Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens adgang til at gennemføre kontrol mv. hos virksomhederne ►og pligt til at indsende regnskabsmateriale◄ efter momsloven (ML).

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kontrol på ►virksomhedens lokaliteter◄
  • Bistand fra indehavere mv.
  • Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt
  • Pligt til at indsende regnskabsmateriale
  • Elektronisk adgang til regnskabsmateriale mv.
  • ►Regnskabsmateriale hos tredjemand◄
  • Påbud, daglige bøder (tvangsbøder) og bødeforlæg.

Regel

Skatteforvaltningen har til opgave at sikre, at momsen bliver angivet og afregnet korrekt. Skatteforvaltningen har derfor mulighed for at foretage kontrol i virksomhederne. Hvis det skønnes nødvendigt kan Skatteforvaltningen foretage kontrol i lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kræves ikke retskendelse, men Skatteforvaltningens medarbejdere skal vise legitimation.

Ved kontrollen har Skatteforvaltningen også mulighed for at efterse virksomhedens,

  • varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om materialet opbevares på papir eller elektronisk.
  • afgiftspligtige erhvervelser fra andre EU-lande.

For betalingstjenesteudbydere, der er omfattet af reglerne i ML kapitel 20 (som indsat ved § 1, nr. 12 og 13, i lov nr. 755 af 13. juni 2023), og som under visse betingelser skal føre et register over grænseoverskridende betalinger og indberette disse oplysninger til Skatteforvaltningen, kan Skatteforvaltningen også efterse grundlaget for de oplysninger, der skal føres i registeret. Se nærmere om betalingstjenesteudbyderes pligt til at føre register m.v. i ML kapitel 20 og afsnit A.B.1.4.1. 

Ved kontrollen skal virksomhedens indehaver og ansatte være behjælpelige, og hvis Skatteforvaltningens medarbejdere beder om det, har virksomheden pligt til at indsende regnskabsmateriale til Skatteforvaltningen. Se ML § 74.

►Endvidere har virksomheden pligt til at indsende regnskabsmateriale omfattet af ML § 74, stk. 1. Se ML § 74, stk. 4.◄

Bemærk

Muligheden for kontrol gælder ikke kun momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller formodning om, driver momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret.

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.1.1 om væsentlighed og proportionalitet.

Kontrol på►virksomhedens lokaliteter◄

►Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.◄

Aftalt kontrol

Kontrol hos virksomheden aftales med virksomheden. Kontrollen tilrettelægges, så den ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sit daglige arbejde. Se afsnit A.C.1 om retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af et tvangsindgreb og forudgående varsling af et kontrolbesøg.

Bemærk

Ved kontrol af negative momsangivelser kan retssikkerhedslovens krav om forudgående varsling fraviges. Se RSL § 5, stk. 4, pkt. 2

Uanmeldt kontrol

Uanmeldte kontrolbesøg foretages kun, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. Se afsnit A.C.1.3.3 om Skatteforvaltningens mulighed for at fravige kravet om varsling efter RSL § 5, stk. 4.

Lokaler

Adgangen til kontrol omfatter alle virksomhedens forretningslokaler, fx butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler og arbejdssteder.

Adgangen gælder ikke lokaler, der anvendes til privat boligformål. Hvis privatboligen kun tjener som privatbolig eller fritidsbolig, er den beskyttet af grundlovens § 72. Derfor kan Skatteforvaltningen ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang til hertil.

Drives virksomheden fra privatboligen, hvor der ikke er en klar adskillelse mellem den erhvervsmæssige del og den private del af ejendommen, har Skatteforvaltningen adgang den del af boligen, hvorfra administrationen foregår, og hvor regnskabsmaterialet mv. typisk opbevares. Det gælder også selv om der er tale om den private del af ejendommen.

Kontrollen omfatter også arbejdssteder uden for de lokaler, hvor virksomheden drives fra, fx byggepladser og rullende materiel, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, fx biler der benyttes til transport af varer, taxier, mv.

Bemærk

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af hverken ML § 74, stk. 1, eller bestemmelserne i retssikkerhedsloven, fordi der ikke tale om et tvangsindgreb. Derfor kan observationer foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig. Medarbejdere fra Skatteforvaltningen kan også uden at give sig til kende foretage prøvekøb fx for at tjekke om købet registreres korrekt i virksomhedens regnskaber. Se afsnit A.C.1.1.2 under overskriften "Observere i offentlige rum".

Regnskabsmateriale mv.

Skatteforvaltningen kan kontrollere virksomhedens regnskabsmateriale mv. og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det er bl.a.

  • registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor, dvs. den sammenhæng der er mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser o. lign.)
  • beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data
  • beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabsmateriale.
  • bilag og anden dokumentation (fakturaer mv.) og fx årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer
  • enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler
  • revisionsprotokollen.

Skatteforvaltningen kan også efterse materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger om grænseoverskridende betalinger, som betalingstjenesteydere skal føre register over og indberette til Skatteforvaltningen efter ML kapitel 20 (som indsat ved § 1, nr. 12 og 13, i lov nr. 755 af 13. juni 2023). Grundlaget omfatter også oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning skal føres i registeret. Se ML § 74, stk. 1, 2. pkt., og § 80 c, som indsat ved § 1, nr. 10 og 13, i lov nr. 755 af 13. juni 2023. Se også afsnit A.B.1.4.1.

