Efter KSL § 25 A, stk. 8, kan ægtefæller efter anmodning fordele 
resultatet af en fælles drevet virksomhed mellem sig i det omfang, fordelingen 
er sagligt begrundet i virksomhedens drift. Det er en forudsætning for anvendelse 
af denne bestemmelse, at begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt 
omfang deltager i driften af den enes eller begges virksomhed, og at ægtefællerne 
hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Der henvises til 
A.A.4.5.2 
for en nærmere beskrivelse af KSL § 25 A, stk. 8.
►Benytter ægtefællerne sig af denne mulighed for fordeling af resultatet mellem sig, skal virksomhedens aktiver og passiver ligeledes fordeles mellem ægtefællerne. Fordelingen sker efter samme forhold, som ægtefællerne fordeler virksomhedens resultat mellem sig.
Ægtefæller, der driver fælles virksomhed efter KSL § 25 A, stk. 
8, kan frit og uafhængigt af hinanden kan vælge, hvorledes den enkeltes 
del af resultatet skal behandles skattemæssigt (dvs. efter virksomhedsordningen, 
kapitalafkastordningen eller PSL's regler). Ægtefællernes skattemæssige 
retsstilling svarer således i vidt omfang til den skattemæssige behandling 
af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er et interessesammenfald mellem deltagerne. 
Dog gælder der for ægtefæller særlige regler om bl.a. succession 
og overførsel af aktiver. Disse regler gælder også for ægtefæller, 
der driver fælles virksomhed efter KSL § 25 A, stk. 8.
At ægtefællerne skattemæssigt sidestilles med interessentskaber indebærer, 
at valget af beskatningsformen træffes individuelt, og at hver ægtefælle 
kan foretage individuelle skattemæssige afskrivninger. Fremgangsmåden 
bliver herefter, at ægtefællerne først fordeler resultatet fra den 
fælles drevne virksomhed mellem sig, og først efter denne fordeling vælger 
hver ægtefælle, hvorledes dennes andel skal beskattes, og hvad der skal 
afskrives på denne andel.
Vælger ægtefællen at anvende virksomhedsordningen, skal andelen af 
resultatet fra den fælles drevne virksomhed behandles som én virksomhed 
sammen med eventuelle andre virksomheder, denne ægtefælle måtte drive. 
Dette følger af VSL § 2, stk. 3.
De beløb, ægtefællerne hæver i den fælles drevne virksomhed, 
skal fordeles mellem ægtefællerne. I erhvervsfællesskaber er virksomhedens 
bogføring tilrettelagt på en sådan måde, at man kan følge 
de enkelte deltageres hævninger i virksomheden. På tilsvarende vis må 
ægtefæller, der driver fælles virksomhed, indrette virksomheden bogføring 
på en sådan måde, at man kan følge de enkelte ægtefællers 
hævninger i virksomheden. Der er en formodning for, at de beløb, som ægtefællerne 
hæver i virksomheden i fællesskab, fordeles mellem ægtefællerne 
efter det forhold, som virksomhedens resultat fordeles.
Når virksomheden overgår fra udelukkende at blive drevet af en ægtefælle 
i virksomhedsordningen til at blive drevet af ægtefællerne i fællesskab, 
skal der tages stilling til, hvorledes indskudskonto, mellemregningskonto, konto 
for opsparet overskud og hensættelser til senere faktisk hævning skal 
fordeles ægtefællerne imellem.
Skattedepartementet har i TfS 1989, 103 (skd) afgjort, at i de tilfælde, hvor 
en ægtefælle overtager hele driften af en virksomhed, som hidtil har været 
drevet af den anden ægtefælle i virksomhedsordningen, succederer den førstnævnte 
ægtefælle i ordningen. Dette indebærer, at ægtefællen overtager 
indskudskonto, mellemregningskonto, konto for opsparet overskud og hensættelser 
tilsenere faktisk hævning.
En ægtefælle, der overtager en del af driften af en virksomhed, som hidtil 
har været drevet af den anden ægtefælle i virksomhedsordningen, succederer 
herefter i en del af ordningen. Ægtefællen overtager en forholdsmæssig 
del af de forskellige konti m.v. i virksomhedsordningen svarende til det forhold 
virksomhedens resultat fordeles efter. Dette gælder dog kun, når der er 
én virksomhed i ordningen.
Er virksomheden, der skal drives af ægtefællerne i fællesskab, en 
blandt flere virksomheder i virksomhedsordningen, må der forud for fordelingen 
af diverse konti mellem ægtefællerne, foretages en udskillelse af virksomheden 
fra ægtefællens øvrige virksomheder. Den modtagende ægtefælle 
overtager alene den del af indeståendet på disse konti, der kan henføres 
til den virksomhed, som skal drives i fællesskab. Udskillelsen af denne virksomhed 
foretages på
grundlag af forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der hidrører 
fra den virksomhed som skal drives i fællesskab, og det samlede kapitalafkastgrundlag 
forud for overførslen. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlagene skal ske 
på grundlag af værdierne ultimo året forud for overførselsåret.
Vælger den modtagende ægtefælle ikke at anvende virksomhedsordningen, 
må det anses for ophør med anvendelse af virksomhedsordningen, jf. VSL 
§ 15 b, med den virkning, at den andel af opsparet overskud, der overføres 
til ægtefællen, skal beskattes hos den modtagende ægtefælle 
i overførselsåret.
De ovenfor beskrevne regler har virkning fra og med indkomståret 1999. Dette 
følger af § 21, stk. 20, i lov nr. 958 af 20. december 1999. Skattepligtige, 
som for indkomståret 1998 har selvangivet i overensstemmelse med tidligere 
gældende regler i KSL § 25 A, stk. 8, og den nu ophævede VSL § 
2, stk. 4, kan dog vælge at anvende de ovenfor beskrevne regler, hvis underretning 
herom sker til den skatteansættende myndighed inden den 30. juni 2000. For 
så vidt angår de tidligere gældende regler henvises til Ligningsvejledningen 
1998, E.G.2.3.3.◄