Husbåde, andre flydende indretninger og bygninger, der er opført på søterritoriet mv., anses ikke for fast ejendom efter ejendomsvurderingsloven, uanset om husbåden mv. ligger fast forankret eller fast fortøjet ved kaj. Er husbåden derimod permanent placeret på land, kan den efter omstændighederne betragtes som en - om end atypisk - bygning. Det kan fx være tilfældet, hvis båden/bygningen lovligt kan anvendes til beboelse.