Før indberetning skal I tage stilling til, hvilken indberetningsmetode og -kanal I vil bruge.
Valget hænger ofte sammen med virksomhedens mulighed for it-understøttelse af indberetningsprocessen og antallet af indberetninger.

Der er tre indberetningskanaler:

Indberetningskanal

Indberetningsmetode

TastSelv Erhverv

Indsendelse af fil  

SF-Tele

Manuel enkeltvis indtastning

FTPs Gateway

Filoverførsel 

  
Vi anbefaler følgende:

Manuel enkeltvis indtastning
Brug SF-Tele til manuel enkeltvis indtastning.
SF-Tele er en løsning med indberetning direkte i Skattestyrelsens systemer.
Systemet udfører en logisk kontrol på fx cpr-nr., men kontrollerer ikke om indberetningen er valid. 
Læs mere om SF-Tele i afsnit 3.1.

Indsendelse af fil  
Indberetning ved indsendelse af fil i TastSelv Erhverv er også en mulighed. Da filen altid skal være i txt-format og opfylde den faste datastruktur, anbefaler vi brug af Skattestyrelsens Excel-skema, som kan dannes til det korrekte format.   
Læs mere om TastSelv Erhverv i afsnit 3.2.

Filoverførsel via krypteret forbindelse
FTPs Gateway er en indberetningskanal, hvor filer kan overføres med krypteret SSL forbindelse via FTP.
Filen skal altid være i txt-format og opfylde den faste datastruktur. Ved brug af Skattestyrelsens Excel-skema, som kan dannes til det korrekte format.  
Brug af FTPs Gateway kræver teknisk support.
Læs mere om FTPs Gateway i afsnit 3.3.