Indhold
 Dette afsnit beskriver, hvordan anskaffelses- og afståelsessummen opgøres, når betaling for aktier er en løbende ydelse.
 Afsnittet indeholder:
  - Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
 Når salg af aktier betales med en løbende ydelse, fastsættes afståelsessummen for sælgeren under hensyn til værdien af den løbende ydelse. Se LL § 12 B og C.A.4.1.3 om fradrag for løbende ydelser efter LL § 12 og § 12 B.
 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
 Skemaet viser relevante afgørelser på området:
    | Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | 
  | Skatterådet | 
  | SKM2024.284.SR | Spørger overdrog ved aftale af xx.xx.2019 sine anparter i A ApS til C ApS. Den oprindelige overdragelsessum var aftalt at skulle udgøres af 1) et kontant vederlag, 2) xx pct. af en earnout, der var afhængigt af A ApS’ og dets datterselskabers gennemsnitlige EBITDA over de tre år 2020, 2021 og 2022 samt 3) kapitalandele i C ApS’ (købers) ejerstruktur. Skatterådet kunne bekræfte, at earnouten var udtryk for en enkeltstående regulering, der således ikke var en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B. Det skyldtes, at reguleringen kun bestod i betaling af ét enkelt beløb, hvorefter der efter gældende praksis ikke er tale om en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B. |  | 
  | Ligningsrådet | 
  | SKM2003.457.LR | Salg af aktier. Én efterfølgende regulering af afståelsessummen. Reguleringsbeløbet blev beskattet som yderligere vederlag for salg af aktierne. |  | 
  | SKM2003.78.LR | Salg af aktier. Én efterfølgende regulering af afståelsessummen. Reguleringsbeløbet blev beskattet som yderligere vederlag for salg af aktierne. |  |