Uidentificerede konti for kalenderår 2021 (spærret 31. december 2021) er offentliggjort i Statstidende den 28. april 2023:
Den 4. juni 2024 kunne kontofører trække en liste i TastSelv Erhverv under Øvrige indberetninger - Rente - Statslig inddragelse af konti - Konti til endelig inddragelse, indeholdende de konti, som har været i Statstidende og som stadig ikke er identificeret.
Herefter skal der ske opgørelse af kontiene. Opgørelsesdagen skal være i perioden 4. juni 2024 - 17. juni 2024.
Er der tale om en konto, der er tilknyttet et depot, der ligeledes er indmeldt som uidentificeret, skal lukning og indbetaling af indestående på denne konto afvente realisation af aktiverne på depotet. Indestående på opgørelsesdatoen påføres listen vedr. inddragelse af depoter før realisation, jf. afsnit 7.3.1.1.
Kontofører skal sende en liste til Skattestyrelsen, senest den 17. juni 2024. Oplysningerne skal indsendes i det format, som Skatteforvaltningen har fastsat.
Link til liste: Excel-ark til indberetning af konti hvor indehaver er uidentificeret spærret 31-12-2021
Kontofører skal føje følgende oplysninger til listen:
· Indestående pr. opgørelsesdag inkl. rentetilskrivning (kolonne K). Dette skal dog ikke udfyldes hvis kontoindehaver er blevet identificeret.
· Er der konti på listen, hvor kontoindehaver er blevet identificeret, markeres det på listen.
· Afkastkonti: Hvis kontoindehaver har et depot, som er indmeldt som uidentificeret pr. 31.12.2021 og aktiverne på depotet skal inddrages, oplyses kontoindehavers depotnummer (kolonne I).
· Indestående på konti med tilhørende depot (kolonne J)
· Der laves en sammentælling af kolonne K ’Indestående pr. opgørelsesdag inkl. renter’. Beløbet udgør det, som skal indbetales til Skattestyrelsen jf. afsnit 6.3.2.
Listen indsendes til Skattestyrelsen senest den 17. juni 2024, Se hvordan i afsnit 0.2. Skriv UIF konto liste til indbetaling 2024 i meddelelsesboksen og vedlæg filen under + Vedhæft bilag.
Konti med spærringsdato 31. december 2022 eller 31. december 2023 vil blive omtalt i næste års vejledning.