Indhold
 Dette afsnit beskriver, hvad kapitalafkastgrundlaget er, og kort, hvilke regnskabsposter der indgår i beregningen.
 Afsnittet indeholder:
  - Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-8
  - Anpartsvirksomhed og konkurs
  - Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
  
 Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-8.
 Kapitalafkastgrundlaget gøres op ved indkomstårets begyndelse. Hvis virksomheden er etableret i årets løb, skal kapitalafkastet gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.
 Kapitalafkastgrundlaget gøres op som værdien af samtlige erhvervsmæssige aktiver efter VSL § 22 a, stk. 5. Hvilke aktiver, der anses for erhvervsmæssige, afgøres efter de samme retningslinjer som i virksomhedsordningen.
 I kapitalafkastgrundlaget indgår fx
  - erhvervsmæssigt benyttede grunde
  - bygninger
  - tekniske anlæg
  - maskiner
  - driftsmateriel
  - inventar
  - varelagre
  - beholdninger, fx omkostnings- eller magasinvarer
  - igangværende arbejde for fremmed regning
  - aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger
  - patenter
  - licenser
  - varemærker
  - goodwill.
  
 Endvidere ►indgår en forholdsmæssig andel af de blandet benyttede aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 22 a, stk. 6. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.◄
 I kapitalafkastgrundlaget indgår ikke
  - anpartsvirksomhed
  - konkursindkomst
  - kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
  - fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
  
 Se VSL § 22 a, stk. 7 og 8.
 Bestemmelse i VSL § 22 a, stk. 8, om fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for børn m.fl. har virkning fra og med indkomståret 2021. Bestemmelsen omfatter de samme boliger, som VSL § 11 a, stk. 1, der omhandler rentekorrektion ved forældrekøb. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.11. ► ◄
 ►Igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og varedebitorer◄
 Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.
 Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer, indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer. Ved varekreditorer forstås virksomhedens samlede gæld opstået ved køb af varer (inkl. tjenesteydelser i forbindelse med varekøb).
 Bortset herfra går gæld ikke fra i kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen. Det er modsat i virksomhedsordningen, hvor kapitalafkastgrundlaget opgøres netto.
 ►Værdiansættelse◄
 Reglerne om værdiansættelse af de erhvervsmæssige aktiver skal bruges ved opgørelse af afkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen. Se VSL § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Værdiansættelsen finder derfor sted på samme måde som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår ved opgørelsen.
 Aktiver, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, skal regnes med ved opgørelsen af afkastgrundlaget i kapitalafkastordningen til den værdi af aktivet, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det gælder for de aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen efter VSL § 1, stk. 3, 1.-5. pkt. Se VSL § 22 a, stk. 6.
 Se også
 Se også afsnit C.C.5.2.9.3 om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen.
 Eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
  
    | Goodwill |    |    |  350.000 kr. |  
  | Fast ejendom |    |    |  900.000 kr. |  
  | Driftsmidler |    |    |  150.000 kr. |  
  | Blandet benyttede driftsmidler, erhvervsmæssig andel |    |    |  200.000 kr. |  
  | Igangværende arbejder for fremmed regning |  300.000 kr.  |    |    |  
  | Forudbetalinger på de igangværende arbejder |  -100.000 kr.  |   |    |  
  | Igangværende arbejder opgjort til nettoværdien |  200.000 kr.  |  200.000 kr.  |    |  
  | Varelager |    |  400.000 kr.  |    |  
  | Varedebitorer |    |  300.000 kr.  |   |  
  | Værdi af igangværende arbejder, varelager og varedebitorer, i alt |    |  900.000 kr.  |    |  
  | Varekreditorer |    |  -400.000 kr.  |    |  
  | Igangværende arbejder, varedebitorer og varelager overstiger varegæld med |   |  500.000 kr.  |  500.000 kr.  |  
  | Kapitalafkastgrundlag |    |    |  2.100.000 kr.  |  
  
  Anpartsvirksomhed og konkurs
 Aktiver, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11, indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget.
 Aktiver, hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskatteloven, indgår heller ikke i kapitalafkastgrundlaget.
 Se også
 Se også afsnit
  Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
 Disse beløb indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget:
  - Kontante beløb
  - Fordringer
  - Aktier eller andre finansielle aktiver.
  
 Men der er disse undtagelser:
  - Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser indgår dog, når det drejer sig om varedebitorer mv. Når varedebitorer mv. indgår i kapitalafkastgrundlaget, skyldes det, at disse fordringer kan indgå i virksomhedsordningen og typisk vil være uforrentede. Hvis de blev holdt uden for kapitalafkastordningen, ville der være virksomheder, som i øvrigt ikke havde behov for at være omfattet af virksomhedsordningen, der ville være nødt til at bruge den for at kunne beregne kapitalafkast af varedebitorerne mv.
  - Andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Disse andele indgår i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen, selv om den selvstændige ikke driver næring med andelene. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge, om de nævnte andele skal indgå i kapitalafkastgrundlaget. Han eller hun kan fx lade en eller flere af andelene indgå i grundlaget, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden betyder, at den selvstændige fx kan lade andele, som er erhvervet i indkomståret 2018, indgå i kapitalafkastgrundlaget, mens andele, som er erhvervet i indkomståret 2017 eller tidligere indkomstår, ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.
  
 Bemærk
 Begrundelsen for, at finansielle aktiver som hovedregel ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget er, at
  - afkast af finansielle aktiver oftest er kapitalindkomst
  - der kunne forekomme en oppustning af kapitalafkastgrundlaget, fordi gæld som hovedregel ikke kan fradrages i kapitalafkastgrundlaget.
  
 ► ◄