

Vedrørende amerikansk TIN-nummer
Amerikanske enheder (selskaber, trusts) har typisk et Employer Identification Number (EIN). TIN-nummeret har normalt følgende format: XX-XXXXXXX
►Specielt omkring indberetning ved manglende amerikansk TIN på amerikanske enheder
IRS udstedte i januar 2023 Notice 2023-11 (irs.gov). Her blev der givet mulighed for at anvende en række nye og eksisterende koder i situationer, hvor et gyldigt US-TIN ikke er indhentet.
Det betyder, at hvis US-TIN koderne bliver anvendt, og betingelserne for koderne bliver overholdt, vil IRS undlade at statuere betydelig uefterrettelighed i situationer, hvor manglende US-TIN er eneste fejl.
De US-TIN koder, som må anvendes i FATCA-indberetningen, findes i FAQ’en på IRS’ hjemmeside under afsnittet Reporting under Q6 (irs.gov).
Der er tilføjet to nye koder, 000222111 og 999999999. Koderne kan anvendes i indberetninger, som foretages i 2023 og senere. For indberetninger for 2023 skal koderne anvendes.
Ved indberetning i forbindelse med ukendt amerikansk TIN-nummer udfyldes US-TIN med én af de efterfølgende variationer:
Kode: 444444444
Allerede eksisterende person- eller enhedskonti, som:
- Har andre amerikanske indicier end et amerikansk fødested
- Og som enten:
a. Har en ændring i omstændighederne, der enten resulterer i, at et eller flere amerikanske indicier knyttes til kontoen, eller som medfører, at en egenerklæring eller anden oprindeligt indhentet dokumentation er ukorrekt eller upålidelig, og der ikke er indhentet en gyldig egenerklæring eller anden dokumentation efter ændringen i omstændighederne, eller
b. Lå under tærsklen for dokumentation og indberetning af kontoen på den afgørelsesdato, der er fastsat i den gældende mellemstatslige aftale i Model 1 IGA (restinformation.dk), og efterfølgende overskred tærsklen, og der ikke er indhentet en egenerklæring eller anden dokumentation.
Kode: 555555555
Ny person- eller enhedskonto der:
- Har andre amerikanske indicier end et amerikansk fødested
- Og som enten:
a. Har ændring i omstændighederne, der bevirker, at egenerklæringen eller anden oprindeligt indhentet dokumentation er ukorrekt eller upålidelig, og der ikke er indhentet en ny egenerklæring eller anden dokumentation, eller
b. Lå under tærsklen for dokumentation og indberetning af kontoen på tidspunktet for åbning af konto og efterfølgende overskred tærsklen, og der ikke er indhentet egenerklæring eller anden dokumentation.
Kode: 666666666
Allerede eksisterende enhedskonto, der indehaves af en passiv NFE med én eller flere kontrollerende personer, for hvilke der ikke er indhentet egenerklæring, og for hvilke der ikke er identificeret amerikanske indicier i forhold til nogle af de kontrollerende personer.
Kode: 777777777
Hvilende konti
For allerede eksisterende konti, hvor der ikke er noget tilgængeligt TIN, og kontoen har været hvilende eller inaktiv, men forbliver over rapporteringsgrænsen, også kendt som en "hvilende konto".
En hvilende konto er en, konto der ikke har haft nogen finansiel aktivitet i tre år, bortset fra bogføring af renter, samt ingen kommunikation mellem kunde og det finansielle institut i 6 år. Hvis en konto kan klassificeres i flere TIN-koder, har den anden kode forrang.
Kode: 999999999
Enhver konto, for hvilken FFI ikke kan opnå et TIN, og ingen af de andre TIN-koder kan anvendes. Brugen af denne kode angiver, at en FFI har afsluttet sin gennemgang af konti uden amerikanske TIN og i god tro har anvendt TIN-koder på poster, når det er relevant.
Tidligere kode: 000000000
I tilfælde hvor US-TIN ikke er indhentet og ingen TIN-koder kan anvendes, kan TIN indberettes med 9*0.
9*0 er ikke en værdi, som det amerikanske skattevæsen accepterer og kan IKKE anses som en tilladt TIN-kode. Muligheden for at anvende 9*0 findes alene fordi indberetningssystemet til FATCA kræver, at der indberettes en værdi i TIN.
9*0 anvendes derfor som en teknisk mulighed for at få en indberetning igennem, i situationer hvor indhentning af TIN er fejlet, og ingen TIN-koder kan anvendes.
Ved anvendes af 9*0 anses indberetningen fortsat som værende uden gyldigt US-TIN og indberetningen opfylder ikke de danske indberetningsregler.
Indberettes der med [000000000], vil det ikke overholde de gældende regler for korrekt kunderegistrering og indberetningen vil blive udvekslet med de amerikanske skattemyndigheder.◄
Indberetning for ikke-amerikanske enheder
For ikke-amerikanske enheder med substantial owners (enheder som ikke har et amerikansk TIN-nummer) skal amerikansk TIN-nummer udfyldes med et mellemrum (<sfa:TIN issuedBy="US"> </sfa:TIN>).
Da mellemrum kan være en udfordring for forskellige xml-programmer, er det som alternativ til et mellemrum tilladt at undlade amerikansk TIN-nummer for ikke-amerikanske enheder med substantial owners.
Skattestyrelsen vil så indsætte et amerikansk TIN-nummer med et mellemrum i forbindelse med at data afsendes til de amerikanske skattemyndigheder (IRS).
