Indhold

Afsnit indeholder:

  • ►Hvem skal indberette◄

►Hvem skal indberette?

Betalingstjenesteudbydere, som er omfattet af indberetningspligten, fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF, artikel 1, stk. 1, litra a-d, eller en fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 32 i det nævnte direktiv. 

Se ML § 79, stk. 1, nr. 1, som ændret ved lov nr. 755 af 13/06/2023.

En indberetningspligtig betalingstjenesteudbyder er således: 

  • Kreditinstitutter eller filialer heraf, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
  • E-pengeinstitutter eller filialer heraf, som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2009/110/EF
  • Postgirokontorer, der ifølge national ret har ret til at udbyde betalingstjenester
  • Betalingsinstitutter 
  • Fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af en undtagelse til direktivets procedurer og betingelser efter dir. (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 

Danmark er hjemland eller værtsland 

Er Danmark enten hjemland eller værtsland for betalingstjenesteudbyderen, skal betalingstjenesteudbyderen indberette til Skatteforvaltningen, jf. ML § 80, stk. 4, som ændret ved lov nr. 755 af 13/6/2023 

Bestemmelsen af en betalingstjenesteudbyders værtsland og hjemland følger definitionerne heraf i betalingstjenestedirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015, art. 4, nr. 1 og nr. 2, jf. ML § 79, stk. 1, nr. 6 og nr. 7.

Hjemland er herefter defineret som

  1. den medlemsstat, hvor betalingstjenesteudbyderens vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, eller
  2. hvis betalingstjenesteudbyderen ifølge national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende 

Værtsland er defineret som en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor betalingstjenesteudbyderen har en agent eller en filial eller udbyder betalingstjenester. 

Se også 

◄