1 år efter at de uidentificerede depoter er blevet spærret, vil de blive varslet i Statstidende i 12 måneder. Varslingen i Statstidende vil begynde i marts/april.
Den 1. marts (år 2) indsendes en liste med de depotindehavere, der ikke kunne identificeres pr. 31. december (år 0) og fortsat ikke kan identificeres. Listen er en bruttoliste, der i princippet er identisk med den første liste, dog således at det tydeligt er markeret i kolonne F med Ja/Nej, hvilke depotindehavere, der er identificeret i løbet af spærringsperioden.
►OBS vedr. spærringsdato 31. december 2022 skal der indsendes en liste den 2. september 2024, da varsling i Statstidende sker i september 2024.◄
Listen der skal bruges, er det samme Excel-ark som blev brugt i afsnit 7.1.1. Nu er det faneblad: Spærret 20xx Statstidende 20xx, som skal udfyldes.
Listen skal indsendes i samme format og på samme måde som beskrevet i afsnit 7.1.1.
Skatteforvaltningen vil bekræfte modtagelsen af listen, og hvis der ikke er spørgsmål eller lign. til listen, vil Skatteforvaltningen uden videre foretage offentligt varsel i Statstidende, af de på listen nævnte depotindehavere.
Varslingen i Statstidende vil indeholde følgende oplysninger:
- Pengeinstituttets-/depotførerens navn og adresse
- Pengeinstituttets-/depotførerens reg.nr.
- Depotnummer eller anden oplysning om depotet
- Depotindehavers navn, eller anden oplysning, der kan føre til at rette indehaver henvender sig, herunder hjemland for valutaudlændinge.
De offentliggjorte depoter anses for spærret i de 12 måneder, som varslingen omfatter.
Er der depoter, som bliver identificeret i perioden fra 1. marts og frem til offentliggørelse i Statstidende, skal der sendes en besked til eKapital, se hvordan i afsnit 0.2. Skriv UIF depot identificeret før Statstidende i meddelelsesboksen og beskriv hvilket depot det drejer sig om, depotnummer og navn på depotindehaver, samt spærringsdato og år.
►OBS vedr. spærringsdato 31. december 2022 skal der sendes besked jf. ovenstående, hvis der er depoter som bliver identificeret i perioden fra 2. september 2024 og frem til offentliggørelse i Statstidende.◄
Det vil blive meddelt på driftsloggen, når depoterne er varslet i Statstidende.
Uidentificerede depoter for kalenderår 2023 (spærret 31.december 2023):
Den 1. marts 2025 indsendes en liste med de depotindehavere, der ikke kunne identificeres pr. 31. december 2023 og med markering af om de er identificeret eller ej. Listen der skal bruges, er den samme, som blev brugt da depoterne blev indmeldt første gang jf. afsnit 7.1.1. Excel-ark indberetning af depoter, hvor indehaver er uidentificeret, spærret 31-12-2023, hvor fanebladet: Spærret 2023 Statstidende 2025 skal udfyldes
Uidentificerede depoter for kalenderår 2022 (spærret 31.december 2022):
►Den 2. september 2024◄ indsendes en liste med de depotindehavere, der ikke kunne identificeres pr. 31. december 2022 og med markering af om de er identificeret eller ej. Listen der skal bruges, er den samme, som blev brugt da depoterne blev indmeldt første gang jf. afsnit 7.1.1. Excel-ark indberetning af depoter, hvor indehaver er uidentificeret, spærret 31-12-2022, hvor fanebladet: Spærret 2022 Statstidende 2024 skal udfyldes
Uidentificerede depoter for kalenderår 2021 (spærret 31.december 2021):
Den 1. marts 2023 blev der indsendt en liste med de depotindehavere, der ikke kunne identificeres pr. 31. december 2021 og med markering af om de er identificeret eller ej.