►Permanente safe harbours◄
Efter safe harbour-reglen i MBL § 34, stk. 1, kan ekstraskatten i en jurisdiktion fastsættes til nul, hvis koncernenhederne i jurisdiktionen baseret på forenklede beregningsregler ►fastsat i medfør af stk. 3, har:◄
1) en kvalificeret nettoindkomst, der ikke overstiger det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter den substansbaserede indkomstudelukkelse,
2) opfylder betingelserne for anvendelse af den såkaldte de minimis-regel eller
3) har en effektiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig med eller højere end minimumsskattesatsen (15 pct.).
►Den indberettende koncernenhed kan først vælge at anvende disse regler, når de forenklede beregningsregler er fastsat.◄
Derudover er der en safe harbour-regel i MBL § 34, stk. 2, for situationer, ►hvor en jurisdiktion for et regnskabsår har pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. I disse situationer, kan den indberettende koncernenhed beslutte, at ekstraskatten ansættes til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenheder, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den indenlandske ekstraskat. Reglen kan ikke anvendes, hvis en gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden. Reglen i § 34, stk. 2, kan heller ikke anvendes af en koncernenhed, der indgår i en multinational koncern, der er i den indledende fase af sin internationale aktivitet og er omfattet af den særlige lempelse i MBL § 52.
Endelig fastsætter MBL § 34 a, stk. 1, jf. lov 684 2024, § 1, nr. 24, at den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 3, kan beslutte, at den ekstraskat, der skal betales for en eller flere koncernenheder - og faste driftssteder, jf. stk. 2 - i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis enhedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og de koncernenheder, som beslutningen vedrører, i jurisdiktionen opfylder en af følgende betingelser:
1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30, der indeholder reglerne om den såkaldte substansbaserede indkomstudelukkelse.
2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio. euro.
3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering divideret med den samlede omsætning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller højere end minimumsskattesatsen.
I medfør af § 34 a, stk. 3, er det er krav, at den pågældende koncerns regnskaber er revideret af en ekstern revisor. Desuden gælder for hver koncernenhed med en samlet omsætning i regnskabsåret på mere end 50 mio. euro inkl. omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, at reglen alene finder anvendelse for koncernenheden, hvis det regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rapport, er udarbejdet i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard.
Efter § 34 a, stk. 4, skal der ved anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering forstås:
1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den land for land-rapport, der indgives af det ultimative moderselskab.
2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den land for land-rapport, der indgives af et stedfortrædende moderselskab, når det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport.
3) OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan 13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflytning og OECD’s retningslinjer om land for land-rapportering i OECD’s »Guidance on Transfer Pricing Documentation and Country-by-Country Reporting«, hvis det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport og koncernen ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport i nogen jurisdiktion.◄
►Midlertidige safe harbours◄
Ud over de permanente safe harbour-regler er der også to midlertidige safe harbour-regler.
Den første midlertidige safe harbour-regel findes i MBL § 72 og finder anvendelse i en overgangsperiode (regnskabsår, der begynder den 31. december 2026 eller før, og som slutter senest den 30. juni 2028) og indebærer, at ekstraskatten i en jurisdiktion kan fastsættes til nul, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) den multinationale koncern ifølge koncernens kvalificerede land for land-rapport for regnskabsåret har en samlet omsætning i jurisdiktionen på mindre end 10 mio. euro og et samlet resultat før skat i jurisdiktionen på mindre end 1 mio. euro,
2) den multinationale koncern for regnskabsåret har en forenklet effektiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig med eller større end overgangssatsen (15% for regnskabsår, der begynder i 2023 og 2024, hvilket forøges til 16% og dernæst 17 % for regnskabsår, der begynder i henholdsvis 2025 og 2026), eller
3) den multinationale koncern har et resultat før skat i jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end det substansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb beregnet efter § 30 for de koncernenheder, der efter land for land-rapporten er hjemmehørende i jurisdiktionen.
►I medfør af MBL § 72, stk. 4, nr. 4, jf. lov 684 2024, § 1, nr. 39, kan en land for land-rapportering, der er baseret på kvalificerede regnskaber, som udgangspunkt kun anses for en kvalificeret land for land-rapport, uanset om rapporten er udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber, forudsat at nærmere krav om konsistent medregning er opfyldt medregnet i alle koncernens land for land-rapporter, der er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2022, medmindre at den manglende konsistens skyldes ændringer påkrævet efter offentligretlig regulering. Det gælder også, at en land for land-rapport kun anses for en kvalificeret land for land-rapport, hvis eventuelle tab ved værdiforringelse af goodwill konstateret ved transaktioner gennemført efter den 30. november 2021, der er medregnet ved opgørelsen af resultatet før skat, er tilbageført ved vurderingen af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelserne i § 72, stk. 1, nr. 2 og 3.
Anvendelsen af den midlertidige safe harbour i § 72 forudsætter desuden, at betingelserne fastsat i værnsreglen i MBL § 72 a, jf. lov 684 2024, § 1, nr. 40, er opfyldt. Bestemmelsen gennemfører pkt. 2.6 i OECD's administrative retningslinjer fra december 2023 om behandlingen af hybride arrangementer i forbindelse med den særlige overgangsregel i MBL § 72. Ved hybride arrangementer forstås i denne bestemmelse:
a) fradrag uden medregning.
b) dobbelt fradrag for tab, eller.
c) dobbelt medregning af skatteudgifter.
Bestemmelsen vil indebære, at udgifterne og tabene ikke medregnes i opgørelserne af resultatet før skat ved vurderingen efter overgangsreglen i MBL § 72. Det er alle tabene, der ikke medregnes i opgørelserne. Hvis to koncernenheder medregner de samme udgifter er det er således begge koncernenheder, som udelukkes fra at medregne udgifterne i tilfælde, hvor der er dobbelt medregning af udgifterne. Bestemmelsen vil dog ikke finde anvendelse, i det omfang den dobbelte medregning af udgifterne eller tabene modregnes i indkomst, der medregnes i begge koncernenheder. § 72 a, stk. 4, indeholder en undtagelse herfra, hvor koncernenhederne er hjemmehørende i samme jurisdiktion, hvorefter udgiften eller tabet ikke skal udelukkes i regnskabet hos en af koncernenhederne.◄
Den anden midlertidige safe harbour-regel findes i MBL § 75 og indebærer, at hvis det ultimative moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion med en selskabsskattesats på 20 pct. eller højere, så nedsættes ekstraskatten efter reglerne i MBL §§ 43-46 om underbeskattet overskud til nul for hvert regnskabsår af højst 12 måneders varighed, der påbegyndes den 31. december 2025 eller før, og som slutter senest den 30. december 2026.