Enheder, som omfattes af minimumsbeskatningsloven, skal betale ekstraskat efter reglerne i MBL afsnit II-IV (§§ 6 - 50).
Der findes tre regler, som hver især kan føre til, at en omfattet enhed i Danmark skal betale ekstraskat:
- Reglen om indkomstmedregning (IIR - Income Inclusion Rule)
- Reglen om underbeskattet overskud (UTPR - Undertaxed Profit Rule)
- Reglen om indenlandsk ekstraskat (QDMTT - Qualified Domestic Minimum Top-up Tax).
Ved anvendelsen af de tre regler skal der foretages en opgørelse af den kvalificerede indkomst og de omfattede skatter i koncernenhederne, og på den baggrund skal den effektive skattesats og en eventuel ekstraskat beregnes.
Koncernenheder, der er omfattet af loven, skal udarbejde og indsende oplysninger herom til Skatteforvaltningen.