Spørgsmål
- Er den befordringsgodtgørelse som spørger betaler til forældre for at opfylde spørgers befordringspligt skattepligtig for forældrene?
Svar
- Ja, se dog begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
En kommune udbetaler befordringsgodtgørelse til forældre, som selv befordrer deres børn til og fra folkeskole.
Udbetalingen sker jvf. "Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen" nr. 25 af 10/01/1995: § 6. Kommunalbestyrelsen kan endvidere opfylde sin befordringsforpligtelse efter § 1 ved en aftale med forældrene om egen befordring, således at eleven eller forældrene selv sørger for befordring mod, at kommunalbestyrelsen bidrager hertil med en med forældrene aftalt godtgørelse.
Stk. 2. Ved befordring i bil vil en godtgørelse svarende til laveste sats pr. kilometer for statens tjenestemænd ved befordring i eget befordringsmiddel normalt udgøre en passende godtgørelse.
SKATs indstilling og begrundelse
Love og regler
Ifølge statsskatteloven § 4 (nr. 149 af 10. april 1922) udgøres den skattepligtige indkomst af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,..
Ifølge statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Ifølge ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 9B kan følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Det fremgår, af ligningsloven § 9C, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Ifølge Folkeskoleloven § 26, stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af
- børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
- børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.
Bekendtgørelse 1995-01-10 nr. 25 om befordring af elever i folkeskolen
Forpligtelsen er gentaget i bekendtgørelsens § 1.
Af § 6, stk. 1 fremgår, at Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin befordringsforpligtelse efter § 1 ved en aftale med forældrene om egen befordring, således at eleven eller forældrene selv sørger for befordring mod, at kommunalbestyrelsen bidrager hertil med en med forældrene aftalt godtgørelse.
Stk. 2. Ved befordring i bil vil en godtgørelse svarende til laveste sats pr kilometer for statens tjenestemænd ved befordring i eget befordringsmiddel normalt udgøre en passende godtgørelse.
Praksis
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er statsskatteloven §§ 4-6. Den skattepligtige indkomst er differencen mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter jf. statsskatteloven § 4 og på den anden side de fradragsberettigede bruttoudgifter jf. statsskatteloven § 6.
Bestemmelsen i statsskattelovens § 4 indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.
Ifølge praksis kan udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed herunder honorarindtægt udenfor tjenesteforhold, fradrages i disse indtægter efter et nettoindkomstprincip.
Dette betyder bl.a. at omkostningerne ved indkomsterhvervelsen, i modsætning til hvad der gælder for lønmodtagerne, kan reducere den personlige indkomst, og at dette kan ske uden anvendelse af den bundgrænse i ligningslovens § 9, stk. 1, der gælder for lønmodtagere. Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget (kildebegrænset). Hjemlen for dette fradrag skal enten findes i statsskatteloven § 4 eller i statsskatteloven § 6 a. I TfS 1993, 320 LSR henviser Landsskatteretten til at nettoindkomsten skal opgøres efter reglerne i statsskatteloven §§ 4-6.
Underskud kan imidlertid ikke fratrækkes i årets skattepligtige indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud fra anden ikke-økonomisk virksomhed.
Se Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit A.A.1.1. og Ligningsvejledningen A.B.1.1.
Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har privat karakter og er derfor som udgangspunkt ikke fradragsberettiget.
Der er dog med hjemmel i ligningsloven § 9 C adgang til et standardiseret fradrag. Alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage befordringsfradrag efter reglerne i ligningsloven § 9 C, stk. 1-3. Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er således uden betydning, hvorledes befordringen sker (egen bil, offentligt transportmiddel, cykel etc.) samt hvilken faktisk strækning der tilbagelægges.
Se Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit A.F.3.1
I ligningsloven § 9 B fastlægges via objektive kriterier, hvilken befordring der anses for erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er herefter:
- Befordring mellem arbejdspladser,
- befordring inden for samme arbejdsplads og
- befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.
Al anden befordring er privat befordring.
Udgifter til lønmodtageres erhvervsmæssig befordring som defineret i LL § 9 B kan godtgøres skattefrit, jf. LL § 9, stk. 5 med de af Skatterådet fastsatte satser
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende eller andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere. De kan derimod fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. ligningsloven § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.
Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende, jf. TfS 1998, 239 HRD. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.
Se Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit A.F.3.3.3.
Begrundelse
Kommunalbestyrelsen har efter folkeskoleloven § 26 en forpligtigelse til under visse betingelser, at sørge for transport af børn til skole. Denne forpligtigelse kan ifølge bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 § 6 opfyldes ved at aftale, at forældrene foretager transporten mod betaling af laveste kilometersats for kørsel i egen bil for statens tjenestemænd.
Godtgørelsen er ikke omfattet af ligningslovens § 7, der giver skattefritagelse for en række forskellige gaver, ydelser, tilskud mv.
Der er tale om, at godtgørelsen udbetales uden at der foreligger et ansættelsesforhold mellem kommunalbestyrelsen og forældre.
Der kan under visse betingelser udbetales skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring til lønmodtagere. I ligningsloven § 9 B er angivet, hvad der er erhvervsmæssig befordring.
Forældrene er ikke lønmodtagere i forhold til kommunen vedrørende befordringen af børnene, og kørselen mellem hjemmet og skolen er ikke befordring mellem arbejdspladser, befordring inden for samme arbejdsplads eller befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
Kørselsgodtgørelsen er derfor ikke en skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9B.
Godtgørelsen der udbetales som betaling til forældrene for at varetage en opgave - transporten af barnet mellem hjem og skole - er derfor skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4.
Det følger af princippet i statsskatteloven §§ 4-6 at indkomsten opgøres som nettoindkomst, dvs. omkostningerne ved indkomsterhvervelsen skal reducere den personlige indkomst uden anvendelse af bundgrænsen i ligningslovens § 9, stk. 1. Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører honorarvederlaget, dvs. kildebegrænset. Dette betyder, at udgifter ud over indtægten ikke kan fremføres eller fratrækkes i årets (øvrige) skattepligtige indkomst.
Godtgørelsen udbetales kun såfremt forældrene selv sørger for transport af barnet. Det lægges således til grund, at der kun sker udbetaling af godtgørelsen for de dage, hvor forældrene transporterer barnet til og fra skole.
Det er SKATs opfattelse, at i det omfang forældrene afholder udgifter i forbindelse med transporten af barnet til og fra skole kan sådanne udgifter fratrækkes i den modtagne godtgørelse. Det er dog kun de dokumenterede udgifter, der er direkte forbundet med transporten af barnet mellem hjem og skole, der er fradragsberettiget, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der er ikke mulighed for at fratrække et skønsmæssigt beløb. Fradraget kan endvidere ikke overstige, hvad der er modtaget i godtgørelse, jf. princippet om beskatning af nettoindkomsten, jf. statsskatteloven §§ 4-6.
Det er derfor SKATs opfattelse, at godtgørelsen er skattepligtig, men der er mulighed for at fratrække de dokumenterede udgifter, der relaterer sig til erhvervelsen heraf, jf. statsskatteloven § 4 og § 6, stk. 1, litra a.
SKAT skal bemærke, at Skatterådet har ved fastsættelse af satsen for skattefri befordringsgodtgørelse vurderet, at den dækker de udgifter, der er forbundet med den kørsel godtgørelsen skal dække.
SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet kunne tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.