Ifølge § 1, stk. 2 og 3 i lov nr. 763 af 27/11-1991, jf. BEK nr. 1023 af 13/12-1994, trådte EF-voldgiftskonventionen i kraft pr. 1/1-1995. Det følger af konventionens art. 20, at den skulle have virkning i 5 år, med mindre der inden da var blevet indgået en aftale om forlængelse. Konventionen havde derfor oprindelig virkning fra 1/1-1995 til 31/12-1999. En forlængelsesprotokol er for nylig blevet tiltrådt af medlemsstaterne, og konventionen er dermed på ny trådt i kraft pr. 1/11-2004, men med virkning tilbage fra 1/1-2000. Perioden 1/1-2000 til 1/11-2004 betegnes sædvanligvis som interimsperioden.

I Danmark er EF-voldgiftskonventionen trådt i kraft pr. 18/12-2004 med virkning fra 1/11-2004, jf. BEK nr. 1253 af 7/12-2004.

Med henblik på at tydeliggøre anvendelsen af konventionen har EU´s Joint Transfer Pricing Forum  udarbejdet en såkaldt Adfærdskodeks (”Code of Conduct”), der er tiltrådt af Rådet for Den Europæiske Union, og som vil blive lagt til grund ved de danske skattemyndigheders administration af EF-voldgiftskonventionen.

Denne TSSMEDD redegør for nogle af de praktiske spørgsmål i forbindelse med indbringelse af en sag efter konventionens regler.

Kompetencen til at behandle sager rejst efter EF-voldgiftskonventionen er iflg. BEK nr. 1023 af 13/12-1994 tillagt Told- og Skattestyrelsen (”kompetent myndighed”). Rent praktisk skal sådanne anmodninger indsendes til Kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsens Retsafdeling.

En anmodning kan indgives efter EF-voldgiftskonventionens regler af såvel det foretagende, som den primære korrektion er rettet imod, som af det foretagende, der kan anmode om en korresponderende regulering.

Ved begrebet foretagende forstås såvel fysiske som juridiske personer, der i øvrigt opfylder konventionens krav for at kunne indgive en anmodning.

Ifølge EF-voldgiftskonventionens art. 6, stk. 1, skal foretagendet indbringe sin anmodning for den kompetente skattemyndighed i den stat, hvori det er hjemmehørende, inden tre år efter den første underretning om den foranstaltning, der har ført til eller formodes at føre til dobbeltbeskatning.

I Danmark anses dette tidspunkt for at være kendelsens dato. I tilfælde, hvor der ikke udsendes kendelse, jf. SSL § 3, stk. 4, 3. pkt., regnes fristen i EF-voldgiftskonventionens art. 6, stk. 1, fra udløbet agterskrivelsens indsigelsesfrist.

Det skal i anmodningen være angivet, om der allerede er, eller forventes ansøgt om samtidigt at behandle sagen i henhold til mutual agreement bestemmelsen i den relevante dobbeltbeskatningsaftale og om der er, eller forventes indgivet klage over samme ansættelse i det nationale klagesystem. Ifølge § 3 i BEK nr. 1023 af 13/12-1994 kan spørgsmål, som i øvrigt omfattes af EF-voldgiftskonventionen, ikke behandles i det rådgivende udvalg, såfremt spørgsmålet er eller vil blive indbragt for de danske domstole.

Når foretagendet første gang har forelagt anmodningen indenfor den i art. 6, stk. 1, nævnte frist, har de to staters kompetente myndigheder herefter to år til at indgå en aftale om ophævelse af dobbeltbeskatningen. Lykkes det ikke de to staters kompetente myndigheder at indgå en aftale indenfor to års fristen, eller opnås foretagendets accept af en forlængelse af to års fristen ikke, skal der nedsættes et rådgivende udvalg, som, senest seks måneder efter at sagen er forelagt for udvalget, skal afgive en udtalelse om, hvorledes dobbeltbeskatningen kan ophæves. Efter afgivelsen af denne udtalelse har de to staters kompetente myndigheder yderligere seks måneder til at træffe en afgørelse, som sikrer en ophævelse af dobbeltbeskatningen.

Et vigtigt element i denne proces er at få fastlagt tidspunktet for, hvornår en sag kan anses for at være ”forelagt” iht. EF-voldgiftskonventionens art. 7, stk. 1, jf. art. 6, stk. 1, således at to års fristen anses for påbegyndt. Voldgiftskonventionen i sig selv definerer ikke forelæggelsestidspunktet nærmere, men det gør den tilhørende Adfærdskodeks.

