|  | Reglerne om skatteankenævns sammensætning, udnævnelse af medlemmer, 
beslutningsdygtighed mv. findes i SSL §§ 5-11 og i forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 17. juni 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 
966 af 15. december 1997. 
Det bemærkes, at der ifølge forretningsordenen gælder særlige 
regler for skatteankenævent i København. Sammensætning Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer 
er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. SSL § 6, stk. 1. Nævnets medlemmer 
vælges på kommunalbestyrelsens første møde og blandt personer, 
der er valgbare til kommunalbestyrelsen. En person, som er fundet valgbar, kan dog 
ikke blive medlem af et skatteankenævn, hvis han/hun er medlem af Ligningsrådet, 
Landsskatteretten, jf. SSL § 36 A, eller et vurderingsråd, jf. vurderingslovens 
§ 23, stk. 2.
 Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd 
blandt medlemmerne på første møde, jf. forretningsordenens § 
2.
 Der udbetales vederlag for at varetage hvervet som skatteankenævnsmedlem, jf. 
SSL § 10, stk. 5 og forretningsordenens § 20.
 Møder Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles 
på det konkrete møde, og denne skal udsendes sammen med indkaldelsen til 
mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal behandles, og om der 
er nogle, der har ønsket at give møde for nævnet. Formanden sørger 
for at udsende det nødvendige materiale.
 Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et skatteankenævn 
er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes, og han/hun afgør, 
om der skal indkaldes en stedfortræder, jf. forretningsordenens § 3.
 Beslutningsdygtighed Reglerne om skatteankenævns beslutningsdygtighed 
findes i SSL § 10 og forretningsordenens § 7. For at det samlede skatteankenævn 
er beslutningsdygtigt, skal mindst halvdelen af nævnet og formanden eller en 
af næstformændene være til stede. Skatteankenævn kan vedtage 
at dele sig op i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt 
formanden, jf. SSL § 10, stk. 2. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt, 
skal mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller en af næstformændene 
deltage i afgørelsen. Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets 
medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, hvor det ikke selv er medlem, 
med ret til at udtale sig, men uden stemmeret, jf. SSL § 10, stk. 4. Endvidere 
har medlemmet ret til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede 
skatteankenævn, jf. forretningsordenens § 7, stk. 5.
 Afstemning Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed 
er formandens eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem 
at stemme, anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens 
§ 8, stk. 2.
 Protokol Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. 
Protokollen skal indeholde følgende:
 
Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en ansættelse, der er foretaget 
af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen 
tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi heraf sendes til Told- og Skattestyrelsen, 
jf. SSL § 10, stk 3.Klagerens navnKlagerens adresseKlagerens cpr.nr. Kommunens afgørelseSkatteankenævnets afgørelseOplysninger om at et medlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af 
en sag på grund af inhabilitet.  Etablering af fælleskommunale skatteankenævn Ifølge SSL § 
6, stk. 2 kan skatteministeren efter anmodning godkende etablering af fælleskommunale 
skatteankenævn, når:
 