Skatteforvaltningen kan ikke mod virksomhedens protest fjerne regnskabsmateriale mv. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, dels fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, dels fordi Skatteforvaltningen ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale mv. Af samme grund kan regnskabsmaterialet mv. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet mv. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige bøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale mv. fra virksomhedens regnskabssystem.

Se også

Afsnit A.C.2.1.3.1.1.1 om Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale mv. efter SKL § 53.

Afsnit A.B.3.3.3.4 om virksomhedens pligt til at opbevare regnskabsmateriale.

Bistand fra indehavere mv.

Virksomhedens indehaver og ansatte skal være Skatteforvaltningen behjælpelige under kontrollen. Se ML § 74, stk. 2.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvordan regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilket it-system, der anvendes, hvilke interne kontrolforanstaltninger, der findes, osv.

Hvis Skatteforvaltningen beder om det, er der også pligt til at

  • oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
  • foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger, fx optælling af kasseapparaters kassebeholdning.

Ved kontrol i et interessentskab kan Skatteforvaltningen kræve at få oplyst navnene på samtlige interessenter.

►Hvis der inden eller under kontrollen opstår en konkret mistanke om, at der er sket en strafbar lovovertrædelse, kan Skatteforvaltningen ikke pålægge oplysningspligt. Skatteforvaltningen kan dermed ikke kræve, at den mistænkte og i visse situationer også de ansatte er behjælpelige under kontrollen. Se RSL § 10 og A.C.1.6.2 - Retsvirkning af, at der foreligger konkret mistanke om strafbart forhold.◄

Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt

På samme måde som efter ML § 74, stk. 1, kan Skatteforvaltningen foretage kontrol af momspligtige erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt. Se ML § 74 stk. 3.

Det er reguleret i ML § 11 hvilke erhvervelser, der er momspligtige. Se afsnit D.A.4.8 - Erhvervelser ML §§ 11-11a. Se ML § 46, stk. 1, om ydelser, der er omfattet af omvendt betalingspligt.

Pligt til at indsende regnskabsmateriale

Hvis Skatteforvaltningen har bedt om at få materiale, der er omfattet af ML § 74, stk. 1, skal virksomheden indsende det til Skatteforvaltningen. Se ML § 74, stk. 4.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmaterialet betyder, at det er det originale og autentiske bilagsmateriale, der kan forlanges indsendt. Pligten til at indsende materiale gælder alt det, der er omfattet af ML § 74, stk. 1.►◄

Elektronisk adgang til regnskabsmateriale mv.

Adgangen efter ML § 74, stk. 1, til regnskabsmateriale mv. består, uanset hvilken form materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale mv., der foreligger i elektronisk form, omfatter en elektronisk adgang til disse oplysninger og ikke kun en papirudgave heraf, dvs. at Skatteforvaltningen har ret til på stedet at gennemgå registreringerne på det anlæg i virksomheden, hvori disse oplysninger er. Den erhvervsdrivende kan ikke henvise Skatteforvaltningen til at få udleveret oplysningerne i klarskrift, når oplysningerne er registreret elektronisk.

Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i elektronisk- og papirformat. Efter bogføringslovens § 22, stk. 1, kan offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk format.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 2, indebærer udleveringspligten af regnskabsmateriale, at virksomheden

  • udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale,
  • udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i anerkendt filformat,
  • omregner registreringer i fremmed valuta, herunder euro, til danske kroner og
  • sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk.

I bogføringslovens § 22, stk. 3, er det endvidere bestemt, at adgangen til elektronisk opbevaret materiale også gælder, hvis materialet opbevares hos tredjemand, eksempelvis i en cloud-løsning.

I praksis udleveres regnskabsmateriale mv. i elektronisk form efter aftale med Skatteforvaltningen (fx ved at materialet indsendes i en sikker mail eller at der udlæses data til Skatteforvaltningens medbragte it-udstyr). Virksomheder anvender i vidt omfang regnskabs- og bogføringssystemer, hvorfra der kan udlæses data til efterfølgende behandling via traditionelle it-revisionsværktøjer, som fx ACL, Idea eller Excel, som også Skatteforvaltningen gør brug af. Dette er hensigtsmæssigt både for virksomhederne, som sparer tid og omkostninger ved at udskrive materialet på papir, og for Skatteforvaltningen, der lettere og hurtigere kan gennemføre kontrollen. Skatteforvaltningen skal sørge for at elektronisk kopieret materiale til Skatteforvaltningens it-udstyr opbevares på betryggende vis, og at udleveret elektronisk regnskabsmateriale slettes, når sagen er endelig afsluttet.

Se også 

Erhvervsstyrelsens guide til den ny bogføringslov.

