Gevinst og tab på obligationer skal beskattes i det år handlen er indgået (Felt 13 HANDELSDTO).
Vedhængende købs- eller salgsrenter skal derimod beskattes på betalingstidspunktet (Felt 14 VALØRDTO).
Obligationshandler der er indgået før årsskiftet, men valørdato ligger efter årsskiftet, skal I indberette i to transaktioner.
I skal indberette køb eller salg med anskaffelsessum eller afståelsessum i året, hvor handelsdatoen ligger.
Den vedhængende rente skal I indberette i året, hvor valørdatoen ligger.
Eksempel:
Den 29. december 2019 købes obligationer for 100.000 kr.
Omkostninger ved købet udgør 1.000 kr.
Vedhængende renter udgør 2.000 kr.
Valørdato for handlen er 2. januar 2020.
Indberetning af handlen skal ske i to transaktioner:
Indberetning vedrørende kalenderåret 2019
Indberet købet af obligationerne med bruttoanskaffelsessum (felt 24) på 100.000 kr.
Indberet nettoanskaffelsessum (felt 25) på kr. 101.000 og omkostninger (felt 26) på 1.000 kr.
Indberet handelsdato med "20191229" og valørdato med "20200102".
Indberetning vedrørende kalenderåret 2020
Indberet de vedhængende renter i forbindelse med købet (felt 23) med 2.000 kr.
Indberet bruttoanskaffelsessum (felt 24), nettoanskaffelsessum (felt 25) og omkostninger (felt 26) med 0 kr.
Indberet handelsdato med "20191229" og valørdato med "20200102".