Indberetningsstrukturen til FATCA skal følge FATCA XML Schema v2.0 User Guide (FATCA XML User Guide). Formatet er dokumenteret i zip-filen FATCA XML v2.0. Både FATCA XML Schema v2.0 User Guide og FATCA XML v2.0 findes på FATCA XML Schemas and Business Rules for Form 8966.

Denne vejledning er et supplement til FATCA XML Schema v2.0 User Guide. Denne vejledning beskriver de elementer af FATCA XML-strukturen, hvor den danske FATCA-struktur afviger fra beskrivelsen i FATCA XML Schema v2.0 User Guide, samt er en uddybning til flere af de andre felter.

For at sikre en høj datakvalitet udfører vi en række valideringer, som sikre, at forretnings- og tekniske krav overholdes. Læs mere om validering i afsnit 5.

Overordnede forretningsmæssige krav til filopbygning:

  1. FATCA og CRS-indberetninger kan ikke indsendes i samme fil.
  2. Det er tilladt at aflevere årets indberetninger i mere end en fil.
  3. Hver fil må kun indeholde ét kalenderår.
  4. Hver fil må kun indeholde enten initiale oplysninger, rettelser eller sletninger.
  5. Hver fil må kun indeholde oplysninger fra én indberetningspligtig (et CVR-nr. eller SE-nr.).

Overordnede tekniske krav til filopbygning:

  1. Filnavne skal være unikke.
    Et filnavn brugt på en afvist fil kan derfor ikke genbruges ved den efterfølgende genindberetning.
  2. Filnavnet skal opbygges som identifikation af den indberetningspligtiges CVR-nr. efterfulgt af et unikt id på maksimalt 25 karakterer: [CVR-nr.]_[unikt id] fx 12345678_123. Der må ikke være mellemrum i filnavnet.
  3. De unikke nøgler, som er brugt i en afvist fil, må kun delvist genbruges.
    MessageRefID må IKKE genbruges.
    DocRefID kan genbruges, men det er ikke et krav.
  4. MessageRefID må maksimalt indeholde 200 karakterer.
  5. Alle DocRefID må maksimalt indeholde 200 karakterer.
  6. Én fil må maksimalt indeholde 50.000 records.
  7. Filerne skal afleveres i UTF-8, uden Byte Order Mark.
  8. Valutakoder skal overholde ISO-4217 Alpha 3.
  9. Landekoder skal overholde ISO-3166 Alpha 2.

Den overordnede datastruktur for FATCA XML

 

Eksempler på Nul-indberetning, ordinær indberetning, rettelse og sletning i FATCA XML-format findes på FATCA-hjemmesiden www.skat.dk/fatca under Vejledning og hjælp.