Bemærk

I modsætning til databehandling ved hjælp af traditionelle it-revisionsværktøjer (ACL mv.) er der ikke hjemmel til at gennemføre dataspejling. Ved dataspejling forstås kopiering, hvor der dannes en identisk kopi af harddiske mv., som gengiver en nøjagtig kopi (kloning) af en computers harddisk mv. på det tidspunkt, hvor spejlingen foretages. En spejling indebærer også en kopiering af slettede filer og skjulte spor mv. Skatteforvaltningen kunne i givet fald få adgang til en række (følsomme) oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, og som Skatteforvaltningen ikke har krav på at få udleveret, hvilket vil være i strid med persondatalovgivningens bestemmelser.

►Regnskabsmateriale hos tredjemand

Er regnskabsmaterialet m.v. i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Skatteforvaltningen har således samme adgang til regnskabsmaterialet m.v., når dette ligger hos tredjemand fx en revisor eller en udbyder af et digitalt standard bogføringssystem.

Selv om tredjemand har tilbageholdsret over materialet, skal det udleveres til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen skal i så fald drage omsorg for, at materialet tilbageleveres den pågældende tredjemand, hvis betingelserne for tredjemands tilbageholdsret fortsat er til stede.

Tredjemand vil ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret kunne nægte at udlevere det regnskabsmateriale m.v., som tilhører den erhvervsdrivende, men beror hos tredjemand med henblik på f.eks. udfærdigelse af regnskaber m.v. Tredjemand kan heller ikke påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Tredjemands udleveringspligt omfatter kun den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx revisors interne arbejdsnotater m.v.

Regnskabsmaterialet m.v. må kun tilbageholdes, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet m.v. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter m.v. skal så vidt muligt imødekommes af Skatteforvaltningen.

Opbevares regnskabsmaterialet elektronisk hos tredjemand, eksempelvis i en cloudløsning, er det den erhvervsdrivendes ansvar, at regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis i overensstemmelse med bogføringsloven og er tilgængeligt for Skatteforvaltningen i hele opbevaringsperioden på 5 år.

Tilsvarende gælder for udbydere af et digitalt standard bogføringssystem, at hvis udbyderen af det digitale standard bogføringssystem opbevarer bogførte transaktioner og bilag, eller en sikkerhedskopi heraf, på en server hos tredjepart, fx i en cloud løsning, skal dette stilles til rådighed for Skatteforvaltningen i medfør af § 11, stk. 5, jf. stk. 1-4 i bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer.◄

Bemærk

Tredjemands udleveringspligt, der følger af ML § 74, stk. 4, er ikke en selvstændig oplysningspligt, men derimod en udleveringspligt, der følger af oplysningspligten for den afgiftspligtige. Der er altså ikke tale om en kontrolbeføjelse overfor tredjemand som fx kontrolbeføjelserne i ML § 75. Skatteforvaltningens brug af udleveringspligten skal derfor ske med respekt af RSL § 10. Tredjemand i form af revisor, bogføringsplatforme mv. kan dermed ikke uden den afgiftspligtiges samtykke jf. RSL § 9, stk. 4, pålægges at udlevere materiale i medfør af ML § 74, stk. 4, hvis der er en konkret mistanke om, at den afgiftspligtige har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf jf. RSL § 10, stk. 1. Se afsnit A.C.1.6.

Indsendelsespligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er ikke omfattet af udleveringspligten.

►Tredjemands frist til udlevering af regnskabsmateriale

ML § 74, stk. 4, angiver ikke frister for udleveringen af regnskabsmaterialet. Tredjemand har i stedet en rimelig frist til at udlevere regnskabsmaterialet i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik. Fristen bør som minimum være 14 dage, men kan efter en konkret vurdering være længere afhængig af blandt andet materialets omfang og art.

En udbyder af et digitalt standard bogføringssystem skal efter § 11, stk. 1 i bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer stille bogførte transaktioner og bilag omfattet af § 3 i samme bekendtgørelse for en nærmere angivet periode vedrørende en virksomhed til rådighed for en myndighed. Fristen for at stille materiale til rådighed er efter § 11, stk. 1, 4 uger fra anmodningstidspunktet.

Når udleveringen af regnskabsmaterialet sker efter ML § 74, stk. 4, fastsættes fristen for udlevering af regnskabsmaterialet efter god forvaltningsskik, som beskrevet ovenfor. Selvom udleveringen sker efter ML § 74, stk. 4, vil det henset til § 11, stk. 4, i bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer eller principperne om god forvaltningsskik være rimeligt at fastsætte fristen for udbydere af digitale standard bogføringssystemer til 4 uger fra anmodningstidspunktet med mindre der er forhold, der taler for en kortere frist.◄

Påbud, daglige bøder (tvangsbøder) og bødeforlæg 

Efter ML § 74, stk. 5, kan Skatteforvaltningen give en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for adgangen til eftersyn samt udlevering og indsendelse af regnskabsmateriale efter ML § 74, stk. 1-4. Skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder efter ML § 77, indtil påbuddet efterleves.

Efter ML § 81 a, kan Skatteforvaltningen også pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg efter ML § 74, stk. 5, jf. stk. 4. Virksomheder, der modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, kan straffes med bøde.

Se afsnit A.C.2.3.4.