Ifølge Adfærdskodeksens pkt. 2 vil en sag blive anset for at være forelagt i henhold til konventionens art. 6, når den skattepligtige fremlægger følgende:

a) identifikation (såsom navn, adresse, skatteidentifikationsnummer) af den virksomhed i den kontraherende stat, der indgiver sin anmodning, og af de øvrige parter i de relevante transaktioner

b) detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner)

c) en identifikation af de relevante beskatningsperioder

d) genparter af meddelelser om skatteansættelse, rapporter om skatterevision eller tilsvarende, som har ført til den påståede dobbeltbeskatning

e) detaljerede oplysninger om indbringelser og tvistemålssager, som virksomheden eller de øvrige parter i de relevante transaktioner har taget initiativ til, og alle domstolsafgørelser i sagen

f) en redegørelse fra virksomheden for, hvorfor den mener, at principperne i art. 4 i VK ikke er overholdt

g) et tilsagn om, at virksomheden vil svare så komplet og hurtigt som muligt på alle rimelige og relevante anmodninger fra en kompetent myndighed og har dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder, og

h) al yderligere særlig information, som den kompetente myndighed anmoder om inden for to måneder efter modtagelsen af den skattepligtiges anmodning.

(ii) Starttidspunktet for den to årige periode er den seneste af følgende datoer:

a) datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende

b) den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og den minimumsinformation, der er omhandlet ovenfor i punkt (i).

Med hensyn til pkt. (ii), a) kan det oplyses, at datoen regnes fra kendelsens dato. I tilfælde, hvor der ikke er udsendt kendelse, jf. SSL § 3, stk. 4, 3. pkt., regnes fristen fra udløbet af agterskrivelsens indsigelsesfrist.

Det accepteres, at materialet er udarbejdet på dansk, svensk, norsk eller engelsk.

Opmærksomheden henledes på, at to års fristen først begynder at løbe, når alle oplysningerne nævnt under (i) er modtaget af den kompetente myndighed. Såfremt den kompetente myndighed indenfor to måneder efter anmodningens modtagelse indkalder yderligere information, løber to års fristen først fra tidspunktet for modtagelsen af denne supplerende information. Det er Told- og Skattestyrelsens vurdering, som lægges til grund for, om det modtagne er tilstrækkeligt omfattende til, at sagen kan betragtes som værende ”forelagt”. I sager, der efter EF-voldgiftskonventionen rejses overfor Told- og Skattestyrelsen som kompetent myndighed, vil Told- og Skattestyrelsen derfor meddele foretagendet, hvornår to års fristen begynder at løbe fra.

For allerede indgivne anmodninger, hvori EF-voldgiftskonventionen er påberåbt, anses to års fristen for påbegyndt fra 7/12 2004, med mindre Told- og Skattestyrelsen indenfor to måneder herefter indkalder supplerende materiale. Den tid, der eventuelt måtte være anvendt på at behandle klager, indgivet i interimsperioden efter mutual agreement bestemmelsen i den relevante dobbeltbeskatningsaftale, indgår således ikke i beregningen af EF-voldgiftskonventionens to års frist.

Så snart EF-voldgiftskonventionen og den tilhørende, endelige adfærdskodeks bliver offentliggjort, vil Told- og Skattestyrelsen orientere om det på hjemmesiden: www.toldskat.dk/transferpricing.

Den endelige adfærdskodeks tiltrådt af Rådet for Den Europæiske Union er endnu ikke offentlig tilgængelig, men dette forventes at ske i den nærmeste fremtid. Så snart dette sker, vil Told- og Skattestyrelsen orientere herom på hjemmesiden: www.toldskat.dk/transferpricing. Et udkast til adfærdskodeks – som svarer til den endelige udgave – kan findes i elektronisk udgave på www.toldskat.dk/transferpricing, indtil den endelige adfærdskodeks offentliggøres.

Det bemærkes, at konventionen indtil videre ikke omfatter de nyeste medlemsstater Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Det forventes dog, at de pågældende stater alle indenfor en overskuelig fremtid bliver omfattet af konventionen. Told- og Skattestyrelsen vil orientere herom.

Da Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med alle de pågældende nye medlemsstater, vil en anmodning om lempelse for dobbeltbeskatning i stedet kunne indgives under henvisning til den relevante dobbeltbeskatningsaftales artikel om gensidige aftaler (”mutual agreements” i OECD-modellens art. 25). Ved indsendelse af en sådan anmodning bør anmodningen indeholde  oplysninger svarende til den minimumsinformation, der er nævnt i Adfærdskodeksens pkt, 2, jf. ovenfor.