Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Hvidvaskloven
  • EU-regler
  • Bekendtgørelser
  • Nationale og supranationale risikovurderinger

Se også

Afsnit J.A.4.4 om oplysninger om reelle ejere.

Hvidvaskloven

Lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) regulerer spiludbyderes forpligtelser på hvidvaskområdet.

Reglerne i hvidvaskloven skal medvirke til bekæmpelse af kriminalitet ved at

  • begrænse mulighederne for misbrug af spilbranchen til hvidvask af penge og terrorfinansiering,
  • lette politiets efterforskning af kriminalitet, samt
  • hindre tilbageførelsen af kriminelt udbytte i den legitime samfundsøkonomi.

Reglerne er risikobaserede. Det vil sige, at spiludbydere skal tilrettelægge interne forretningsgange ud fra deres respektive forretningsmodeller og de risici, der vurderes at være for, at spiludbyderen kan blive misbrugt til hvidvask af penge eller terrorfinansiering.

En risikobaseret tilgang kræver, at spiludbyderen har en god forståelse for de risici, der er, og at de er i stand til at udøve sund dømmekraft. Dette kræver opbygning af ekspertise, eksempelvis gennem uddannelse, vejledning, professionel rådgivning og "learning by doing".

►◄

Hvidvasklovens § 3 indeholder en definition af, hvad der forstås ved hvidvask. Hvidvasklovens definition af hvidvask skal forstås i sammenhæng med straffelovens § 290 om hæleri og § 290 a om hvidvask. Der er ikke nogen bagatelgrænse for, hvornår et forhold er omfattet af definitionen af hvidvask. Finansiering af terrorisme defineres ligeledes i hvidvaskloven. Definitionen er overensstemmende med definitionen af terrorisme i straffelovens § 114 b, for så vidt angår handlinger, der er omfattet af straffelovens § 114.

Se hvidvasklovens §§ 3 og 4.

Se STRFL § 114, § 114 b, § 290 og § 290 a.

EU-regler

Reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering er løbende udvidet og revideret siden fremsættelsen af det 1. hvidvaskdirektiv af 10. juni 1991. Siden da er følgende hvidvaskdirektiver blevet fremsat:

  • 2. hvidvaskdirektiv af 4. december 2001.
  • 3. hvidvaskdirektiv af 26. oktober 2005.
  • 4. hvidvaskdirektiv af 20. maj 2015.
  • 5. hvidvaskdirektiv af 30. maj 2018.

Det 5. hvidvaskdirektiv trådte i kraft i juni 2018. Direktivets formål var at opstille retlige rammer, der imødegik den teknologiske udvikling, så der bl.a. blev skabt gennemsigtighed med brugen af virtuelle valutaer. Det bemærkes i den forbindelse, at uregulerede virtuelle valutaer, det vil sige valuta, som ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, ikke er dækket af den danske betalingstjenestelov. Det mest kendte eksempel på en sådan ureguleret virtuel valuta er bitcoin. I praksis betyder det, at disse former for virtuelle valutaer ikke kan godkendes som betalingsmidler af spiludbydere på det danske marked.

►◄

►Den 19. juni 2024 trådte en ny hvidvaskpakke i kraft. Den indeholder fire nye retsakter, herunder en ny forordning om en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA-R), en ny hvidvaskforordning (AMLR), et nyt hvidvaskdirektiv (AMLD6) og ændring af pengeoverførselsforordningen.

Pakken finder som helhed anvendelse fra den 10. juli 2027.

Hvidvaskdirektivet skal implementeres i dansk ret, hvilket vil indebære en omskrivning af hvidvaskloven.◄

Bekendtgørelser

I medfør af hvidvaskloven er der blandt andet udstedt:

  1. BEK nr. 727/2017 om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven. 
  2. BEK nr. 657/2023 om indsendelse af underretninger m.v. til Hvidvasksekretariatet.
  3. BEK nr. 658/2023 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk eksponerede personer.
  4. BEK nr. 431/2023 om transaktioner omfattet af fast track-ordning for hvidvaskunderretning.

Se også

Afsnit J.A.1.4.1 om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven.

Nationale og supranationale risikovurderinger

Der bliver udgivet risikovurderinger, vejledninger mv. både nationalt og internationalt. Spiludbydere skal inddrage disse i den risikovurdering, der skal foretages på basis af den konkrete forretningsmodel, som spiludbyderen benytter sig af.

Nationale risikovurderinger

Hvidvasksekretariatet udgiver en national risikovurdering i relation til hvidvask. Vurderingen beskæftiger sig med og udpeger særlig risikobetonede områder i alle forpligtede sektorer. Den seneste nationale risikovurdering er fra 2022 og er tilgængelig som et link fra Spillemyndighedens hjemmeside under afsnittet om "Bekæmpelse af hvidvask".

Politiets Efterretningstjeneste (PET) udarbejder tilsvarende en national risikovurdering i relation til terrorfinansiering. Den seneste nationale risikovurdering er fra 2024 og er tilgængelig som et link fra Spillemyndighedens hjemmeside under afsnittet om "Bekæmpelse af hvidvask".

Supranationale risikovurderinger

EU-Kommissionen udgiver en supranational risikovurdering, jf. hvidvaskdirektivets artikel 6. Risikovurderingen identificerer, analyserer og evaluerer hvidvask- og terrorfinansieringsrisici, som påvirker det indre marked og relaterer sig til grænseoverskridende aktiviteter på panunionsniveau.

Risikovurderingen indeholder de vigtigste risici for det indre marked inden for en bred vifte af sektorer og de horisontale sårbarheder, som kan påvirke sådanne sektorer. På baggrund heraf giver dokumentet et bud på de mitigerende foranstaltninger, der skal følges på EU-plan og nationalt plan for at imødegå disse risici og fremsætter en række anbefalinger til de forskellige forpligtede enheder og myndigheder.

Den seneste supranationale risikovurdering er udgivet den 27. oktober 2022 og er tilgængelig som et link fra Spillemyndighedens hjemmeside under afsnittet om "Bekæmpelse af hvidvask".