IndledningEfter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra. Det gælder rådighed over bil, sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.
 
A- eller B-indkomstVisse personalegoder skal medregnes til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil, fri telefon og telefongodtgørelse, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20. Øvrige skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek nr. 734 af 10. okt. 1998, § 20 er B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af de A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og ►stk. 9◄, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod skal der ikke indeholdes AM-, og SP-bidrag i personalegoder, der ikke er A-skattepligtige.
 
AfgrænsningEt skattepligtigt personalegode er et gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til låns.
Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Andre arbejdsredskaber og lignende skal som udgangspunkt alene beskattes, i det omfang de er til rådighed for privat brug.
Reglerne finder kun anvendelse på personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.
 
BagatelgrænsenPersonalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en satsreguleret bagatelgrænse, ►4.300 kr. i 2000◄.
Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.
Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.
Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.
Der vil som hidtil alene ske beskatning af et personalegode, når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte medarbejder.
Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.
Grænsen gælder ikke for en række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, fx fordi der er indberetningspligt, eller fordi man kan benytte de normalværdier, der fastsættes af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også indberetningspligt for disse goder.
Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet. Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med den.
Bagatelgrænsen samt de omfattede goder er nærmere beskrevet i LV A.B.1.9.1.
 
Betaling af private udgifterBetaler arbejdsgiveren den ansattes private udgifter, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.
Er der tale om naturalieydelser, der ikke er enten konverteret løn, fri kost og logi i tjenesteforhold, fri bil eller fri telefon, skal der som udgangspunkt ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Der kan dog være tilfælde, hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke afgørende, hvem regningen er stilet til.
 
Maskeret udbytteI særlige tilfælde kan ydelsen ikke betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se herom LV S.F.1.2.
Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LV A.B.1.9.1.