Ændringerne har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 
1. jan. 1999 eller senere. Efter de overgangsregler, der er indeholdt i § 10, 
stk. 5, i lov nr. 1026 af 23. dec. 1998, kan perioden forud for lovens virkningstidspunkt 
medregnes ved beregningen af den ovenfor nævnte treårsfrist, for så 
vidt at de nye regler for CFC-beskatning efter SEL § 32, FBL § 12 eller 
LL § 16 H ville have været opfyldt i denne periode, hvis de havde eksisteret. 
Treårsbetingelsen kan således opfyldes bagudrettet fra det tidspunkt, 
hvor loven får virkning, og med de skattemæssige konsekvenser, der er 
redegjort for i det følgende, selv om der ikke efter de hidtil gældende 
regler har været tale om CFC-beskatning af det udenlandske selskabs indkomst 
i Danmark.