Der er ca. 188 golfbaner i Danmark (2014) registreret under Dansk Golf Union (DGU).
Golfbaner etableres som oftest i landzone, og anlægget vil i så fald i det mindste forudsætte en zonelovstilladelse.
Ofte er anlæg af en golfbane dog af så indgribende karakter, at det er nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan med tillæg til kommuneplanen.
Vandindvindingstilladelse er som hovedregel en forudsætning for at kunne drive en golfbane, fordi vandindvinding til kunstvanding kræver tilladelse efter vandforsyningsloven.
Et golfbaneanlæg er som erhvervsejendom ikke generelt fritaget for at betale vandafledningsafgift.
En golfbane er i dag typisk indrettet som en 18 hullers bane, der kræver et areal på 50-70 hektar, hvoraf det egentlige spilleareal optager ca. 50 pct., mens det resterende areal udgør sikkerhedszoner mellem hullerne og mod banens omgivelser.
Golfbaner kan også være indrettet som 9, 27 eller 36 hullers baner.
Arealfordelingen af en golfbane på 18 huller, der er den hyppigst forekommende type golfbane, ser sådan ud:
- Teesteder er aflange græsarealer hvorfra spillet starter, og som udgør højst 1 pct. af banens areal (5-7.000 kvadratmeter),
- Greens stiller de største krav til anlæg og vedligeholdelse og beslaglægger i alt et areal på ca. 1 hektar,
- Fairways udgør langt den største del af den intensivt passede del af banens areal, hvor arealet nærmest svarer til en "almindelig græsplæne",
- Bunkers består af kunstige sandfyldte fordybninger, der normalt er påkrævet på fairways og omkring greens,
- Rough består af det høje græs udenfor teesteder, fairways og greens, og
- Øvrige arealer til fx klubhus, P-plads, maskinbygninger, træningsbane, øvelsesgreen og reparationsgreen. Arealkravet til disse formål udgør samlet ca. 3-4 hektar.
Anlægget af selve golfbanen koster erfaringsmæssigt, alt efter hvor store indgreb der skal foretages i det eksisterende terræn, fra 400.000 kr. til 1.200.000 kr. pr. hul.
Udgiften til det etablerede golfanlæg - bestående af teesteder, fairways, roughs, bunkers og greens - anses ikke for at vedrøre ejendomsværdien. Se VUL §§ 9-12.
Det kunne overvejes, om der skulle ske en delvis ansættelse af nedsænkede vandingssystemer, hvor nedgravede vandledninger er vurderingspligtige.
Da udgiften hertil er uhyre beskeden, når anlægsudgiften tages i betragtning, kan man efter omstændighederne undlade at ansætte en særskilt ejendomsværdi her, så der ikke skal ansættes nogen særskilt "forskelsværdi" pr. hul.
Dette synspunkt er især aktuelt, hvis selve golfanlægget ligger på lejet grund, hvor det fremgår af lejekontrakten, at arealet ved kontraktens udløb skal retableres til landbrug/skov.
Udlejeren af grundarealet vil ikke her opfatte anlægget af golfbanen som en værditilvækst til sin ejendom, men snarere betragte det som en mulig fremtidig udgift ved arealets tilbagegang til dets oprindelige tilstand, hvis lejeren ikke vil være i stand til at afholde udgiften hertil. Tilbagegang til den oprindelige tilstand vil typisk skulle ske inden for 1 år.
Bemærk
Under forudsætning af at ejeren anvender anlægget erhvervsmæssigt eller lejer det ud på markedsvilkår, er der adgang til at foretage afskrivning på de dele af golfanlægget, der har karakter af egentlige driftsmidler eller afskrivningsberettigede bygninger mv.
Herefter ansættes kun en (forskels)værdi af den egentlige bygningsmasse som klubhus, maskinhus, restaurant mv., hvor der anslås en lejeværdi som skal kapitaliseres eller der tages udgangspunkt i opførelsesomkostningerne, hvis det ikke er muligt at anslå et realistisk markedsværdiniveau.