EU-Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (også kaldet bistandsdirektivet) kaldes også for "DAC" efter direktivets engelske titel (Directive on Administrative Cooperation).

Bistandsdirektivet er ændret en række gange. Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 er det sjette substantielle ændringsdirektiv og kaldes også for "DAC7". Direktivet omhandler bl.a. indberetningspligt for operatører af digitale platforme med hensyn til aktiviteter, der formidles via digitale platforme samt obligatorisk automatisk udveksling af de indberettede oplysninger, i det omfang de vedrører andre EU-lande. DAC7 er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 25. marts 2021 og trådte ifølge artikel 3 i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen, dvs. den 14. april 2021.

DAC7 indeholder en række ændringer til DAC, herunder en indberetnings- og informationsudvekslingsordning rettet mod digitale platforme, kaldet "DAC7-ordningen". De øvrige ændringer i DAC, der indføres ved DAC7, er ikke omtalt yderligere her.

På baggrund af bemyndigelser i DAC7 har Kommissionen udstedt to gennemførelsesforordninger: Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1467 af 05/09/2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 for så vidt angår de standardformularer og elektroniske formater, der anvendes i forbindelse med Rådets direktiv 2011/16/EU, og listen over statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende med henblik på evaluering af nævnte direktiv (omtalt som "gennemførelsesforordningen") og den særlige gennemførelsesforordning (EU) 2023/823 af 13. april 2023 om rammerne for den såkaldte ækvivalensprocedure, der skal gennemføres,►efterhånden som EU-medlemsstater indgår aftaler med ikke-EU-jurisdiktioner om udveksling af oplysninger, der svarer til DAC7-standarden. Det er forventningen, at der altovervejende vil blive tale om lande og jurisdiktioner, der har tilsluttet sig OECD's parallelle ordning DPI. Der skal for hver enkelt DPI-partner gennemføres en ækvivalensvurdering, der baseres dels på DPI MCAA'en og dels på partnerens nationale implementering af DPI-reglerne. Der er ultimo 2023 offentliggjort to sådanne gennemførelsesforordninger:

Baseret herpå kan det konkluderes, at DPI MCAA'en som sådan tilfredsstiller kravene til ækvivalens med DAC7-ordningen, og at eventuelle afvigende konklusioner er baseret på detaljer i partnernes nationale implementeringslovgivning. 

Gennemførelsesforordningerne er formuleret således, at de hver for sig kun gælder for den pågældende DPI-partner, men samtidig gælder i forhold til alle EU-medlemsstater, herunder både dem, der allerede har tilsluttet sig DPI-ordningen, og dem, der endnu ikke har tilsluttet sig.◄

 

DAC7 er implementeret i dansk ret ved lov nr. 902 af 21/06/2022. Implementeringsloven indeholder bl.a. i sin § 1, nr. 3, en nyaffattelse af SIL § 43.

SIL § 43 som nyaffattet indeholder hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af DAC7. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

I medfør af bemyndigelsen i SIL § 43 har skatteministeren fastsat regler for indberetningsordningen i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.

Se også