Når skatteministeren har godkendt etablering af fælleskommunalt skatteankenævn, 
er det de almindelige regler om funktionsperiode mv., der gælder.kommunalbestyrelsen i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale 
skatteankenævn, er enige om etableringendet fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der 
ligger i samme told- og skatteregionkommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale 
skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner 
i forhold til antallet af indbyggere i kommunernekommunalbestyrelsen er enige om, hvordan det fælleskommunale skatteankenævn 
skal sekretariatbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen. Skatteankenævns opgaver Skatteankenævns hovedopgaver er angivet 
i SSL § 5, og består i at behandle klager over afgørelser truffet 
af den kommunale skattemyndighed. Klage over afgørelser om skatteansættelser, 
der træffes af et kommunalt fællesskab, kan påklages til skatteankenævnet 
i den kommune, hvor skatteyderen er hjemmehørende eller til et evt. fælleskommunalt 
skatteankenævn. Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit H.7.1.
 Det 
påhviler de kommunale skattemyndigheder at yde sekretariatsbistand til skatteankenævn, 
jf. SSL § 11, stk. 1. Om sekretariatets opgave, se afsnit H.7.1.
 Påkendelseskompetence 
Skatteankenævn kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller som er 
en følge af klagen, jf. SSL § 21, stk. 4, 2. pkt. Skatteankenævn 
er ikke bundet af ansættelsesfristerne i SSL §§ 34-35. Ønsker 
skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må 
spørgsmålet tages op af den skattemyndighed, der har ansættelseskompetencen 
i 1. instans under iagttagelse af fristreglerne i SSL § 34 og § 35.
 Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke kompetence til 
at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.
 Skatteankenævn har desuden kompetence til at afgøre, om en skatteansættelse 
er uvirksom som følge af, at det afledte skattekrav var forældet efter 
de formueretlige forældelsesregler på tidspunktet for skatteansættelsens 
foretagelse, jf. SSL § 5 og § 24, men har i øvrigt ikke kompetence 
til at behandle spørgsmål om formueretlig forældelse.
 Genoptagelseskompetence Reglerne om skatteankenævns genoptagelse af 
egne klagesager findes i SSL § 22.
 Efter SSL § 22, stk. 1 kan skatteankenævn genoptage egne afgørelser 
efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, 
som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, 
at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald 
af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
 Skatteankenævns adgang til at genoptage egne afgørelser efter SSL § 
22, stk. 1 er tidsmæssigt begrænset efter ansættelsesfristerne i 
første instans, jf. SSL § 34 og § 35, og efter fristerne for at påklage 
afgørelsen i det administrative klagesystem eller indbringe afgørelsen 
for domstolene.
 Baggrunden herfor er, at der som udgangspunkt ikke bør være en bedre adgang 
til at få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, 
end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne er 
imidlertid også udformet efter, at en skattepligtig ikke skal afskæres 
fra at tilbagekalde en sag i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få 
sagen færdigbehandlet lokalt i skatteankenævnet.
 Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 1, skal anmodning om genoptagelse af en skatteankenævnskendelse 
fremsættes inden for samme frister som dem, der gælder for fremsættelse 
af en anmodning om genoptagelse i første instans af en skatteansættelse. 
Det vil sige inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, 
medmindre der foreligger sådanne særlige omstændigheder som nævnt 
i SSL § 35, jf. afsnit G.3.2.1. 
Påberåbes SSL § 35 som grundlag for en genoptagelse, skal betingelserne 
om en beløbsgrænse, jf. § 35, stk. 2, og om at der reageres inden 
rimelig tid, jf. § 35, stk. 3, være opfyldte.
 Selvom fristreglerne i SSL § 34 og § 35 vil være til hinder for genoptagelse, 
kan genoptagelse alligevel tillades efter følgende betingelser:
 
SSL § 22, stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på Landsskatterettens, 
landsrettens eller Højesterets behandling af klager over, at en underordnet 
myndighed har afvist at behandle en klage.Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 2, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes 
inden for fristen i § 25 for at klage til Landsskatteretten over skatteankenævns 
afgørelser eller, hvis sagen allerede er påklaget til Landsskatteretten, kan en anmodning 
om genoptagelse fremsættes under anvendelse af "overspringelsesreglen" 
i § 21, stk. 5, inden Landsskatterettens behandling af klagen er afsluttet.Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 3, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes 
inden for fristen i § 31 for indbringelse af sagen for landsretten eller, hvis sagen allerede er indbragt for landsretten, kan en genoptagelsesanmodning 
fremsættes under anvendelse af "overspringelsesreglen" i § 31, 
stk. 2, inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet. Efter SSL § 22, stk. 1, nr. 4, kan en genoptagelsesanmodning fremsættes 
inden for fristen i retsplejeloven for indbringelse af en landsretsdom for Højesteret 
eller, hvis sagen allerede er indbragt for Højesteret, kan en genoptagelsesanmodning 
fremsættes inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet. Det bemærkes, at SSL § 36 hindrer genoptagelse i skatteankenævn i 
det omfang, Landsskatteretten har afsagt kendelse i sagen.
 Efter SSL § 22, stk. 2 kan skatteankenævn efter anmodning fra klageren 
genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SSL § 22, stk. 
1 ikke er opfyldte, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder 
taler derfor. Denne kompetence afgrænses på samme måde, som Landsskatterettens 
tilsvarende kompetence efter SSL § 29, stk. 2, se afsnit A.2.4.
 Af 
TSS-cirkulære 1997-22 fremgår endvidere, at i 10-mandsprojektsagerne, 
andre tilsvarende massesager og i øvrigt sager med identiske forhold, kan et 
skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af 
skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende 
sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, 
at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse 
i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges 
fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab 
om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet 
forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, 
om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger 
den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet 
skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet 
efter 1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit N. 
Skatteankenævnet skal orientere den kommunale skattemyndighed om genoptagelsestilsagnet, 
jf. også TfS 1997, 230 DEP.
 Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter anmodning 
fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et skatteankenævn bliver 
opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for klageren, 
bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om genoptagelse.
 
 |