om, at saldo eller værdien vil blive hævet før den endelige dag for lukning. Dette afviger fra CRS-indberetningen.
Saldo før lukning skal være beløbet før saldoen rammer 0 (nul).
AccountClosed angiver, at kontoen blev lukket eller overført til et andet institut i løbet af kalenderåret.
►Hvis en kontohaver lukker en konto (eller en type konto) og overfører beløbet til en anden konto (eller en anden type konto) i det samme finansielle institut i kalenderåret, skal den lukkede konto rapporteres som "Accountclosed".◄
Finansielle institutter, der indberetter, at en konto er lukket eller overført i sin helhed, skal indberette AccountClosed.