Er der tale om en konto, der er tilknyttet et depot, der ligeledes er indmeldt som uidentificeret, skal lukning og indbetaling af indestående på denne konto afvente realisation af aktiverne på depotet.
Uidentificerede konti for kalenderår 2021 (spærret 31. december 2021) er offentliggjort i Statstidende den 28. april 2023:
Fristen for indbetaling af indestående på konti, der ikke er afkastkonti tilknyttet et uidentificeret depot, er den ►17. juni 2024◄.
Indbetaling af indestående på konti skal ske til:
Regnr. 0216 kontonummer 4069 062 881.
Ved indbetaling oplyses følgende:
· Identifikation af indbetaler
· Statslig inddragelse
· At betalingen angår konti
· Dato for varsling i Statstidende
Der kan eksempelvis anføres følgende tekst: "Statslig inddragelse af konti varslet den 28. april 2023".
Konti med spærringsdato 31. december 2022 eller 31. december 2023 vil blive omtalt i næste års vejledning.